lørdag den 21. december 2013

Kærlighedens julekalender

Søndag d. 1. dec overrakte Henrik mig en pakke. Jeg gloede meget overrasket på denne pakke. Var den virkelig til mig, og hvad mon det gik ud på? Der sad et lille træhjerte med et et-tal på. I gaven lå en julesok og en opfordring til at hænge den op og se, hvad der ville ske.

Siden er der sket det, at jeg har pakket dejlige, varme, praktiske og hjertelige pakker op hver dag.

Hvor er det hyggeligt med pakkekalender!

Pakkerne har blandt andet indeholdt DVD med Mick Øgendahl, gavekort til 5 x friskbagt hjemmebagt morgenbrød, biobilletter, slik, te, julepynt, blomsterbuket og en sød liste over 10 ting han elsker ved mig. Masser af ting, der er valgt med stort omhu og kærlighed.

Den på alle måder hjerteligste gave

Det er så smukt og personligt, og jeg føler mig så ufattelig heldig, elsket og priviligeret over denne totale overraskelse. Faktisk har jeg kendt Henrik i snart 10 år nu, og jeg har tidligere diskret vinket med en vognstang "udtalt mig positivt" om pakkekalendre fra Matas eller det lokale "chokoladefabrikat", hvortil Henrik har fnyst og med foragt i stemmen sagt, at det da var død-upersonligt.

Sammenlignet med Henriks juleoverraskelse, så må jeg jo give ham så meget ret. For Henriks pakkekalender tåler ingen sammenligning!!

mandag den 16. december 2013

Det der med julen

Jeg er nu sådan set ikke rigtig jule-fan, og plejer ikke rigtig at have pyntet til jul. Faktisk har vi heller ikke haft juletræ de sidste 13 år. Først fordi vi ikke rigtig havde plads og så bare fordi vi ikke skulle holde jul hjemme.

Silas´ helt egen julekreation med to forskellige løs

Kalenderlys og juledekorationer har der dog altid været. I år er der skam også kommet en lille smule julepynt op i hjemmet, men det mest utrolige er, at vi nu har fået købt og pyntet et juletræ.

Silas var meget optaget af det, og ville gerne være med til at købe det. Så efter at have set luciaoptoget i børnehaven, så kørte vi på juletræsjagt. Træet ind i bilen og hjem og pynte.

Juletræet - så fint pyntet af Silas
Godt nok er jeg vokset op med, at træet først skulle pyntes d. 23. dec, men så synes jeg nu, at vi får alt for lidt ud af juletræet. Nu står det så og kaster hygge og juleglans over stuen, og jeg forstår faktisk ikke helt, hvorfor vi skulle undvære et juletræ i så mange år.

fredag den 13. december 2013

Lindring af ubehag

Fordi Silas har cystisk fibrose tilbydes han hvert år en influenzavaccine. I år tilbød Skejby, at bedøve Silas og andre CF-børn med lattergas ved vaccinen. Simpelthen for at mindske ubehaget. Det ville naturligvis være unødigt, hvis ens barn bare er cool. Så kan man lige så godt få det overstået.

Silas er desværre ikke så cool mere. Det er tydeligt at f.eks udsigten til at blive suget fylder rigtig meget i hans hoved allerede, når vi fortæller ham, at han skal på sygehuset. Han følger dog villigt med ind i undersøgelsesrummet, men når vi kommer til selve suget, så stritter han så meget imod, at jeg ikke kan holde hans arme mere. Og ingen skal være i tvivl om, at jeg hader at være hans mor, når han bliver suget. Det er en ubeskrivelig magtesløs og trist følelse at være med til at påføre ham angst og gøre "ting" under tvang. Selvom man forsøger at forklare, at man jo gør det for at passe på ham, så har det ikke nogen effekt på hans angst.

Så med tilbuddet om lattergas, så kunne man både vaccinere og suge, mens Silas var bedøvet. Derfor takkede vi ja.


Silas blev total fjollet af lattergassen

Silas tog vildt godt imod lattergassen og blev totalt gøglet og meget grinende. Vaccinen gik ret godt og uden den helt store ballade, men det var svært at overdøve reaktionen ifm suget. Den var stadig voldsom, men ikke så slem, som normalt. Sygeplejerskerne er altid enorm tålmodige og pædagogiske. Det er så prisværdigt og en god investering for et barn, der aldrig kommer til at slippe sygehuset.

Sygeplejerskerne foreslår dog, at vi fortsætter med at bedøve til de næste kontroller, hvis der skal suges.  Dermed håber vi at kunne vende hans reaktion, så han igen kan tage det mere roligt. Og nej selvfølgelig kommer han ikke til at synes, at det er fantastisk at lægge hovedet bagover og få en slange op gennem næsen og ned i luftvejene, men tænk hvis man kunne dæmpe angsten lidt?!

søndag den 17. november 2013

Søndag - Købte du det i mandags?

Det er somme tider sjovt, hvad det kan bringe med sig at blogge. Jeg får af og til mails fra folk, som kan relaterer sig til nogle af de ting, som jeg skriver om: hårsækmider, Silas´ kræftdiagnose for at nævne et par eksempler.

