torsdag den 29. januar 2015

ohh what a journey...

.. det var lige sådan mine nye amerikanske venner sagde, da jeg fortalte dem om det sidste halve år i mit liv, og hvordan hele denne "rejse" faktisk bragte mig helt til San Francisco sammen med en mine små hundehvalpe.

Klar til at lette i Billund

Jeg fortalte dem, at det hele faktisk startede med, at jeg blev fyret. Ohhh, udbrød de og så meget triste og medlidende ud. Nej nej, måtte jeg stoppe dem. Det var helt vildt fedt. Så kiggede de mærkeligt på hinanden og på mig, hvorpå jeg så måtte forklare dem, hvordan det hang sammen med opsigelsesvarsler og fratrædelsesgodtgørelse og jeg ville noget andet osv.

Nå, men jeg stod så der og tænkte, at jeg nu bare skulle løbe agility og hygge mig, men to uger efter gik Ninja jo i "stykker", og ja, så begyndte jeg kort efter at tumle med planerne om at lave et kuld hvalpe på Ninja. Så synes jeg at hendes pause/rehabilitering syntes mere meningsfuld, og nu havde jeg jo også tiden til at have et kuld hvalpe, hvilket jo også er ret væsentligt.

Parringen bragte mig til Tjekkiet, hvor Jessi, der er far til hvalpene bor. Jeg synes, at han er en fantastisk skøn hund, og et par tjekker viste faktisk også interesse for en hvalp, og derfra ved jeg, at Jessi er ret populær i Tjekkiet, men fra Jana, der ejer ham, ved jeg også, at hun ikke vil lade ham parre mere i Tjekkiet lige foreløbig, da han er far til 5 kuld i Tjekkiet. Nå men det var da også en oplevelse at have 3 dage i Budweiss i Tjekkiet sådan helt på egen hånd.

Jessi og  Ninja

Faktisk har jeg skrevet med folk fra Polen, Spanien, Sverige, USA, Tjekkiet og naturligvis også Danmark i forbindelse med hvalpene. Alle sammen folk, der har vist interesse for at købe en hvalp. Alligevel er de fire af dem endt i Jylland, og den sidste, BlackJack bor så altså nu i Morgan Hill i Californien.

Mens vi venter på hvalpene får jeg en henvendelse fra en amerikansk pige, der hedder Jennifer. Hun er interesseret i en hvalp, og vi skriver længe frem og tilbage. Hun er så også interesseret i et andet dansk border collie kuld, og hun ender så med at prioritere det andet kuld. Men vi skriver dog stadig sammen, og hun følger mine hvalpe. Hun fortæller mig, at hun synes, at det kunne være rigtig spændende, hvis en af hvalpene kom til Californien og spørger mig, om hun skal spørge sine venner, om nogen af dem kunne have interesse i en hvalp.

Det fører så til, at Jennifer formidler en hvalpe til Nick i Morgan Hill. Der er bare lige det lille problem, at Nick ikke har noget pas og derfor ikke kan hente hvalpen selv, hvilket er den betingelse, som jeg stiller. Jennifer og jeg tænker så et par dage på, hvordan vi kan løse det problem. Jennifer arbejdede faktisk også på at overtale sin mand til at tage med til Danmark, når hun skulle hente sin hvalp. Men løsningen på dette problem bliver så i stedet, at jeg tilbyder at levere hvalpen mod at få min flybillet betalt.

BlackJack med sin nye ejer, Nick

Så her er jeg så nu. Hvis nogen for 8 måneder siden ville have kigget i en krystalkugle og sagt: Jeg kan se, at du sidder i San José i Californien om 8 måneder sammen med en af Ninjas hvalpe, så ville jeg havde grinet personen lige op i ansigtet. Det lyder sgu da alligevel for tosset, men ikke desto mindre er det sandt.

Er han ikke bare en skøn hvalp.
Her fotograferet foran Dannebrogsspringet hos Power Paws

Mere om USA turen senere. Jeg har jo en flyvetur på over 11 timer, når jeg skal hjem, så der bliver nok tid til at blogge

torsdag den 22. januar 2015

Året der gik - 2014

Endnu et år er rindet ud. Min blog har ikke været særlig aktiv i år, og det er er jeg egentlig lidt ked af. Første halvdel af året var der ikke energi til det pga alt for meget arbejde. Helt samme undskyldning kan jeg ikke bruge for sidste halvdel af året. Jeg har nok været mere flittig med at lave opdateringer på facebook, som sådan en forkortet udgave af en blog. Det er bare ikke helt det samme, og måske bliver jeg bedre til at blogge i 2015. Faktum er i hvert fald, at det også er andre end mine facebookvenner, der læser min blog, og bloggen har også den fordel, at hvis man deler ud af sine erfaringer indenfor et felt, så kan andre google sig frem til ens indlæg, hvis de har lignende problemer. Det oplever jeg fra tid til anden, at nogen nyder godt af.

