søndag den 9. juli 2017

Stævnetræt... .

Jeg kunne egentlig godt mærke det komme snigende. Sådan et lidt ambivalent forhold til at skulle til stævne. Sidder og kigger på stævnekalenderen og tænker, at det der og det der stævne vil jeg gerne til, og vil måske lige frem slet ikke undvære. Og så alligevel ikke have helt lyst, når jeg skulle afsted, men alligevel været til stævnet, koncentreret mig om løbene og været ok med at være der. Der er ingen, der tvinger mig afsted til stævner. Kun mig selv, der gerne vil være med til det hele....

Men hvorfor lige pludselig så stævnetræt? Måske har jeg været lidt rigeligt afsted til stævner. Måske er det nogen gange for meget at ræse rundt med to hunde, som ofte skal løbe samtidig i hver sin ring. Nogle stævner er værre end andre på det punkt.

Grundet min ansøgning til landsholdet var der også et par stævner/weekender, som jeg også lige måtte sætte ekstra i kalenderen. Jeg var 5 dage i Holland for at være med til WAO. Super oplevelse! Alt i alt, så har jeg haft mange gode agilityoplevelser. Jeg har egentlig også nået de få målsætninger, som jeg havde for sæsonen, men jeg har også været meget afsted, og det er måske derfor jeg er lidt mat i koderne lige nu.

De her to kan holde mig igang til stævnerne
Da jeg var til stævne i DCH Harlev i sidste weekend, havde jeg ubeskrivelig svært ved at få pakket campingvognen, så vi kunne komme afsted. At regnen silede ned hele fredag motiverede mig selvfølgelig heller ikke ligefrem. At vade ud og ind med bagage i bil og campingvogn, når det pisser ned, tiltaler mig ikke, og heller ikke at pakke ud i det vejr. Men vi kom da afsted hele familien, men havde ikke travlt, for vi vidste godt, at fredag aften ikke ville byde på hygge udenfor campingvognen pga vejret. Så vi ankom først omkring kl 21.20. Så lidt uheldigt var der låst til toiletter og vand, indtil næste morgen. Vi klarede os dog gennem natten alligevel.

Lørdag var der til gengæld lækkert sommervejr. Ikke helt hvad vejrudsigten havde stillet os i udsigt, men det var da rigtig lækkert med godt vejr. Jeg ræsede i pendulfart mellem de to ringe, hvor det ene løb afløste det andet. Det er til tider lettere stressende at løbe med to hunde i hver sin klasse og hver sin størrelse. Jeg håber dog, at det hjælper lidt, når de begge er i klasse 3. Set ud fra hvor hektisk det er at løbe med Ninja og MicMic til de samme stævner, så har jeg da slet slet ikke travlt med at komme igang med Fuji til stævnerne. Kan slet ikke se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre at løbe med hende også.

Ninja
Foto: TDK Foto
Når man skal ræse rundt mellem ringene og gerne være to steder på een gang, så er søde og fleksible indsendere guld værd. Heldigvis var det også sådan nogle personer, der passede indsendertjansen i DCH Harlev. Tak til dem. De gjorde det lettere for mig. Jeg mødte som sædvanlig kun hjælpsomme hjælpere (måske ligger det ligesom også i ordet...?!) Der var godt nok en enkelt undtagelse med en episode med en ikke specielt forstående hjælper i en af ringene. Han havde af en eller ander grund set sig særdeles arrig på mig. Jeg aner ikke, hvem han er og hvorfor han i virkeligheden var så arrig, så jeg lader det ligge her. Jeg kunne se, hvordan vi kunne misforstå hinanden, men jeg fik ikke muligheden for at gå i dialog (den pågældende hjælper afviste dialog).