I april fik jeg en mail fra en journalist. Jeg startede blot med at konstatere, at henvendelsen nok var "Silas-relateret" eller måske drejede sig om "Cancerkort", så min overraskelse var stor, da jeg fik læst at det faktisk drejede sig om min 40 års fødselsdag.
 


Journalisten skulle lave et tema om hvordan kvinder fejrer, at de fylder rundt, og skulle der bruge en artikel om en 40, 50, 60 og 70 års fødselsdag. I sin research var hun faldet over mit blogindlæg fra min fødselsdag, og det syntes hun lød interessant.


Så en aften i foråret, hvor jeg alligevel var i København besøgte jeg Aller-huset, og i mandags udkom så bladet med temaet om de runde fødselsdage. I øvrigt tænker jeg ofte tilbage på min runde dag med et tilfreds smil. Så er det ingen sag at blive 40.

mandag den 11. november 2013

Iagttagelser i flokken

Da jeg har haft flest hanhunde, har jeg ikke den store erfaring med løbetider, og hvilken indflydelse det har på flokken. Diva var steriliseret, så hun gav ingen reaktioner i min flok pga sit køn.

Men gamle Charlie er jo helt ved siden af sig selv, når Ninja er i løbetid, og han kan være en pestilens for hele familien. Nu har MicMic startet sin første løbetid. Dvs hun er på 14. dagen i dag.

Bare fordi man er gammel, er ens drifter jo ikke slukket
Charlie synes jo, at hun er ualmindelig lækker, og MicMic fatter intet. Den første dag bed hun lidt ud efter ham, da han pibede dansede rundt om hende. Nu forsøger hun at ignorere ham eller bevæge sig væk fra ham. Somme tider leger hun lidt med ham. Ja, de får naturligvis ikke lov at være sammen uden opsyn af mig.

Ninja går imellem (MicMic stress-napper i Ninja)
Men ganske overraskende er der også en anden i flokken, der "holder øje" - og ikke mindst griber ind, hvis det bliver lidt for "spændende". Ninja brummer højlydt af Charlie, når han bliver lidt for "smart", og hun ses også ilende til for at kile sig mellem Charlie og MicMic. Faktisk har Charlie også inkasseret sig en "markering" eller to, fordi han ikke respekterede hendes "anvisninger".

Charlie bliver lige "guidet" en anden retning

Når det så ikke hjælper, skruer Ninja bissen på
Samtidig vil jeg sige, at Ninja også "forsvarer" MicMic, når min flok er sammen med andre hunde, og hun vurderer, at "gæsten" er for vild ved MicMic. Alligevel synes jeg, at det er underligt, at hun blander sig i flokkens "forplantningsmuligheder". Har nogen af mine hundevenner oplevet det samme i deres flok??

fredag den 1. november 2013

De døde facebookvenner

Siden jeg hoppede med på Facebookbølgen for lidt over 5 år siden, er et par af mine facebookvenner afgået ved døden.

Da den første gik bort, så jeg forundret på, hvordan vores fælles venner flittigt skrev hilsner på hans væg, og jeg syntes bare, at det var underligt. Naturligvis kunne han jo ikke læse deres ord, og jeg fandt det bare mest rigtigt at skrive kondolencer under den besked, hvor det blev meddelt, at han var gået bort

Tja siden er et par stykker mere gået bort, og jeg har syntes, at det var svært at være venner med døde personer. Men på den anden side også forkert at slette dem. Måske er det lidt som når man ikke vil slette døde personers numre i sin telefonbog på mobilen?

Med tiden har jeg dog fået den holdning, at jeg naturligvis ikke sletter dem. I dag kunne jeg nok også finde på at skrive på venners væg ifm deres dødsfald. En veninde, som har mistet har gjort mig opmærksom på, hvad denne positive aktivitet på en afdøds facebook-væg kan betyde for de efterladte.

Man kan finde utrolig meget trøst i sorgen ved at læse de mange hilsner, så selvom jeg synes, at det virker lidt mærkeligt at skrive på en afdøds facebookvæg, så kan det godt være, at jeg kunne finde på at gøre det i fremtiden. Nu ser jeg det som en måde at vise sin respekt for den afdøde og medfølelse overfor de efterladte.

Mon jeg er den eneste, der har haft et sådan lidt ambivalent forhold til døde venner på FB?

lørdag den 12. oktober 2013

Blandt dem der kender smagen...

Måske nogen tror at her kommer mere gourmet, men nej det er ikke det, som menes med overskriften.

Sidste fredag inviterede Foreningen Cancerramte Børn til en mødreforkælelsesaften på Marina Fiskenæs i Gråsten. Egentlig havde jeg været lidt tilbageholdende med at melde mig til, fordi jeg ikke ville tage pladsen fra en mor med et barn i behandling, men bare fordi man er "kommet ud på den anden side", så betyder det ikke, at behovet for sådan et arrangement forsvinder.

Det var et skønt arrangement, hvor vi var 12-14 piger. Vi startede med at gå en tur i skoven, hvor snakken gik lystigt i de små grupper. Nogle af os kendte jo hinanden på forhånd. To af de mødre, der var med, lærte jeg at kende tilbage i 2008 i de første dage på OUH.