Året 2014 var fyldt med forandringer og nye ting i mit liv. Både gode og dårlige, men alle sammen synes indtil videre at få en ”happy ending”.

Januar:
Jeg husker faktisk bedst, at jeg havde en nogenlunde struktureret måned på arbejde. Det var så også sidste gang, jeg oplevede det… Resten af min tid på arbejdsmarkedet var vildt hektisk.

Sammen med Foreningen Cancerramte Børn var vi afsted på en biograftur i Sønderborg, hvor vi sammen med nogle andre familier havde valgt at overnatte i Sønderborg, inden bioturen lørdag morgen. Silas syntes, at hotelophold var total luksus, og har siden sagt, at det kunne han godt tænke sig igen.

Klar til Frozen

Februar:
Tobias fløj fra reden. Selvom han har været på efterskole og ”skolehjem”, så var det alligevel hårdt, da han kom og sagde, at han vil flytte 175 km væk, skifte læreplads og bo sammen med sin kæreste i Holstebro.

Marts:
Den største begivenhed jeg husker fra denne måned er, at jeg af en eller anden grund pludselig stod op en søndag morgen og tænkte, at nu skulle kulhydraterne ud af min kost. Det var nok primært nysgerrighed efter at have hørt og læst så meget om LCHF (LowCarbHighFat), og så fik jeg noget nyt at gå op i, nu hvor Tobias var flyttet. Ja, det er nok min konklusion. Jeg var meget hellig de første mange måneder, men nu er jeg nået dertil, at jeg vælger mine kulhydrater med omhu. Min ”nysgerrighed” har slanket mig ca. 6 kg og lært mig at være kreativ omkring aftensmaden, når pasta, ris og kartofler ikke er en option.

April:
Vi nød påsken på camping i Ejsing. Det var koldt og vejret var sådan set ikke særlig fantastisk, men vi tog ophold på en hyggelig DCU plads helt ned til Fjorden. Trods vejret havde vi en hyggelig påske, hvor vi også besøgte Tobias og Simone i deres nye lejlighed i Holstebro. Underlig fornemmelse at besøge sit barn i hans hjem.

Morgentur til stranden i nattøj og gummistøvler.
Det er camping!!

Vi benyttede samtidig lejligheden til at besøge Fur, som jeg ikke kunne huske at jeg havde været på før. Jeg er bare sådan lidt betaget af de danske småøer, og Fur skuffede mig ikke, og jeg forstod også, hvorfor det er et populært cykelferiested.

Maj:
Denne måned gik som hvert år med masser af stævner samt det årlige ugekursus i agility i Ribe Hundevenner. Det var et fantastisk kursus, hvor jeg i år virkelig fik noget ud af det, nu hvor Ninja og jeg ligesom havde fundet melodien. Så jeg tog fra kurset med blod på tanden og klar til at ”erobre” på banerne.

Den største stævnebegivenhed var klart DKK Vibys Maxi Zoo Cup, hvor Ninja vinder sit første cert. Så det var sådan set en meget god start. Certerne hænger ikke på træerne i stor klasse. Jeg håber stadig på flere af dem.

Ninja er måske knap så imponeret over det der med certer :-)


Juni:
Vi sneg en campingferie i Viborg ind i programmet. Eftersom jeg havde et møde på Mors om mandagen, så passede det egentlig meget fint at køre ud fra Viborg om mandagen. Silas nød især campingpladsen fra søndag til mandag, fordi han der havde legepladsen for sig selv. Sådan kan Silas godt lide det. Fremmede børn, nej tak.

En af månedens sidste dage skete årets største omvæltning . Jeg underskrev min fratrædelsesaftale, og efter næsten 19 års ansættelse i samme firma er jeg her fra nytår ”uden job”. Det var et vendepunkt, som gav mig et helt nyt liv i resten af 2014 samt mulighed for at prøve nogle af mine drømme af. Det har virkelig været en rejse, der har bragt mig steder, som jeg slet ikke havde forestillet mig.