Jeg synes ikke, at jeg har for vane at lægge mig ud med folk til stævnerne. Jeg værdsætter faktisk, at folk vil bruge deres fritid på at være hjælpere, dommere osv til stævnerne. Uden dem kunne stævnerne ikke afvikles. Derfor forsøger jeg også i alt mit stress og jag at opføre mig pænt og ydmygt overfor hjælperne. Husker at sige tak, når de yder mig fleksibilitet, række hånden i vejret, når de siger mit navn for informere folk om startrækkefølgen eller "overdrage" mig til dommersekretæren. Hvis jeg kommer til at opføre mig mindre hensigtsmæssigt, så er jeg ikke for "fin" til at stikke en undskyldning og en evt. forklaring. Jeg ved, at jeg er en af de personer, som let kan blive "stævnestresset" og komme op og køre. Jeg ER konkurrencemenneske, og jeg forsøger at være fokuseret på det løb/den bane, som er foran mig. Jeg er heldigvis blevet meget bedre til at tøjle det, og mener, at det hverken skal gå ud over hjælpere, konkurrenter eller hundene. Der kan ske mange mærkelige ting, når man propper 100 konkurrencemennesker sammen på et lille område, men alle bør behandle hinanden med respekt (som de fleste agilityfolk da også gør).

Overvejende sol over stævnearealerne, dog med få mørke skyer....
DCH Harlev fik stævnet til at glide meget glat, og trods mange deltagere, så var vi tidligt færdig begge dage. Så godt nok var der ikke "god tid" om dagen, men det var der så til aften. Jeg var så heldig, at både Silas og Henrik var taget med til stævnet, så dem kunne jeg hygge med lørdag aften, hvor det jo var det fineste sommervejr.

Sommeraften på campingarealet.
Vi var kun to campister, så der var masser af plads
DCH Harlev er fantastisk gode til at finde lækre sponsorpræmier. For to år siden vandt jeg til præmieoverrækkelsen bl,a fribilletter til Fregatten Jylland og fribilletter og turbånd til Tivoli Friheden. I år kunne man også vinde det samme og mange andre lækre præmier, men det var ikke nok at gøre sig umage på agilitybanerne for alle de ikke-hunderelaterede præmier var havnet i det amerikanske lotteri.

Inden jeg havde set mig om, havde jeg købt for kr. 200 lodder i det amerikanske lotteri. Men jeg vandt også mange lækre ting: 2 fribilletter til Ree Park, 2 fribilletter til Fregatten Jylland, Weber køletaske, rygsæk, håndklæde, sportstaske, gavekort til MacDonalds, en pose lækker the, to drikkedunke. Det var da nogle meget heldige lodder, jeg fik fisket op af bowlen.

Jeg fik også løbet 5 førstepladser hjem ud af mine 8 gennemløb. Ninja vandt spring åben lørdag og agility 3 søndag. MicMic vandt spring 1, agility 1 og spring åben om lørdagen, og så var jeg oppe til et par sekundære placeringer også. Præmiebordet var så mest foder, men jeg fik også et par spande godbidder fra Maxi Zoo og noget kosttilskud. Det kan godt være lidt svært, når præmiebordet rummer så meget foder, når man har et "fast forhold" til et bestemt fodermærke. Men heldigvis kan jeg afsætte foderet på anden vis, så præmierne går nu ikke til spilde. Uanset hvad, så var der mange flotte præmier, takket være et stort sponsorarbejde.

Sikke en præmiehøst!!
vundet på held og dygtighed i en blanding

Da jeg kørte hjem fra stævnet sidste weekend, så var det med en følelse af, at jeg nu gik på en tiltrængt stævneferie. Gudskelov havde jeg ikke meldt mig til Dania Cup. Da der fredag begyndte at tikke statusopdateringer ind på facebook fra agilityvenner, der var ved at gøre klar til at køre mod Sjælland, så blev jeg næsten helt stresset ved tanken om, hvordan det ville have været, hvis jeg også lige skulle pakke til en uge derovre. Henrik havde ellers inden tilmeldingsfristen sagt, at hvis jeg havde lyst til at tage afsted, så skulle jeg da endelig gøre det. Det var jo rart nok med den tilkendegivelse, selvom jeg altså ikke greb opfordringen. Det er mange fede ting ved at tage til ugestævner, men i år er jeg mæt. Havde jeg været til Dania Cup, så havde jeg helt sikkert hygget mig med det, men nu hvor jeg ikke er med, så følger jeg med på sidelinjen via Facebook, men jeg er ikke det fjerneste misundelig.