Tilbage på feriecentret fik vi en velkomstdrink, og efter en præsentationsrunde fik vi lidt at spise. Fokus var nok ikke så meget på maden, for der blev bare talt så meget over bordet. Det er så utrolig befriende at tale i dette forum. Der er så mange ord, der er overflødige. Man genkender "smagen" i folks beretninger og følelser, hvilket gør at nærmere uddybning ikke er nødvendig.

Efter maden blev vi sluppet løs i wellnessområdet, hvor vi fandt sammen i mindre grupper, som ind i mellem skiftede deltagere. Men aldrig flere sammen end at alle kunne tale sammen. Jeg fik rigtig dyrket udendørs spa og koldtvandsbalje efterfulgt af sauna. Det var rigtig skønt og energiboostende at veksle mellem temperaturerne. Det var en helt fantastisk aften, og jeg var utrolig glad for at deltage i arrangementet.

Dagen ringede jeg til en veninde for at fortælle hende om min aften. Jeg fortalte også om nogle af de ting, som havde berørt mig under vores præsentation ved bordet. Eksempelvis den lille pige på 4, som havde vidst, at hun skulle dø og havde været med til at planlægge sin egen begravelse. Efter at jeg havde fortalt lidt, sagde min veninde, at hun slet ikke kunne forholde sig til de ting, jeg fortalte om og til at så små børn kunne/skulle forholde sig til døden. Det kunne hun ikke tro var muligt for et så lille barn. Jeg har gennem årene hørt mange beretninger, der fortæller mig, at det kan (nogle) børn sagtens. Jeg fortalte hende om et par af disse historier. Derefter siger hun: Jeg forstår slet ikke, at du kan holde ud at være afsted til sådan noget og høre på de historier. Får du ikke bare vildt mange dårlige tanker?

Men nej, jeg får ikke dårlige tanker, og jeg kan forholde mig til rigtig meget af det, fordi jeg kender mange af de andre forældres følelser. Det giver mig en form for tryghed og base, hvor min egne følelser har plads uden at være en uforstået "pinsel" eller nysgerrig undren for andre. Iblandt andre der kender "smagen" er det "bare"sådan, og vi kan derfor tale helt anderledes sammen pga den gensidige forståelse, hvilket min venindes interessante spørgsmål fik sat en tyk streg under i min bevidsthed.

Ja, det var bare en helt igennem skøn aften, og jeg glæder mig allerede rigtig meget til succesen gentages i 2014.

søndag den 6. oktober 2013

Fantastisk madoplevelse

Wow sikke en madoplevelse vi undte os selv for et par weekender siden.

Efter en del hektiske uger så trængte vi vist til at hive stikket ud, nyde naturen, noget lækkert mad og hinanden. Så jeg "bortførte" Henrik på weekend. Jeg elsker at lave små overraskelser, så Henrik anede ikke noget om destinationen.

Vi startede med at køre en tur til Aalborg og drive lidt rundt og kigge i gaderne, hvor vi tillod os at nyde, at der ikke stod nogle unger, som ikke bifaldt at glo i de butikker, som vi gjorde holdt i. Blandt andet kiggede vi en del på keramik og glaskunst. Hvad er der med nordjyder og keramik?

Vi vendte derefter snuderne længere nordpå til vi landede i Lønstrup. Faktisk havde jeg glemt, at jeg egentlig havde besøgt denne lille hyggelige badeby adskillige gange før. Her var også spækket med keramik, som vi også kiggede interesserede på, inden vi gik en frisk tur langs vandet.

Lønstrup Strand

 
 Jeg havde fra en kollega eller faktisk to hørt lidt om Villa Vest og Lønstruphus. Vesterhavet kombineret med god mad tiltalte mig. Villa Vest var i sandhed et madeventyr. Vi nød tre fantastiske retter i den smukke restaurant, som ligger så der intet andet end havudsigt er fra alle vinduer. Godt nok startede jeg med at glippe lidt med øjnene over priserne på vin. Vi har ikke meget forstand på vin, og så kan det være sin sag at kaste sig ud i at fyre kr. 700-800 efter en flaske vin. Men man drikker i hvert fald hverken øl eller æblemost til så fantastisk mad.

Vi fik noget lækkert torsk tilberedt ganske fornemt og med tynde skiver glaskål over til vores forret.

Forretten

Hovedretten var sprængt lammeskank, hvor der var en vidunderlig citruscreme sammen med nyopgravede persillerødder. Lammet var så mørt, at vi kunne have sparet kniven.

Hovedretten

Desserten var syltede ferskner (der ikke tålte nogen sammenligning med dem, som man køber på dåse) sammen med hindbær og en skøn blød is, hvor jeg især husker en basilikumcreme som tilbehør.

Desserten

Ja og vinen.....  Vi endte bare med at tage dele af vinmenuen og nøjedes dermed med at betale kr. 160 pr. glas rødving (og den var i vores smag ikke fantastisk, men temmelig røget i smagen). Uanset det, så var det en skøn oplevelse, og hvidvinen var faktisk skøn. Jeg er klar til at tage afsted endnu engang, men næste gang hellere forår eller sommer.