Pludselig var jeg fri som fuglen

Juli:
Masser af fritid var der nu og lutter ferie og fri i 6 måneder, så jeg havde rigtig glædet mig til at løbe masser af agility. Sådan blev 2014 så ikke, for ved Dania Cups anden stævnedag faldt Ninja ned fra balancebommen og fik en grim forstrækning i låret. Ninja har i skrivende stund ikke været på en agilitybane siden og heller ikke været luftet i frit løb siden juli. Jeg har brugt rigtig meget tid og rigtig mange penge på at hele hende, men det havde ikke helt den effekt, som jeg ønskede, så nu har hun efter de første 3 måneders ihærdigt arbejdet for at få hende fit for fight haft 3 måneders fuldstændig ro uden behandlinger eller belastende aktivitet af nogen art.

Ninjas styrt

Sammen med Tobias og hans kæreste Simone tager vi på ferie. Sådan ret spontant tager vi til Polen. Mest fordi vejret i Kroatien og Italien var meget vådt, så vejrkortet viste, at Polen var en udmærket destination rent vejrmæssigt. Vi var nu heller ikke skuffet over Sopot. Unge mennesker er til strand og billig shopping, og det indfriede Sopot. Vi boede i en hyggelig ferielejlighed i badebyen og kunne gå til stranden eller byen.

Sommerkys

Aug:
Vi tager på en lille campingtur på Fyn sammen med min niece. Det var rigtig hyggeligt, og ikke mindst skønt at have så meget ”ferie”, så man kunne gøre så mange ting sammen med familien.

Der blev rigtig hygget på campingturen

Silas startede i 0. Klasse på vores lokale friskole. Det er en omvæltning for et barn at starte i skolen, og det har virkelig været luksus, at man hver morgen har kunnet køre ham i skole og har kunnet deltage i den fælles morgensamling, og i øvrigt har kunnet deltage i forskellige aktiviteter på skolen, hvor man godt har kunnet bruge en forældre-hånd

Silas er klar til at gå i skole

Månedens sidste weekend fik jeg sat et flueben ved endnu en af vores små danske øer. Nu har vi nemlig også besøgt Mandø. Stedet, hvor der er højt til loftet og det hele er lidt øde og gammeldags. Underligt, men charmerende samfund. Vi camperede derovre på en lille hyggelig campingplads uden den vilde luksus, men også til en ret lav pris. Øen er meget hundevenlig, og jeg kan bestemt godt finde på at vende tilbage.

Solnedgang på Mandø
Sept:
Haderslev dannede rammen om Europas største udendørs Stafet for livet. Det var en fantastisk oplevelse at være med. Der var så meget smil og kærlighed og hygge. Selvom det jo var noget så trist som kræft, der bragte alle disse mennesker sammen, så var det en smuk ceromoni. For os blev den ganske særlig, da Silas var blevet spurgt, om han ville være blomsterdreng. Jeg var meget berørt, da min lille purk entrerede scenen og publikum udbrød ”Neeeiiih”, med en blanding af ”sikke-en-sød-lille-gut” og ”åh-nej-mind-os-ikke-om-at-børn-også-kan-få-kræft”. Silas var rigtig sej på scenen og gav Grevinde Sussi en krammer.

Min lille blomsterdreng

Sammen med  nogle agilityvenner tog jeg til Luxenborg for at se VM i agility. Som altid er det hyggeligt. Agilityen er en del af turen, men køreturen og opholdet er noget helt andet. Det er bare som hver gang, rigtig hyggeligt.

Den sidste weekend kørte jeg til Tjekkiet sammen med Ninja for at møde hendes date Jessi. Han var heldigvis lige den hund, som jeg havde fået indtryk af ved at se videoer og ved at chatte med hans ejer forinden vores møde. Eftersom at Ninja ikke måtte lave noget og jeg gerne ville have en hvalp efter hende, så valgte jeg at lade hende parre. Det var en hektisk og spændende proces at finde den rette hanhund, og jeg nød godt at erfarne hundefolks hjælpsomhed.

Jessi og Ninja

Okt:
Synes mest det var en måned, hvor jeg spændt ventede på, om Ninja var drægtig eller ej. En scanning viste, at der var mindst 6 hvalpe i hende.

I uge 42 rammer jeg igen en af Danmarks småøer. Henrik og jeg bruger 3 dage på Læsø og hinanden. Vi tager på cykeltur, en tur på hesteryg og snupper også en tur i kurbad. Total forkælelse. Skulle jeg vende tilbage til Læsø så foretrækker jeg dog et sommerhus eller min campingvogn fremfor hotelophold. Læsø er garanti ekstra lækker at besøge om sommeren.