Når jeg føler sådan lige nu, så det er jo heldigt nok, at hele sommeren ikke er spækket med hund og stævner. Faktisk er der nærmest ingen sommerplaner, og jeg tror det er første gang, at der faktisk ikke er eller bliver en hundeplan i ferien. Vores sommerferie ligger HELT åben, men vi finder da nok ud af noget at bruge ferien på. Jeg kan i hvert fald altid ryste nogle gode ideer ud af ærmet. Måske en tur med campingvognen i DK, måske en tur til Tjekkiet eller Østrig, måske svinge en malerpensel, måske rykke græsplænen lidt i stykker, så den kan blive til en bedre agilitybane.... Ja, der er da muligheder nok.

Nu vil jeg bare holde et lille stævnebreak, inden efterårsæsonen pludselig er der. Så er vi nok klar igen i løbet af august, når vi (læs: jeg) lige har trukket vejret. Imens kan jeg hygge sammen med min dejlige familie. Det nyder jeg også.

Hele familien igang med praktiske opgaver
I denne weekend har vi været igang med de praktiske opgaver, som der også følger med at have hus og have. F.eks slå græs, skifte tag på et skur, rydde op, sortere ting, smide ud, sætte overskydende ting til salg/bortgives.

onsdag den 5. juli 2017

Bornholm. Familieferie krydret med agility, eller var det omvendt?!

Nogen gange hjælper det at sætte tingene i perspektiv. Det kan somme tider ændre en beslutning. Derfor endte vi f.eks på præ-sommerferie på Bornholm i slutningen af juni.

For mange år siden. Det er egentlig nok 15 år siden, var jeg hjemme hos Tina Mette, da hun boede på Nørrebro. Jeg betragtede hendes mange flotte agilitypræmier i stuen og bemærkede især nogle flotte keramikkrus. Hun fortalte, at dem havde hun vundet til et rigtig hyggeligt agilitystævne på Bornholm. Der hørte jeg første gange om sommeragilitystævnet på Bornholm. Jeg har mange gange siden tænkt, at det stævne gad jeg godt være med til, og siden har jeg hørt mange andre rose dette stævne til skyerne.  Men prisen på en tur til Bornholm har altid afholdt mig.

Et løseligt lille budget for overnatninger på Bornholm incl færgebilletter og stævnegebyr var kr. 5.000. Det var jo også en slat penge, synes jeg.  På den anden side set, så havde jeg ikke tænkt sådan om en VM tur til Tjekkiet i efteråret. VM ture er fuld af sjove oplevelser, god agility, masser af gode grin i bilen på vejen derned og hjem igen. Men hånden på hjertet, så er det jo ud fra det familiemæssige perspektiv en total ego oplevelser med minder, som jeg kun kan dele sammen med min agilityfamilie (og mest med dem som har siddet i samme bil som mig). 

Vores USA tur sidste år fik mig virkelig til at se, hvor mange minder, der er i oplevelser, som man deler med sin familie. Vi mindes og taler om USA turen meget ofte. Nogen gange flere gange om ugen. 

Henrik er vild med Bornholm, Silas er vild med at klatre i klipper (fandt vi ud af i USA), så jeg vidste, at en tur til Bornholm ville vække lykke for hele familien. Derfor endte jeg med at prioritere turen til Bornholm og give køb på en VM tur til Tjekkiet, hvis jeg ikke synes, at jeg kan finde pengene til begge dele.

Turen derover
Jeg havde et job-ærinde på Sjælland torsdag, så da jeg tog familien med på kontoret i Taastrup, og da jeg havde fyraften kørte vi til Køge, hvor vi spiste aftensmad og gik en tur i meget smukke Køge. Vi er ret enige om, at Køge både er smuk, charmerende og hyggeligt. Der er så mange smukke gamle huse i byen. Så vi fik virkelig travet Køge tyndt, inden vi tog natfærgen fra Køge til Rønne. Underligt nok har jeg ikke et eneste billede fra Køge.

Vi ankom til Rønne kl 06.00 fredag morgen. Selvom vi havde sovet i kahyt om natten, så var vi alligevel noget kvæstede. Vi kunne ikke komme ind i vores hytte på campingpladsen før kl 15, så vi skulle finde på noget andet at lave i løbet af dagen. 

Dag 1 - Svaneke/Rokkestenen
Vi fandt noget morgenmad hos en bager i Rønne og kørte derefter lidt rundt på må og få, inden vi gjorde stop i Svaneke. 