Billederne tog jeg mest for at vise Tobias, hvad han gik "glip af", fordi han nu ikke kom med på denne tur. Hvilket han spillede ret fornærmet over. Ikke at Tobias er kræsen, men jeg tror ikke, at han ville have fundet måltidet lige så delikat, som vi gjorde. At billederne ikke vender forkert, må blogger tage skylden for. Jeg har vendt dem inden jeg oploadede dem, men Blogger ved åbenbart bedst....

torsdag den 19. september 2013

DM i Agility

Nu hvor jeg får næsen over den største stak arbejde, så ser jeg jo lige pludselig, at det ikke kun er nattesøvnen, hundene og familien, der er blevet forsømt, men også bloggen (men pyt med den. De andre ting er vigtigere)

Men der er dog sket noget siden sidste indlæg. Ninja har jo deltaget til sit første DM. Hun kvalificerede sig nu inden sommerferien. Egentlig var det ikke et mål, jeg havde. Jeg havde bare det mål, at vi skulle blive bedre sammen, og at jeg skulle lære Ninja og det at løbe med stor hund bedre at kende.

Derfor ankom jeg da også til DM uden at have vildt store forventninger, selvom jeg nok har set, at min hund ikke er den ringeste på en agilitybane (sådan i al beskedenhed).

Vi havde også fået stykket et hold sammen, sådan lidt i sidste øjeblik. Holdet bestod foruden Ninja og mig af Poul Lerche/Nala, Helle Gjerulff/Merci og Natasha Gjerulff/Quickly. Ingen af os leverede et fejlfrit gennemløb, så vi havde lidt svære odds allerede efter springløbet.

Næste gennemløb var det individuelle springløb, som sammen med søndagens agilityløb skulle afgøre Danmarksmesterskabet. I banens sværeste kombination gik det til en start bedre end forventet, hvilket gjorde, at jeg fik for god tid.... og var derfor ved at trække Ninja forbi et spring, for at redde det, fik jeg placeret mig sådan, at det nærmest var umuligt for Ninja at tage det næste spring. Så det blev til en disk.

Dagens sidste løb, som var et for sjov løb gik også i kage, og jeg var måske ikke så positiv og synes ikke, at vi løb ret godt sammen. Det er sådan lidt en øv-følelse at tage med sig hjem.

Ninja over toppen på A´et


Men søndag var en ny dag. Godt nok var der ikke meget at løbe for. Måske kunne holdet stadig nå at blive "et eller andet", for man skal aldrig afskrive en holdplacering, selvom man har fejl, men det skulle nu stadig gå de andre hold mindre godt, må man sige. Desværre indkasserede vi igen fejl alle mand, og endte vist som nr. 8 ude af 10 hold.

Det individuelle agilityløb fik jeg desværre en nedrivning i, men eftersom jeg jo havde en disk med mig, så kunne jeg alligevel ikke bruge løbet til noget rent placeringsmæssigt. Nedrivningen var nok en afregning for det blindskift jeg lavede lige inden, hvor Ninja et kort øjeblik troede, at hun skulle have A-brættet. Jeg så at flere store hunde efterfølgende havde samme problem. Søndag fik jeg nogen til at optage mine løb, så jeg kunne se, at det faktisk var nogle ganske gode gennemløb, som jeg skulle huske at vurdere i en helhed, og ikke kun huske fejlen og slå mig selv oven i skallen over, hvordan jeg gør det svært for min hund.

Her er det individuelle agilityløb

Fordelen ved at være dårligt placeret til de afsluttende løb er, at man skal løbe som en af de første, og man dermed får set de fleste af de andre og ikke mindst de sidste hunde - altså dem, der har en reel DM titel at løbe for. Ja for fanden da, man skal da huske de positive ting.

Desværre var det lidt som om, at lørdagens springklasse havde fået sorteret lidt for mange hunde fra på fejl eller disk. Det betød faktisk ret meget for, hvor spændende søndagens agilityløb ville blive. For de store hunde var det dog rigtig spændende. Der havde fra start af også været dobbelt så mange hunde til DM, og de som lå i top efter springløbet, gav den virkelig gas til sidst, og det er da mest spændende at se, når man ved, at de skal slås for at vinde.

Når jeg summer over mit eget personlige DM, så er jeg ikke tilfreds med præstationen. Der er plads til forbedringer, men omvendt så tænker jeg, at dette DM kun var opvarmningen til en lang række af DM´er i Ninja og min "karriere"

fredag den 23. august 2013

Måltidskasser - fordi det er så smart

Til indledning vil jeg bare sige, at dette indlæg på ingen måde er sponsoreret, men alene skrevet fordi jeg gerne vil videregive et fif, som vi her i familien har en del glæde af. Nemlig måltidskasser fra Aarstiderne.

Jeg har oplevet at en del faktisk går rundt og tror, at kasser fra Aarstiderne kun kan indeholde små bitte økologiske æbler og pærer. Hvis ikke det er den opfattelse de har, så er det ofte, at kasserne indeholder en masse sære grøntsager, som ingen normale hverdagskokke har fantasi til at anvende i deres madlavning. Begge udsagn kan der også været noget om, men Aarstiderne er bare så meget mere. Især måltidskasserne.

Vi bestiller fra tid til anden måltidskasser. Det er en kasse indeholdende alle ingredienserne til mellem 3-5 måltider (alt efter hvilken kassetype man bestiller). Man kan vælge mellem forskellige kasser. Vi vælger typisk "Kvikkassen", fordi vi ikke gider at stå og lave mad i timevis. I denne kasse tager retterne typisk mellem 20-40 minutter at lave. Men også "den grønne kasse" og "livretter" finder vi interessante. Vi bestiller fra gang til gang og vælger så ud fra hvilken "menu", der tiltaler os mest. For der er nemlig heller ikke sådan,  som flere tror, at man skal abonnere på nogle bestemte kasser, så man er pisket til at modtage en kasse hver eller hver anden uge.