Garanteret lækker sommerbadestrand

Nov:
Ninjas fødte d. 27. november 6 flotte hvalpe i 4 forskellige farver. Sikke en farvelade. Der er siden gået mange timer med at sidde og betragte hvalpene, der alle er skønne med hver deres personlighed. I skrivende stund fylder de 8 uger. Tiden flyver afsted.

4 af store og flotte hvalpe
Dec:
Denne måned går faktisk lidt i hundene, fordi en af hvalpene ikke rigtig ville trives og endte med at måtte aflives. I to uger forsøgte jeg at redde den ved at sondemade den. Jeg var total slidt og desperat. Hvalpen var desværre den, som jeg havde udset til mig selv. Da hvalpene var tre uger lod jeg den lille hvalp få fred og koncentrede mig 100% om de fem skønne hvalpe, der stadig er tilbage.

Min lille smukke "prinsesse" klarede den ikke...

De kære hvalpe bringer meget med sig. Blandt andet er det årsagen til at juleaften holdes hjemme og ikke hos en af vores forældre, som traditionen ellers er. I stedet holder vi juleaften sammen med min veninde Mona og hendes søn Oliver, og vi har en rigtig hyggelig juleaften.

Hvalpe-fjol
Nytårsaften holder vi også hjemme,  bare Henrik, Silas og jeg.  Naturligvis ikke noget vildt, men bare hyggeligt. Egentlig kunne jeg også godt mærke, at det var meget rart med lidt ro omkring os, fordi der havde været så meget postyr.

Nu er vi så allerede halvvejs inde i første måned af 2015, og det bliver garanteret et rigtig spændende år. Jobmæssigt har jeg mange tanker og et par dialoger i gang her og der.

søndag den 21. december 2014

Hvalpe her og der og alle vegne

Siden sidste indlæg har jeg mere eller mindre siddet med hovedet begravet i hvalpekassen.

Ninja med de 6 små hvalpe
Natten til torsdag d. 27. nov blev vi beriget med et kuld smukke border colliehvalpe. Det var en langtrukken fødsel, som desværre endte med et kejsersnit, da fødslen efter de første 4 hvalpe gik i stå.  Kuldets sidste to hvalpe blev så taget ved kejsersnit.

Som perler på en snor...

Det er fantastisk at følge sådan nogle små hvalpe. Nu er de tre uger, og der er bare sket så meget med dem. Desværre har en af tæverne, også haft en lidt hård medfart, og hun stjæler derfor en stor del af min opmærksomhed og tid, da jeg er nødt til at sondemade hende og i det hele taget holde øje med input og output.

Min lille tæve, som hun er halvt så stor som de andre. 

Men de fem andre er store og stærke med masser af gang i. Hver har deres personlighed, og det er sjovt at betragte. Det er nogle fantastiske hvalpe, og jeg kan klage over kønsfordelingen, hvor Ninja åbenbart syntes, at jeg skulle have 4 hanner og 2 tæver. Jeg kunne godt have brugt det anderledes, da jeg har måttet skuffe nogle købere, som kun var interesseret i at købe tæver. Så lige pt har jeg en eller to hanner, som ikke er afsat.

De første uger er livet ikke andet end at spise og sove

Silas er så stolt af hvalpene, og sidder hos dem flere gange om dagen. Desuden hjælper han mig hver dag med at veje dem. Det er han vældig stolt af. Han har også helt styr på, hvem der er hvem. Nu er det jo heller ikke, fordi de er så svære at skelne fra hinanden, da der på de 6 hvalpe kom 4 forskellige farver.

Silas er så sød og kærlig ved hvalpene

Silas er så betaget af dem, at han nok mener, at vi kan beholde to, så han og jeg kan få en hver.  Ja, den er god med ham

onsdag den 26. november 2014

Hvor meget er penge egentlig værd?

Nu er der gået fem måneder, siden jeg blev fritstillet. En tid, hvor jeg dagligt funderer over indholdet i livet, mine værdier, mine prioriteter, mit værd, mine drømme, min familie og alt det, som tilsammen skal forme min platform for, hvad det er for et arbejdsliv, som jeg skal hen imod, når mit ansættelseforhold ophører til nytår.

Det er blevet til mange gåture med smuk natur

Min første plan var faktisk at holde forældreorlov i 13 uger, men så gik det op for mig, at man faktisk skal være i job for at kunne det. Egentlig en stupid regel, synes jeg. Nå, men de planer har jeg ikke helt lagt på hylden endnu. Jeg kan nok stadig grave lidt i nogle formaliteter rundt omkring og se, om der ikke åbner sig en mulighed for det.