Svaneke vågner snart
Svaneke var ikke helt stået op endnu, så vi havde havnen og klipperne for os selv. Silas var meget begejstret for klipperne. Ja selv hundene hyggede sig med at lege bjerggeder på klipperne ved byen. 

Fuji nyder udsigten
I de små vandhuller kunne man fange haletudser og studere deres udviklingsstadie. Det var der flere væsener, som fandt interessant.

Et hyggeligt lille vandhul i klipperne
Der studeres haletudser
Der gik let et par timer bare med at hoppe rundt på klipperne og nyde morgenen og se Svaneke vågne op. Vi købte fisk på røgeriet og kørte ud til Paradisbakkerne for at spise vores frokost. 

I Paradisbakkerne fandt vi vej Rokkestenen. Den skal man ligesom bare forbi. Måske fordi man også forbinder det med sin obligatoriske folkeskolelejrtur til Bornholm.

Rokkestenen kan stadig rokke
Vi konstaterede, at den stadig kunne rokke, inden vi gik videre. Så var det tid til at tjekke ind i hytten på Nordskoven Camping. Campingpladsen ligger lidt udenfor Rønne helt op af plantage/skov og strand. Faktisk skal man gå mindre end 200 meter før man står ved strandkanten. Det var virkelig lækkert, og det gav gode luftemuligheder og flotte solnedgange.

Stranden nord for Rønne

Fredag aften var det Sankt Hans, og tænk at være så heldig at have mulighed for at opleve det på Bornholm? Det viste sig at være helt ligegyldigt, for det øsregnede fra sidst på eftermiddagen til ud på aftenen. Heldigvis havde vi taget nogle spil med på turen, som vi så i stedet kunne hygge os med i hytten. Silas havde i julegave fået et spil Starwars Risk, som han gerne ville udfordre mig i. Jeg var helt sat af, for jeg har aldrig spillet Risk, og jeg aner stort set intet om Starwars. Jeg aner intet om, hvem der er god, og hvem der er ond. Det tog lang tid, før jeg fattede bare en lille smule, men jeg endte da med at vinde spillet. 

Starwars Risk

Når vejret skulle vise sig fra den side, så var jeg faktisk rigtig glad for, at jeg havde ændret min booking. For vi skulle egentlig have boet i en lille bitte bitte hytte, nærmest uden gulvplads. Jeg ændrede så bookingen til denne hytte. Der var der heldigvis masser af gulvplads, så ingen følte sig klemte. 

Stævnet
Lørdag morgen kørte familien mig til stævnepladsen i Østerlars, så de kunne have bilen at råde over, mens jeg var til stævne. Vores bil havde været proppet til bristepunktet, så alt hvad der kunne spares væk, var sparet væk, derunder også mit stævnetelt. Heldigvis havde jeg fået lov til at få plads i Louise Billes telt. Det skulle vise sig, at jeg var mere end almindelig godt tilfreds med det. Ikke alene er Louise et hyggeligt selskab, men jeg forstod altså ikke helt, hvorfor man kalder Bornholm for Solskinsøen. For det var ikke lutter sol, der prægede weekenden. 

Et af de løb, der var en våd oplevelse
(foto: Leif Kjærgaard)
Noget af det sidste, som jeg pakkede hjemmefra var mit lav-kvalitetsregntøj, som fylder minimalt. Så havde jeg da i det mindste regntøj med, hvis der skulle komme en lille bitte byge, hvilket jeg naivt nærmest troede var en umulighed på Solskinsøen. Det skulle vise sig, at være en ganske god ide, for det var ikke det gode sommervejr, der prægede stævnedagene. Men blæst, skyer og regn i en ”fin” blanding.

Tøserne på plænen bag banen - med grå skyer...
Selve stævnet var et hyggeligt stævne med kun en ring, som man blev ikke stresset. Stævnet er så vidt jeg kan forstå blevet "ramt" af popularitet, så deltagerantallet var steget med 20% i forhold til sidste år, så der i år var næsten 100 ekvipager. Dvs små 400 starter pr. dag. Det blev nogle lange dage.
Det tog dog ikke hyggen ud af stævnet, men det gjorde det lidt til en langtrukken affære. Ellers var det som et lille stævne nu en gang er, når der kun er en ring. Men egentlig ikke så meget anderledes end mange af de små DCH stævner, som jeg har oplevet i Jylland. Men for dem som kun er vant til at løbe DKK stævner med to eller tre ringe, så er det jo en skærende kontrast. 