I denne uge har vi ikke bestilt en kasse, men det havde vi i sidste uge. Så tirsdag formiddag kom buddet og stillede denne leverance foran vores hoveddør.

Sådan ser pakningen ud

Kødet er pakket i flamingokasse med knust is, så det holder sig koldt, hvis man ikke lige er hjemme til at tage kassen ind.

Kød er på køl i flamingokasse med knust is


Grøntsager og øvrigt tilbebehør er pakket i trækassen, hvor opskrifterne også ligger i.

Så er det ellers bare at komme igang med madlavningen.

Kvikkassen indeholdte i sidste uge følgende:
Pitabrød med falaffel-frikadeller
Stegte fladfiskefiletter med blomkålssalat og kartofler
Stegte koteletter med ris og tomatsalsa

Indholdet af ikke kølevarer
Kuvertprisen er på de kasser, som vi typisk vælger kr. 40-50. Bedst af alt, så sparer man en masse tid på indkøb og spekuleren over, hvad man skal have at spise. Det er dejlig bekvemt, og jeg glæder mig allerede til næste uges kasse, som er slankekassen, hvor vi blandt andet skal nyde: fiskefrikadeller, oksekødssalat, Kalkunwok m.m.

Hvis du ikke har prøvet en kasse, så synes jeg, at du skulle prøve det


onsdag den 21. august 2013

Et lille smart koncept

På vej hjem fra kundebesøg var jeg i et område, hvor en af mine tidligere kolleger, som stod mig ret nær, bor. Jeg har talt i telefon med hende et par gange, siden hun blev sagt op, og vi har da også talt om, at vi lige skulle ses.

Nu bød lejligheden sig lidt spontant og jeg satte kursen mod hendes hjem, men jeg manglede da noget. Jeg kunne da ikke komme tomhændet. Butikkerne ligger jo ikke ligefrem på stribe ude i det mørke Vestjylland.

Men så der lige i vejkanten stod der et skilt - midt ude på bøhlandet: "Blomster 100 meter"

Her gemmer sig en hyggelig lille blomsterbutik

Det var lige det, som jeg manglede. Der var lige en blomst til min kære tidligere kollega. Jeg fandt en, som jeg kunne betale med de småpenge, som jeg kunne støve sammen i bilen. Butikken var nemlig ganske selvbetjent, men vildt charmerende. Hvis nogen skulle være nysgerrige på, hvor denne butik findes, så ligger den mellem Arnborg og Herning.

Et billede af den ene side af butikken

Det var rigtig dejligt at gense min tidligere kollega. Jeg savner hende både som kollega, både personligt og fagligt, så jeg synes, at det er skønt stadig at have lidt kontakt.

lørdag den 17. august 2013

Spontan tur til Kreta

Min 6 ugers lange ferie/orlov har været så fuld af aktiviteter, og jeg har nærmest ikke haft tid til at blogge i ferien. Noget af det forsømte når jeg måske at indhente og andet kommer nok bare ikke på bloggen.

Men jeg må da nævne feriens absolutte højdepunkt, som var familiens ferie til Kreta.

Egentlig var det planen, at vi skulle have trukket campingvognen til Frankrig. Men både Henrik og jeg havde meget svært ved at blive færdig med job, så vi kunne komme til at holde ferie. Så vi kom faktisk et par dage ind i den første ferieuge (uge 25), før vi fik lukket ned. Dermed vurderede vi, at campingtur til Frankrig havde haft svære odds, når der også manglede rengøring og pakning af vognen, for ikke at nævne den lange køretur, før vi ville være fremme på destinationen.

Så i stedet surfede vi lidt på nettet, og fandt en uspecificeret rejse med Spies med afrejse om torsdagen. Den hoppede vi på. 998,- pr næse + lidt tillæg for garanti for at havne på samme hotel og transport mellem hotel og lufthavn. Vi endte på kr. 5.500,- for os alle fire. Fin fin pris, men lidt mærkeligt bare at rejse afsted uden at vide, hvor man ville havne på Kreta.

Et kig fra stranden inde i byen. Restauranter langs stranden i lange baner...

Ca samme sted - bare aften nu
Indrømmet, jeg er jo lidt kontrolfreak og kan ikke altid styre mit planlægningsgen. Vi endte dog på et hyggeligt lille hotel i udkanten af Hersonissos, som virkelig er et sandt feriested med masser af spisesteder og boder langs strandpromenaden. Det var et helt perfekt sted for os. Der var måske 40 ferielejligheder, og der var stille og roligt - og hyggeligt. Jeg ved, at jeg ville have syntes meget lidt om et af de store all-inclusive hoteller med masser af russere, så det her var faktisk både perfekt og billigt.

Dejligt lille pool-område og blå himmel hver dag
Hvad mere kan man så ønske sig?

Vi havde ingen planer for ferien og tog det bare stille og roligt. Vi sov længe, hentede morgenbrød og spiste sammen i vores lejlighed. Så gjorde vi ellers lige det som lystede os. Gik typisk en tur ned i byen, plaskede lidt i poolen og prustede lidt i varmen.