Hvad har jeg så brugt tiden på?
Jeg står op hver dag klokken seks, og sammen nyder vi alle tre en god morgen, hvor Silas har fået de faste rutiner og klokkeslet efter skolestart godt kørt ind. Eftersom jeg ikke har så mange pligter at skulle nå, så kører jeg Silas i skole hver morgen. I starten deltog jeg hver morgen i fællessamlingen for hele skolen, hvor der synges og uddeles kollektive beskeder. Det har været rigtig hyggeligt at kunne deltage i dem, og samtidig også meget trygt for Silas. Nu har jeg trappet ned til at deltage 1-2 gange om ugen.

Novemberskovtur

Så har jeg også prioriteret at få luftet hundene med nogle gode gåture. I starten gik min tid ret hysterisk med at forsøge at genoptræne Ninja, men efterhånden er det blevet til almindelige gåture på 30-60 minutter om formiddagen. Jeg har nydt formiddagene ved stranden eller i skoven. Om lidt er det jo også sat på standby med disse morgenudflugter, da Ninja skal føde i denne uge. Men jeg har gået mange kilometer de sidste måneder, hvor tankerne har haft frit løb vedr. fremtiden.

Poteaftryk på stranden

Ud på eftermiddagen henter jeg som regel Silas igen i SFO´en. Jeg bliver faktisk upopulær, hvis jeg henter ham lige efter skole, og ligegyldigt om jeg henter ham kl 14, 15 eller 16, så er det for tidligt, for han er altid lige i gang med en leg og vil ikke hjem. Det er naturligvis dejligt, at han er glad for at være der, men det kunne også være rart, hvis han gerne ville med hjem. Men mest af alt glæder jeg mig over, at han så gerne vil være i SFO og lege, for det sociale har hidtil være rigtig svært for ham, og det var også det, som man spåede ville blive hans udfordring ved at starte i skole. Livet de sidste måneder har også levnet plads til hygge-eftermiddage med mulighed for spil, bøger, tegninger og hygge ved spisebordet, når man kom hjem. Der er ikke så meget knald på som før. Jeg bestræber også at få indkøbene klaret, før Silas bliver hentet (Silas hader at være med på indkøb).

Hygge med vendespil

Jeg har virkelig sådan nydt, at jeg har kunnet være MOR og ikke hele tiden skulle sige: "Kom nu! Vi har travlt" og "Nej, det er der ikke tid til". Jeg fornemmer også klart, at jeg har fået et par plusser på kontoen hos Silas for dette nærvær, selvom han er og bliver fars dreng, så har han dog genopdaget nogle kvaliteter hos mig de sidste måneder.

Eftermiddagsstrandtur med Silas

Det er jo en kæmpe gevinst at mærke denne ro og det nærvær, som jeg også syntes, at jeg har kunnet give andre på min vej. Jeg har virkelig følt en ro og lykke. Jeg tænker også, at jeg pt ikke tænker, at lykken er et job og et liv, som det jeg har levet de sidste mange år.

Lykken er små smukke øjeblikke, hvor man mærker, at man lever

Ofte tænker jeg over, hvor lidt eller hvor meget penge er værd. Jeg har knoklet og stået til rådighed mange timer, ferier, aftener, nætter og weekender. Jeg har også tjent nogle gode penge, og der er vel ingen der er kede af at tjene penge? Alle har brug for penge, men spørgsmålet er måske også, hvor mange penge, man egentlig behøver? Er det sidste (ekstra gode) penge, man tjener også det værd, som man "betaler" for dem?



Mens jeg overvejer livets store spørgsmål, så går tiden, og jeg arbejder videre på at få styr på mine muligheder, og så må vi se, hvor det bringer mig hen. Mange er spændte på at høre, hvordan det hele ender, og jeg er også selv ret spændt på, at se om mine planer og drømme kan realiseres.

Livet er en gave, og jeg minder mig selv om, at det ikke bliver genudsendt


torsdag den 13. november 2014

Voksentid - en lille ferie på Læsø

Er det egoistisk at tage afsted på weekend uden børn? Nej, Henrik og jeg tror faktisk, at vi en gang eller to om året har behov for kun at være ham og mig. En dag eller to, hvor vi ikke skal afbrydes af Silas eller skal rejse os for en hund. En dag eller to, hvor vi kan bruge tiden på hinanden, som det lyster os, uden at skulle tænke på PEP-masker og medicinrutiner, som vores dagligdag helt automatisk også drejer sig omkring.