Bornholmerne havde også venligt gjort opmærksom på, at der ikke kunne købes forplejning under stævnet (med mindre det var forudbestilt), hvis man skulle blive ramt af sult. Og ellers fik de tingene til at køre glat uden at stresse rundt. Der var en superfin stemning, og deltagerne var søde til at springe ind og give en hånd, når der skulle sættes op og ned. 

Ved disse lidt mindre stævner (som der jo ikke er så mange af) så er der jo ofte snak om "billige" certer i klasse 3, fordi klasserne er forholdsvis små, og det så måske er lidt lettere at komme til fadet og få klassens cert.. Det kunne der måske godt være noget om. F.eks vandt jeg en Ag3 med 10 fejl. Der kunne man godt have scoret sig et cert "bare" på at løbe fejlfrit. Jeg havde hørt, at nogen havde overvejet at tage til Bornholm for at prøve cert-lykken, men havde droppet det, fordi en af vores turbo-hunde også deltog, og da det er den hurtigste fejlfrie hund, der sætter banetiden, så gav de op på forhånd. Men sådan blev virkeligheden nu ikke kun, så der kunne nok også godt have været blevet til et cert, selvom man ikke har en decideret raket på banen (hvis man altså mestrede at få den fejlfrit igennem banen vel at mærke).

Regntøjsklædt dommer med følge "kridter" banen op
Det var faktisk bare min lyst til at tage Bornholmerstævnet, der bragte os dertil i første omgang. Stævnet havde dobbelt DM kvalifikation. Ninja var forinden kvalificeret til DKKs DM. MicMic er godt nok ikke, men jeg har valgt ikke at have det som mål i år. Jeg vil stadig have roen i mig selv til f.eks at tage en balancebom om, hvis ikke feltet bliver forceret/markeret efter mine succeskriterier, og jagten efter at nogle bestemte løb skulle være fejlfrie kan let ødelægge det.  Men jeg havde trods alt et mål om, at MicMic gerne skulle rykke op i klasse 3 i 2017.

MicMic på bommen
foto: Leif Kjærgaard
MicMic var faktisk bragende sej på Bornholm. Lørdag vandt hun begge SP2 klasserne samt den ene AG2. Dermed rykkede hun op i klasse 3 allerede om lørdagen, og sæsonens mål blev nået. Udover de ordinære præmier til præmieoverrækkelsen fik hun også en oprykker-roset, der ønskede tillykke med titlen. Jeg var faktisk ikke klar over, at man kunne registrere oprykkertitler i agility på hundens stambog (men man kan selvfølgelig gøre det i lydighed, så hvorfor ikke også i agility?!) 

Oprykningsroset
Ninja var også oppe til præmieoverrækkelse i et par klasser, men hun havde desværre fejl i de fleste af sine gennemløb. Dumme fejl, som at gå ud af slalom, løbe forbi slutspringet, løbe forbi et spring på midt på banen (flere andre hunde havde dog samme fortolkning af denne bane) og et par nedrivninger. 

Ninja på vej mod tunnellen
(foto Leif Kjærgaard)
Søndag startede vi med en spring åben, som var en lækker lille ræserbane. Både MicMic og Ninja vandt spring åben for hver deres størrelse (deres tider lå indenfor samme sekund). Jeg var en meget hyppig gæst til præmieoverrækkelserne på Bornholm. Faktisk var jeg vist oppe til præmieoverrækkelse i samtlige løb, som jeg gennemførte. Så jeg fik rigtig taget for mig af retterne på præmiebordet. Jeg antager at Bornholmerne også gerne vil se mig igen, hvis jeg skulle have lyst til at returnere, for da jeg var til præmieoverrækkelse i den ene af de to spring åben løb, som jeg vandt, så fik jeg også et gavekort til en start til næste års stævne på Bornholm.