En dag ved stranden .
Vandet var lækkert, men bunden lidt lumsk
En enkelt dag lejede vi en bil og kørte en tur ud for at se lidt på øen. Egentlig var det planen at køre ud og se Knossos, men kombinationen Silas, 32 graders varme og folk, som sild i en tønde, gjorde, at vi droppede den idé. I stedet for kørte vi en tur til Skt Nikolaos og rundt i bjergene, hvor vi f.eks kom ud at køre i det, som man virkelig kan kalde for smalle gader.

En af de smalle gader, som vi kørte i og vi mødte tilmed en modkørende!
Godt vi bare havde lejet en lille bitte bil

Jeg elsker is-desserter, og i den varme så måtte Nikolaos også vise os,
hvad de havde at byde på
Hjemme i Danmark var det bare tordenvejr og masser af nedbør, men på Kreta var der +30 grader. Pyhaa, det er meget varmt for mig, og lad mig bare være ærlig og sige, at jeg er ret bange for solen. Mine ører bliver fyldt med små brandsår, og jeg bliver rød fremfor brun. Faktisk lykkedes det mig også at være på Kreta en hel uge uden at blive nævneværdig brun (jeg fik langt mere kulør under Fionia Cup i uge 28). Hver dag var jeg pakket ind i solcreme faktor 50 og forsynet med hat.

På med hatten

Denne her ferie var så afgjort bare feriens bedste aktivitet. Jeg var så godt tilpas med ferien, at jeg måtte udtrykke det flere gange dagligt for familien og ellers sad jeg bare flere gange om dagen og frydede mig for mig selv. Det var en ferie for os alle sammen. Ingen skulle gå på kompromis.

Eftermiddagshygge med en enkelt mojito

Skøn ferie for alle.
Ikke altid let at finde noget for både en på 4 og en på 18 år
Jeg blev faktisk ganske forelsket i Kreta, og en anden gang kunne jeg godt finde på, at tage afsted igen - gerne på samme tid af året. Sådan lige inden skolernes sommerferie. Det er billigt og det er til at komme til for gæster på feriestederne. Den græske mad var utrolig lækker, og det var også til at betale sig fra. Vi kom typisk af med 45-55 € for mad og drikke til os alle 4.

Næsten alle aftenmåltider blev indtaget langs vandet

Vi har jo næsten lige været i Tyrkiet, og jeg må sige, at sammenlignet med Kreta, så taber Tyrkiet bare så meget. På Kreta kan man få lov at kigge på varerne uden at blive overfaldet, og man slipper for konstant at skulle prutte om priserne for at nøjes med at betale et nogenlunde rimeligt beløb for tingene. På Kreta er lokalbefolkningen heller ikke så pågående som i Tyrkiet.

Den sidste dag besøgte vi den gamle Hersonissos, 
som ligger oppe i bjergene nogle kilometer fra feriebyen.
Der var anderledes ro på og hygge på en anden måde

Jeg frydede mig også meget over at opleve en stor udvikling med Silas på Kreta. Det er lige som om han ofte rykker en del i udvikling, når vi har ferie og tager væk, om det så er langt væk eller bare et sommerhus 150 km væk betyder ikke så meget for udviklingen.

Fiske-spa.
Ja, jeg måtte have babybløde fødder, inden vi skulle hjem igen

Silas var meget opsat på at prøve at få hænderne ned til de små fisk.
Jeg synes, at han var ret sej

Silas var superglad på hele ferien, og taler meget om vores ferie i "Myggeland", som Silas døbte det, fordi han nærmest blev ædt af myg den første nat.

Myggeland.!!
Tjek lige de mange røde mærker på Silas.... 

Det var også sjovt at observere hans glæde ved poolen. Silas har aldrig været nogen vandhund, og vi har heller ikke gjort så meget i den retning, da pools/svømmebassiner og Cystisk Fibrose i manges optik er en dårlig kombi. Andre er ligeglade. Vi snakkede med dem på hotellet og vurderede så, at Silas ikke skulle frarøves den oplevelse. Der er dumme bakterier alle vegne, og vi satte vores lid til, at de gik op i hygiejnen.

Familiehygge ved poolen

Åh denne ferie var bare SÅ skøn, og nu her knap to måneder efter er jeg klar til at tage afsted igen...

søndag den 11. august 2013

Så meget mere end bare en ekstra hund i flokken

Da jeg i maj måned hentede MicMic hos Kennel Kræmer ved Hobro, var jeg slet ikke klar over den sidegevinst, hun ville bringe med sig.

Det har altid været sådan, at Silas har accepteret mine hunde, men aldrig villet dem eller interesseret sig spor for dem. I det hele taget interesserer han sig utrolig lidt for hunde og tager normalt aldrig kontakt til andres hunde. Faktisk er han nærmere lidt bange for andres hunde, og da han i pinsen oplevede, at en hund til vores stævne i Ribe hoppede op og nappede ham i jakkeærmet, så tænkte jeg, at det nok ville få enormt lange udsigter med hans positivitet overfor hunde efter den kedelige oplevelse. Og eftersom hunden i den kedelig oplevelse var en sheltie, så havde jeg da nok ikke forventet, at det netop var en sheltie, der skulle omvende Silas.