Og når man så oven i købet er så heldig, at mine forældre gerne vil passe Silas og hundene et par dage, så får Silas jo også et par dejlige dage med sine bedsteforældre. Mine ferier hos mine bedsteforældre husker jeg jo stadig ganske tydeligt, og det er dejligt, at Silas ikke skal snydes for disse bedsteforældreferier.

Så det var faktisk med helt fin samvittighed, at vi i uge 42 tog afsted et par dage til Læsø. Jeg havde aldrig tidligere været på Læsø, og da jeg nu har sådan et lille flip med de danske småøer, så måtte jeg jo slå til i foråret, da Spotdeal havde et tilbud på et ophold med adgang til Læsø Kur.

Hotel Havnebakken


Vi skulle bo på Hotel Havnebakken, der ligger lige ovenfor færgehavnen, og vi havde booket et værelse med udsigt over havet. Bag hotellet ligger en fin ny bygning med flotte nye værelser, der nærmest var som små lejligheder, men derfra kunne man jo ikke se havet. Så selvom hotellet, trods min bestilling på de ældre værelser med toilet/bad på gangen og havudsigt, havde tildelt os et af de fine nye værelser, så måtte vi tilbage til receptionen og insistere på et ældre værelse med havudsigt.

Aftenens udsigt var hotelværelset


Nu havde vi så tre dage på denne smukke ø i Kattegat. Den eneste plan vi havde på forhånd var en turen til Læsø Kur, som er den gamle havnekirke, der er bygget om til et kurbad. Men fordi vejret var så fint, da vi ankom, så besluttede vi i stedet at leje to cykler og køre lidt rundt på øen og kigge os omkring. Nede ved Strandgården kunne vi leje cykler med fordefinerede ruter lagt ind på GPS. Så var det bare at sætte sig op, og vi blev ledt rundt til de ting, som var "seværdige" på ruten. Det var rigtig fint og vi fik tilbagelagt 25 km, inden vi kom retur til aftensmaden, som var med i det bestilte ophold.

Cykelruten gik af grusveje, asfalt, by, skov og land


Smuk udsigt udenfor Vesterø

"Storhaven"- et ægte manageri

Thorvaldsens Tårn. Bygget med håndkraft og vilje.
Thorvaldsen støbte 3 sten hver dag. 

Masser af udsigt fra den havhungrende sømands udsigtstårn

Cykelruten ledte os forbi flere interessante ting på Læsø.
Nemt og bekvemt med GPS


Dagen efter gik vi efter morgenmaden de 3-400 meter op til Læsø Kur og nød nogle timer i det skønne kurbad. Læsø har naturligvis saltkar, og så et hvor saltindholdet er på 30%. Det er nærmest umuligt at holde sig stående for kroppen vil bare flyde. Det var helt vildt skønt at ligge der og flyde rundt. De rifter man måtte have i huden kunne man tydeligt "fornemme", da saltet nærmest stak og prikkede i huden/rifterne.

Læsø Kur

Da vi havde undladt at tage bilen med over for de få dage, så måtte vi benytte øens bus. Det var sådan set heller ikke noget problem, for der var rimelig regelmæssige afgange - ikke som S-togene i Kbh, men bestemt bedre end i det sønderjyske Udkantsdanmark. Billetprisen var også ganske tiltalende for al buskørsel er nemlig ganske gratis. Rigtig fin service i Læsø Kommune for både øboer og turister. Buschaufføren fortalte også, at det især også kom de mange sejlere tilgode. Den buschauffør, som vi kørte med denne mandag fortalte også flittigt om øen og diverse ø-anekdoter. Vi steg af bussen i Østerby, som var den sidste af øens tre byer, som vi manglede at besøge. Vi gik en tur langs vandet nord for byen og fik en kop varmt på byens nydelige spisehus, inden vi et par timer efter tog bussen tilbage til Vesterø, hvor vi boede.