Sikke en fantastisk præmiehøst
Jeg kan tælle 6 førstepræmier (det gav nemlig en bøtte godbidder)
Det var lidt en balancegang at være på kombineret familie-/agilityudflugt på Bornholm. Jeg ville gerne løbe stævne, men jeg ville også gerne være sammen med familien og opleve øen sammen med dem. Det resulterede i, at jeg droppede den sidste klasse begge dage, så jeg fik lidt mere tid sammen med familien. Lørdag var stævnet sat til at slutte kl 19.30, og ved at skippe sidste klasse, kunne jeg da i det mindste spise aftensmad sammen med familien og måske nå ud på en lille tur. 

Hygge i hytten.
Silas læser Kaptajn Underhyler og Fuji er meget træt efter en dag på stævnepladsen
Om ikke andet, så kan man vel altid nå ud og spise en is og gå en tur ved stranden og nyde solnedgangen på stranden ved campingpladsen.

Den solnedgang var så god at slutte dagen af med. 
Bornholm har bare så meget lækker natur at byde på. Der er så stor variation på øen, klipper, strand, vegetation osv alt efter om man er nord, syd, øst eller vest. Vi nåede faktisk hele øen rundt på denne lille 5-dages tur. Altså vi kom mere eller mindre rundt langs kysten på hele øen, men kørte også øen igennem på kryds og tværs.

Gudhjem
Nogen af det mest charmerende ved Bornholm er de små gader og gamle huse i byerne. De små gader med idyliske huse er så charmerende og de fleste steder er gaderne så smalle, at jeg ikke forstår, hvordan biler kan passere hinanden. 

Dag 4 - Bornholm rundfart
Mandag tog vi en tur til Helligdomsklipperne. Det var noget af en opgave at have tre hunde i snor der. Der var virkelig noget at forcere for dem (og mig i den anden ende af snorene). Henrik og Silas måtte tage turen alene hen til Den sorte gryde, mens jeg blev tilbage på det første stykke af klipperne med hundene og nød det gode vejr. 

Tøserne ved Helligdomsklipperne
Men efter en weekend med grå himmel og til tider lidt for meget regn, så var vi taknemmelige for trods alt at have tørvejr og blå himmel, selvom det blæste lidt. Hvis der endelig skulle komme regn, så var det fint, at det var under stævnet og ikke når vi skulle ud på tur sammen. Der er tørvejr nemlig at foretrække. 

Ved Helligdomsklipperne
Efter at have indtaget madpakkerne på klipperne, så fandt vi BornPark, som er en nyopført minigolfbane med ca. 20 huller. Hvert hul var en bornholmsk seværdighed. Det var rigtig flot lavet. Vi havde lavet en aftale med Louise og hendes kæreste Svend, og det var rigtig hyggeligt at lave noget ikke hunderelateret sammen med agilityfolk. Vi fik hurtigt brugt små to timer på banen med grin, hygge og minigolf, og nærmest ikke et ord om hunde og agility.

Mini golf
Vi sluttede af med en is hos Svaneke Is. De laver bare lækker og speciel is. Det er en kvalitetsoplevelse at købe sin is der. Så vi var da også nødt til at komme forbi to gange på vores lille ferie. Det er ikke bare en chokolade is eller en jordbæris. Nej, der er eksperimenteret med smagen, og de uddeler gerne en lille skefuld af en variant eller flere, hvis man er i tvivl, inden man skal vælge.

Svaneke is. Jeg anbefaler varmt
Bagefter måtte Silas (og hundene) vist hellere løbe lidt krudt af sig på klipperne ud for havnen og røgeriet - igen!

Pjattet med klipper

Ved røgeriet i Svaneke

Vi sluttede af med at køre en tur forbi Dueodde og indtage vores take-away aftensmad. Silas var meget betaget af det dybe hvide sand i de høje klitter. Desværre var det blevet pivkoldt og blæsende, så vi nåede ikke ned til vandet. Det var simpelthen for koldt og blæsende. 

Ved Dueodde
Hammershus/Hammerknuden
Inden vi havde set os om, var der desværre kun en dag på øen tilbage. Det kan godt være lidt svært at prioritere, hvordan sådan en sidste dag skal bruges. Det blev noget med at komme lidt tidligt ud af døren og op til Hammershus. God taktik for så var der ikke mange mennesker. Solen skinnede, og det blæste en ret kold vind.