MicMic og Silas

Men pludselig i sommerferien var MicMic det mest fantastiske i Silas´ øjne, og pludselig var det altså hans hund (hvis man spørger Silas vel at mærke). Han elsker den lille hund og går gladeligt med på gåtur, hvis han må gå med MicMic. Gennembruddet kom nok fordi han nu havde været sammen med sin gode ven Oliver, der jo interesserer sit temmelig meget for deres hunde.

Pludselig er det blevet cool at gå tur
Behøver jeg at sige, at jeg er lykkelig for denne nufundne kærlighed. Jeg havde slet ikke set det komme, at MicMic kunne åbne denne dør. Jeg bliver så varm om hjertet hver gang, Silas bukker sig ned over MicMic og giver hende en krammer. Selvom det er helt forkert hundesprog, så lader jeg ham gøre det, for hun bakker ikke for ham og vil ham rigtig gerne. Nu må tiden så vise, om jeg må få lov til at løbe agility med "Silas´ hund"

torsdag den 1. august 2013

Pludselig voksen....

Faktisk er det Silas, der har fødselsdag i dag, men men kladden til indlægget om Tobias, der nu er blevet "rigtig" voksen har ligget i "kø" siden uge 27... Manglede bare lige at få rodet i nogle billeder til indlægget.

Min strandløve på forårets Alanya-ferie

Tænk, at der er gået 18 år siden, at min dejlige teenager kom til verden på Randers Centralsygehus.

Ja egentlig var han tæt på at komme til verden på bagsædet af min fars bordeauxrøde Ford Escort. Personalet på fødeafdelingen smed, hvad de havde i hænderne, da jeg kom ind. 45 minutter efter kom Tobias til verden med et kæmpebrøl.

Egentlig underligt, når ens søn bestiller øl til maden....
Her var det dog bare hygge i pool-området
Der er så mange ting at tænke tilbage på, og når man har Silas, som den lille efternøler, så sker det tit, at jeg tænker tilbage på, hvordan Tobias var, da han var på Silas´ alder - måske ikke mindst fordi de to drenge er som dag og nat, men begge dejlige drenge.

Mine skønne drenge i vinterlandskab
Tobias forguder sin lillebror, og jeg elsker at se, når de hygger sig sammen, driller og pjatter.

Hygge i poolen på Kreta
Som forælder er det skønt at se ens barn i medgang og bare føle sig stolt over den person, som ens barn har udviklet sig til.

Efter nogle måneder i kasselinjen i Føtex er Tobias nu startet som elev i butikken. Jeg har efterhånden hørt fra en del, at det slet ikke er det værste, man kan have stående på sit CV, hvis man vil videre ud i erhvervslivet.

Nogen siger, at det er på ens børn (og det at man kan se ens barn blive ældre), der gør en gammel. Sådan har jeg det nu slet ikke. Tværtimod synes jeg, at Tobias giver mig et friskt pust af ungdom, selvom jeg også synes det kan være svært at give slip og lade ham selv tage ansvar, køre bil (kørekortet lurer lige om hjørnet), gå på bytur alene på Kreta osv.

Det er sjældent at få sådan et krammebillede - eller bare et teenagekram

Jeg var kun 22 år, da jeg fødte Tobias, og de år må man næsten ikke kunne se. I hvert fald har vi flere gange på vores nylige rejser til Kreta og Alanya (til min store fryd og Tobias´ store irritation) blevet antastet som kærester eller søskende.

tirsdag den 30. juli 2013

Min helt egen madkasse (Produktanmeldelse)

Dette indlæg er egentlig sponsoreret. Ikke fordi jeg synes, at min blog nødvendigvis skal være en reklamesøjle, men da jeg fik en mail med en forespørgsel på, om jeg ville lave en anmeldelse af et Onlinefotoservice.dks produkter, så vurderede jeg naturligvis på om det ville have værdi for mig selv.

Ud fra de produkter, som jeg kunne vælge imellem, faldt valget på en madkasse. Fælles for alle produkterne var, at man kunne få printet sit eget motiv på.

Hjemmesiden var rigtig nem at anvende

Jeg fandt 3 motiver frem, som Silas kunne vælge imellem til sin nye madkasse, hvor han på forhånd havde valgt, at madkassen skulle være rød, for som han sagde, så havde han jo allerede en blå madkasse, så sådan en skulle det ikke være.

Silas valgte et dejligt søskende-action motiv fra poolen på vores Kreta-ferie (mere om den i et anden indlæg). Det var rigtig nemt at uploade og foretage bestillingen på hjemmesiden. Efter bestilingen gik der forbavsende få dage før der dukkede en fin lille pakke op. Vupti, så var Silas klar til børnehave efter ferien - med ny madkasse.

Frække Silas klar til børnehaven med sin nye flotte madkasse
Han var meget stolt af sin nye madkasse, som han viste til alle i børnehaven, der gad at se den - og sikkert også til dem, som ikke rigtig gad. Motivet på madkassen gav anledning til en snak om ferien og ikke mindst også om hans storebror.