Stranden nord for Østerby.
Meget stenet. Helt modsat den flotte sandstrand ved Vesterø

På Læsø er der efter sigende flere islandske heste, end der er børn. Der går 170 børn på øens skole, og 30-40 børn i børnehaven. Der er mange steder, hvor man kan leje islandske heste eller komme med på guidede ture. Jeg lider af evige hesteabstinenser, og egentlig skulle vi have været på 4 timers hestevognstur ud  i bl.a Rønnerne, men vejret var ikke så fantastisk og noget blæsende, og da "50% af selskabet" ikke havde pakket outdoor-outfittet, så ville det nok kun blive en god tur for mig. Så i stedet besluttede vi os for en time på hesteryg. Så klokken 9 om morgenen gik jeg, rustet med internet og smartphone på jagt efter et par heste. Da vi ringede til Fædrelandet.dk var de fleksible og byttede lidt rundt på nogle heste til dagens tur, så vi kunne få en formiddagstur kun os to med guide. Det var også let at komme dertil, da der kun var få hundrede meter fra busruten til gården.

På hesteryg.
Guiden forrest, Henrik i midten og jeg red bagerst.

De fik matchet hest og rytter rigtig godt. Henrik har ikke den store rytter-erfaring - niveau: kan blive hængende på en rolig hest. Jeg er vel nærmest rusten-rutineret. Anette fra Fædrelandet fandt en lækker livlig 5-gænger til mig og en lidt mere doven og "bovlam" hest til Henrik. Hun var rigtig god til at instruere Henrik i ridningens basale teknikker. Vi havde en skøn tur rundt i området, og jeg var totalt forelsket i Alfa, som Anette selv betegnede, som en af deres luxus-heste.

Med denne dejlige hesteoplevelse (som ikke gav mig færre hesteabstinenser) i baglommen tog vi bussen tilbage til Vesterø og fik en frokost, før vi atter tog med "Margrethe Læsø" tilbage til fastlandet.

Smuk aftenbillede taget ved havnen i Vesterø

Tre dage fyldt med aktiviter, som Silas alligevel ikke ville have syntes om eller kunne deltage i. Med tid til hinanden og oplevelser. Men det var også dejligt at komme hjem igen til Silas og hundene og nyde resten af efterårsferien sammen med dem.

tirsdag den 28. oktober 2014

Ninja venter hvalpe

Selvom jeg har følt mig ret overbevist om, at Ninja var drægtig, så er jeg alligevel typen, der har brug for at se nogle håndgribelige facts. Derfor havde jeg igår bestilt en tid til scanning af Ninja.

Her ses tre hvalpe

Udover de håndgribelige facts, så er det også meget rart, at vide om der kommer 0, 2 eller 10 hvalpe, så man kan være beredt på, hvor mange hvalpekøbere, man skal notere på listen. Dyrlægen skød umiddelbart på, at der var 6 hvalpe, men at der godt kunne ligge flere og gemme sig.

Selvom der er mange border collie hvalpe på vej de næste måneder, og der allerede ligger nogle kuld, så jeg ikke så bekymret for, om hvalpene kan afsættes. Jeg har heldigvis allerede fået nogle gode henvendelser, men jeg ved selvfølgelig intet om, hvordan det hele går op i en højere enhed med ønsker om køn, farver osv. Så jeg tør da godt notere et par stykker mere på listen over interesserede hvalpekøbere.

Hvis nogen ønsker at følge det kommende kuld, så kan man finde det her på Facebook

torsdag den 2. oktober 2014

Mandø

De sidste par år har jeg set mig lun på vores danske små-øer, og jeg har faktisk fået besøgt en del af dem nu, og jeg er slet ikke færdig.

Den sidste weekend i august var vi en flok hundetosser, der spændte vores campingvogne efter bilerne og kørte til Mandø. Her skal man jo som en start sætte sig ind i tidevandet, så man ikke bliver fanget i vandet, når man kører over til Mandø.

Mandø er ganske pragtfuld, og man får automatisk pulsen betragteligt ned. Her er er fred og ro og smuk natur, der skifter udtryk døgnet rundt.


Smuk udsigt over vadehavet.
Hestevognen er på vej ud på solnedgangstur

Man kan naturligvis gå en god lang tur ud på havbunden. Det gjorde vi så ikke så meget i, da jeg var kommet afsted med en rigtig irriterende forkølelse, som jeg ikke gad fodre med kolde og klamme vækstmuligheder ved at trave rundt med vådt tøj. Samtidig måtte Ninja stadig ikke gå lange og anstrengende ture, men alligevel fik vi da gået nogle rigtige fine ture i Mandøs flotte natur.

Søndag formiddag var vi også på hestevognstur, hvor vi fik lidt historie og facts serveret med en spand humor af kusken. Vi blev kørt et godt stykke ud på havbunden (naturligvis i ebbe-timerne), hvor vi så sæler og spiste friskfangede små rejer direkte fra fiskenettet.