Hammershus
Lidt forblæst MicMic poserer på muren
Hammershus er en meget smuk ruin. Der er trods alt lidt mere at se end bare en bunke murbrokker, og så gør det jo heller ikke noget, at udsigten er fantastisk.


Ruinmur og smuk blå himmel
På Hammershus afgjorde vi om gåturen skulle være den til Vang mod Syd eller Hammerknuden rundt. Turen til Vang gik vi også, da vi var der for 10 år siden. Så vi valgte Hammerknuden. 

Vi lagde ud med lidt energi i form af frokost, så vi ikke skulle gå på tom mave.
Frokost på en klippe med udsigt ud over Sandvig. 
Ikke det mest handicapvenlige terræn
En flot tur i et lidt vildt og varieret terræn. Jeg var spændt på, hvad Silas, som jo ikke er den store vandrer, ville sige til turen. Men han klarede den flot. Vi fik lidt rusk af vinden, men også masser af sol. 

Vi tog et velforjent hvil på Hammer Havn, hvor vi fandt en meget lækker lille Havne café/ishus, hvor alt så ud til at være lavet fra bunden. Her nød vi en forfriskning og kom på toilet, inden vi fortsatte den smukke tur. 
Pitstop ved Havnekiosken ved Hammer Havn.
Hammerhus ses bagved på toppen af klippen
Det var en lækker tur, hvor vi også fik nydt Opalsøen, hvor der pt. er opsat en svævebane, der ender nede i vandet. Sikkert en sjov oplevelse, men det så også ud til, at det var noget af et koldt gys. 150 kroner pr. tur, men det så ud til, at det var en fed oplevelse, hvis man skulle dømme ud fra ungernes begejstrede udtryk, når de spurtede om på den anden side for at prøve igen. Dog synes jeg, at svævebanen ødelægger noget af det smukke ved søen. 

Sikkert mere sjovt end smukt

Vores tur rundt om Hammerknuden var en frisk tur på lidt over 7 km, og det tog da også nogle timer at komme hele knuden rundt. Men det var en flot tur, der gav lidt ekstra sol-kulør i ansigterne. 

Flot tur
Meget forskelligt terræn og udsigt

Så er vi snart i mål. Sandvig ses forude.
Vi havde besluttet, at vi skulle prøve Nordbornholms Røgeri i Allinge, for det skulle være øens bedste røgeri og have den bedste fiskebuffet. Så der indtog vi aftensmaden. Egentlig var vi nok ikke så vildt imponerende over fiskebuffeten, men vi havde en af øens bedste udsigter til vores middag, hvor vi sad i første parket til klipperne og de små haletudse-/salamandersøer i klipperne. 

lækker udsigt på en skøn sommeraften
Silas hyggede sig helt vildt med at fange salamandere i de små klippesøer, mens vi samlede appetit og nød udsigten.

Henrik studerer fangsten på klipperne ved restauranten
Hjemturen
Næste morgen var det bare tidligt op, da vi skulle sejle fra Rønne til Sassnitz i Tyskland kl 08.00. Sassnitz er klart den billigste tur ud/hjem, når man bor i den sydlige del af Jylland. For os jyder kan den tur til Bornholm godt blive en meget bekostelige affære, hvis vi skal tage over med Rønne-Ystad, når man lige skal indregne 2 gange broafgift. Det var meget nemt at tage den vej hjem over Tyskland. 

Da vi kom land i Tyskland var det ellers bare sommer med 23-25 grader. Vi kørte ind omkring Rostock for at nyde en frokost. Vi havde ikke travlt, og vi gad heller ikke motorvejscafeterierne. Der er faktisk heller ikke mange cafeterier på den motorvejsstrækning. Vi fandt en restaurant ved havnen, som var gode omgivelser for den sidste hyggefrokost på turen.

God udsigt til frokosten.
MicMic mener bestemt at hun skal ligge oppe fletdelen på chaiselongen

Mens vi venter på maden.
Både vi og hundene havde fået serveret drikkevarerne

Inden man får set sig om, så har man brugt 5 hele dage på Bornholm. Det kan godt anbefales. Både med og uden stævnet. Men jeg ville helt klart ikke være taget den lange tur kun for at løbe stævnet. Med familieturen kom der lidt mere kød på turen, og jeg vurderer at turen var en succes, og der er risiko for, at turen kan gentages en anden god gang.