Nu fortryder jeg faktisk, at jeg ikke bestilte en madkasse mere til ham, for den er da bare et langt større hit end hans andre madkasser. På hjemmesiden kan man i øvrigt bestille mange andre foto-produkter. Det kan godt betale sig at bestille flere produkter på en gang, for portoen kostede f.eks næsten det samme som madkassen. Men det kan være, at jeg skulle tage et kig på deres fine fotobøger. Sådan en drømmer jeg om at få taget mig sammen til at lave fra ferie,  konfirmation osv. Men det er en helt anden snak.

mandag den 29. juli 2013

Måske har man lært noget......

Under juletræet lå der en pakke til mig fra Henrik. Den skulle jeg/vi indløse i lørdags. Det var to billetter til Aladdin. Musicalen spillede totalt udsolgte forestillinger i det jyske før jul, og fordi den fik så mange roser med, så ville jeg bare så gerne ind og se den. Det kunne blive en mulighed, fordi den skulle opføres i Operaen her til sommer. Så derfor blev jeg da rigtig glad for at finde to billetter til musicalen i gaven fra Henrik.

Henriks kreative kort med billetterne i

Fredag eftermiddag skriver Henrik billetterne ud, og da vi får besøg fredag aften, lægger jeg dem med det samme ud i bilen, så jeg er sikker på, at de kommer med på turen til Kbh, og vi ikke glemmer dem, fordi de nu lige ville blive lagt af vejen.

Lørdag morgen har vi gæster til morgenkaffe, som kører igen sådan ca 11.30. Inde i mit hoved forventer jeg, at Aladdin er kl 19, men jeg har faktisk ikke forholdt mig til det. Vi snakker lidt om, hvornår vi skal køre, og Henrik går ned i bilen og tjekker billetterne. Der står kl 15!! Klokken var nu 11.50.....  Klokken 12.05 letter Toyotaen. Gud ske lov havde Tobias lovet at passe Silas og hunde, så der var ikke noget, der skulle arrangeres og afleveres der. Men det var måske ikke lige den fedeste måde at komme ud af døren.

Ud fra GPS´en burde vi lige kunne nå det, men så skulle der heller ikke dukke nogle forhindringer op på turen. Men lørdag middag i industriferien med sommerhusbyttetid osv. fordrer desværre ikke rigtig den store sandsynlighed for det. Turen gik ellers mægtigt, indtil vi ramte Fyn. Så sad vi i en laanng kigge-kø, og det blev dermed en realitet, at vi ikke kunne nå frem til kl 15.

Vi forsøgte så at sælge billetterne til halv pris via Facebook og SMS, men det var for svært at finde nogen, der kunne rykke ud med så kort varsel. Aladdin ville vi altså se, for nu var vi kommet afsted. Så der blev fluks indkøbt to nye billetter til forestillingen kl 19.

Hver en stjerne var fortjent

Vi ankom til Operaen kl 15.25 og gik ind. Vi talte med nogle nogle søde folk fra Det Kongelige Teater, som faktisk sørgede for, at vi fik pengene tilbage for billetterne til første forestilling. De var forundrede over, at vi bare var så afslappede og ikke hakkede på hinanden for at placere et ansvar for forsinkelsen. Det er åbenbart sådan "man" gør, når man ikke kommer til tiden. De havde heller aldrig oplevet, at folk "bare" havde købt billetter til næste forestilling. Vi var ganske tilfredse med at få pengene retur, for dem havde vi da vinket farvel til, så alle smilede og var glade.

Pludselig havde vi så nogle ekstra timer i Kbh. Solen skinnede og det var skønt vejr. Vi travede en tur ned på Christiania. Der har jeg nemlig aldrig været før, så det fik vi da også set. Jeg valgte at lade være med at tage billeder af de mange "fine" boder i staden. At dømme ud fra skiltningen derinde, så var de ikke så tosset med "fotografer"... Vi nøjedes blot med at købe en beskeden aftensmad derinde, selvom de solgte så meget andet....

Tilbage til Operaen igen fik vi også set Aladdin, og ja den levede sandelig også op til alle de roser, som den havde fået. Fantastisk opsætning. Jo længere hen i forestillingen man kom, jo mere fængslende blev den. Den kan jeg godt anbefale andre at se. Den var sjov, flot og til tider meget intens. Får du muligheden, så tag ind og se den. Den kan opleves i Operaen indtil sidst i august.
 

Operaen - set fra "bænken"

Efter forestillingen var der lidt trafikkaos for at komme derfra, og vi gad faktisk ikke at holde i kø, og satte os derfor på en bænk ved vandet og fulgte livet på vandet, hvor folk rigtig nød denne skønne sommeraften. f.eks kom der en "fest" forbi. Det var noget tømmerflådelignende med en lille påhængsmotor og et par sofaer med tilhørende små borde. Musikken spillede lystigt og de ombordværende 10-15 unge mennesker sang og var meget festtemte. Ja, der var helt sikkert andre end os, der nød denne dag/aften.



Mørk og mild aften efter Aladdin
 
 Sikke en dejlig kærestedag. Vi havde alt andet end travlt med at komme hjem.


På vejen til København var vi ret enige om, at vi nok havde lært noget af det her og fremover ville vi helt sikkert have styr på billetter og "mødetidspunkt", men ved nærmere eftertanke, så blev dagen bare vildt positiv af dette lille "hovsa"...... Jeg tror alligevel, at vi har lært noget