Sommerritual

De sidste par weekenden er hovedsageligt gået med agilitystævner (det skal jeg nok berette om i mit næste indlæg)

Min hjemklub Ribe Hundevenner afviklede i dag sidste dag i pinsestævnet, men da min niece også fylder 10 i dag, så valgte jeg, at lade være med at skuffe hende ved vores fravær og i stedet droppe den sidste stævnedag.

Det er nu 12 år siden jeg flyttede fra Djursland og i en del år derefter havde jeg et ritual, der gik ud på, at jeg skulle nå til Fjellerup Vaffelbageri og have en is. Ellers ville det ikke blive rigtig sommer. Fakta om vejret er at de sidste dage har temperaturen været 23-29 grader - og imorgen varsler de 12-15 grader...

Mums is fra Fjellerup Vaffelbageri

Men når nu jeg har været i Fjellerup og nyde en is (det er et par år siden, jeg har været der sidst), så kommer sommeren nok snart retur.

Silas var mere interesseret i at soppe i vandet end i is

Løgumkloster styrer for vildt!

I weekenden var jeg til stævne i DCH-Løgumkloster. Tilsvarende stævne i 2011 var det eneste DCH stævne, som jeg deltog i i hele sæsonen. Det er ikke helt tilfældigt. Udover at jeg kan køre dertil på ½ time, så er der også mange andre ting, der trækker ved Løgumklosters stævne, som af nogle kaldes for "Danmarks hyggeligste agilitystævne"

Det holdes på supergode arealer ved byesn kommune-skole. Det betyder jævnt nyklippet græs, gode toiletfaciliteter og en legeplads, for os der havde børn med.

Alle hjælperne (som er personer, som jeg ikke plejer at møde ude til andre stævner) er virkelig utrolig venlige og imødekommende. De er så søde og fleksible, så allerede der føler man sig utrolig velkommen.

Så er maden jo et helt kapitel for sig. Alt er hjemmelavet og til så rimelig priser, at man nærmest er et fjols, hvis man smører en madpakke hjemmefra.

Vi skal i den forbindelse ikke glemme at nævne deres hjemmebagte hindbærsnitter. Mums. Jeg er vild med hindbærsnitter, men ikke med alle hindbærsnitter. Der skal en vis kvalitet til, før jeg roser dem. Løgumklosters er super gode. Min lille kræsne Silas guffede dem også i sig - det er i sig selv et kæmpe kvalitetsstempel, for der er ikke mange ting, der ryger forbi hans "madsorteringscenter"''

Til allersidst må jeg også lige rose præmierne. Masser af skønne og varierede præmier. I år bemærkede jeg de lidt mere særprægede præmier, så som hængesofa, stafeli, arbejdsbukke (dem scorede jeg faktisk), jakke, specialøl blandt meget andet. Ellers var der jo de lidt mere traditionelle præmier som foder, legetøj mv.

Ninja skulle for første gang løbe agilityklasser, og selvom det ikke blev til det store sådan rent placeringsmæssigt, så var jeg godt tilfreds med hendes præstationer. Det er jo ikke altid på dommersedlen, at man kan læse, om det har været et godt løb. Nogle af banerne var temmelig svære syntes jeg, og hun ikke så rutineret i at løbe lange baneforløb endnu.

Vi startede faktisk stævnet med at løbe spring åben, hvor vi havde et skønt og fejlfrit løb, som der nærmest gik "rygter" om på stævnepladsen. Jeg fik mange positive tilkendegivelser fra de andre deltagere, og det var da rart med lidt "skulderklap". Løbet rakte til en 6. plads ud af ca 70 hunde. Der er stadig plads til forbedringer, men der er masser af tid til at hun skal komme til at føle sig helt "hjemme" på banen.

Echo var også forbi om søndagen for at løbe et par løb. Det var nu ikke den store succes men Echo hyggede sig  med lidt agiltyløb, og det var så let, fordi han bor lige i området og blev leveret på pladsen.

Prisen venner, prisen... 4 løb kr. 150 danske kroner. Det er jo noget man kan forstå!! Har du ikke prøvet stævnet før, så prøv det!!

Præstens vise ord

I sidste weekend var vi til barnedåb. Min nevø er blevet far til den skønneste "lille" (4 måneder gammel vejer han mere end Silas gjorde, da han var 1½ år...) søn. Lidt pudsigt var det faktisk, at min far fortalte, at han var blevet døbt i samme kirke for snart 67 år siden, som lille Emil nu også blev døbt i (min far er tilfældigvis født i det sogn, men ikke opvokset der).

Gudstjenesten var temmelig lang, pga en præsteindsættelse og 4 dåber. Jeg var ret imponeret over, at Silas formåede at sidde stille i næsten1½ time. Den nye præst, som blev indsat, var desværre utrolig kedelig at høre på. Jeg forsøgte ellers at lytte efter hendes prædiken, men antager at det ikke er hendes retoriske evner, der har givet hende stillingen. Det blev så heller ikke lettere af, at et spædbarn pludselig græd vildt og uhæmmet i adskillige minutter (indtil moderen endelig fandt lidt pli og gik ud).

Men for at gøre den nu efterhånden lange historie kort, så hørte jeg, at hun sagde "Det er som om jo ældre man bliver, jo smukker bliver foråret".

Pudsigt tænkte jeg, for i mine mange køreture i de lysegrønne landskaber i ugen op til denne dåb, så havde jeg netop tænkt, at det er utroligt, at jeg faktisk synes, at foråret "overgår" sig selv hvert år. Især kan jeg blive helt høj af at se de gule rapsmarker.

Her er et par eksemler på, hvad jeg har mødt på min vej de sidste to uger - og  bare knipset med telefonen.

Mælkebøttemark ved Gørding

Lysegrøn skov i Svendborg - desværre i gråvejr
Men smuk alligevel

Julegaven

Sidste weekend var Henrik og jeg i København for at se Chess. Henrik havde givet mig musicalbilletterne i julegave, og vi så frem til forestillingen. Desværre blev vi ret skuffede over opsætningen.

Musikken var så høj, at vocalerne nærmest druknede, og det var temmelig svært at høre, hvad der blev sunget, og det gør det en anelse svært at følge med i en musical. Det var rigtig ærgerligt.
Heldigvis havde vi også booket et ophold på Copenhagen Island på Kalvebod Brygge, så der var da lidt mere "kød" på weekenden og turen til København. Sikke et skønt hotel med en rigtig dejlig beliggenhed.

Vores indbydende værelse
Det er aldrig let at tage et godt billede af hotelværelser i ny stil

Udsigten fra vores balkon - det trekantede glasparti er hotellets restaurant

Vi spiste middagen med udsigt over Københavns Havn og ind til det centrale København.

Der var dog et par missere fra hotellets side. F.eks skulle vi ved ankomsten have en flaske boblevand, men alt hvad der var til os, var to glas i en spand med vand (vel smeltet isterninger) udenfor døren - ingen flaske. Vi rykkede efter flasken et par gange, men hotellet var løbet tør for boblevand, så vi fik i stedet fri mini bar. Det er nu ikke så farligt at give os, men vi delte da den flaske boblevand, som var i køleskabet og nød et dejlig varmt karbad.

Søndag formiddag gik vi en tur langs Holmens Kanal og nød foråret, inden vi atter vendte hjem til hverdagen - og ikke mindst Silas. Nu er vi så igang med Bededagsferien, og nu har vi vist fået turet så meget rundt, at vi ikke orker, at tage ud at slappe af med campingvognen.