Silas

På en af vores gåture ved vandet ser vi en lille familie gå langt ude på havbunden. Da de kommer ind til stranden igen efter en meget lang spadsertur, hvor de har været langt ude hører jeg manden sige til kvinden og de to børn: "Jeg elsker bare sådan en tur. Den gør mig til et gladere menneske". Jeg synes det var meget rigtigt sagt. For det er lidt som om, man lige bliver tanket op på sådan en tur.

Ud over Vadehavet

Mandø er som at ramme en anden tidslomme. Som på flere af de andre danske småøer jeg har besøgt, så går tingene ikke lige så stærkt, og man er ikke så højtidelig. Det gør bare det hele lidt mere afslappende.

Lækkert terræn til traveture

Jeg besøger gerne Mandø igen

fredag den 26. september 2014

Ninja x Jessi

Livet er dynamisk og det samme kan ens meninger også været. Det var også det, som skete med min holdning til avl på Ninja. Jeg har altid gerne ville have en ”ekstra” Ninja, og havde egentlig tænkt, at jeg kunne finde noget i hendes familie. Men der var jeg jo afhængig af andres valg, og det syntes ikke lige umiddelbart at være så let at få et match, som jeg tændte på.

Der stod de så i 11 minutter
Så blev Ninja skadet og må derfor ikke løbe agility resten af året (Dyrlægen har naturligvis sagt god for parring og graviditet) Jeg blev pludselig hjemmegående. Det fik mig til at genoverveje, for der er ingen tvivl om, at Ninja er en super dejlig hund, og den kommentar får hun meget tit med på vejen fra dyrlæger (som hun har set en del af på det sidste), konkurrenter og folk, der besøger os.  Hun er super dejlig at arbejde med og benene løber aldrig fra hjernen, selvom hun godt kan flytte benene i et højt tempo.

Selvom Ninja har nogle ”svagheder” i sin stamtavle, så er hun selv rigtig fin. A hofter, 0 på albuer og fri på OCD. Med kompetente border collie folks hjælp har jeg de sidste par uger kigget på MANGE hanhunde, men da jeg kom til Jessi (Be Yess of Wendaja), så blev jeg ualmindelig interesseret. Når jeg kiggede videoerne af ham, så jeg en hund, som arbejder med power uden at tabe hovedet. En hund, som er koncentreret og pleasende. Videoer, hvor han leger med sine hvalpe viste mig en lækker, rolig og sød hund. Jana, som ejer Jessi, beskrev ham for mig, og han lød faktisk som alt det, jeg elsker ved Ninja.

Jessi
(lånt fra Janas hjemmeside)

Hvor Ninja har minusser i sin afstamning, har Jessi plusser. Begge har selv god sundhed og super godt temperament. Da jeg selv gerne vil beholde en tævehvalp, så har jeg kun interesse i, at det bliver sunde hvalpe med et godt temperament. Gerne hunde, der vil arbejde, men ikke hænger oppe under loftet og er så iltre, at almindelig hvide mennesker ikke kan eje dem. Derfor er Jessi valgt med stor omhu.

Hvem er han så ham Jessi? De fleste i agility DK kender jo Ice, DJ, Spottie og Mac. Dem er Jessi faktisk fætter til, da Jessis far er Aslan, der er bror til de fire fantastiske hundes far, Zac. Aslan har en del afkom og sundheden er i top på dem. Noget af Aslans afkom (incl hans brødres afkom), synes jeg kører lidt for højt eller er lidt for sensitive. Det skulle ikke være det som kendetegner sønnen Jessi eller Jessis afkom. Min mavefornemmelse var bare rigtig fin med Jessi, og nu har jeg mødt ham, og han virker rigtig skøn.

Jessi
(lånt fra Janas hjemmeside)
Farven….  Nej jeg har slet ikke haft det med i mine overvejelser, for jeg havde faktisk GLEMT, at han er blå/hvid mottled. Da jeg kommer herned og ser ham i virkeligheden her til morgen, gnider jeg mine trætte øjne (kørte 1.000 km siden i aftes), og faktisk tænker jeg: Hvad fanden, han er sgu da blå!! Nå ja. 

Det kan jeg egentlig godt grine lidt af. Billederne på hjemmesiden kan godt snyde lidt, da han er ret mørk. Farven var ikke vigtig for mig i valget af hanhund, så det har jeg ikke fokuseret så meget på, for en agilityhund ikke har en farve.


Seriøse hvalpekøbere er velkomne til at tilkendegive deres interesse.