søndag den 24. maj 2015

Vi starter nærmest karrieren med en slags pause...


MicMic har ikke fået meget spalteplads, selvom hun også har løbet stævner. Mic pigen er grøn som en golfbane i konkurrence-øje-med. Men hun gør det alligevel godt. Hun tænder på agility og arbejder med god fart og selvstændighed.

I går, hvor vi løb første stævnedag hos Ribe Hundevenner startede hun f.eks kun en klasse (spring 1), hvor hun blev nr. 2 ud af ca 15 hunde.


MicMic i Viby
Foto: Tina Hindsgaul

Jeg har indtil videre startet både spring og agilityklasser med hende, men de næste mange stævner (måske resten af 2015) har jeg dog besluttet, at hun ikke skal løbe agilityklasserne. Jeg har ikke fået indlært hendes balancebom tilfredsstillende. Dvs hun kan godt suse hen over den, men hun er sådan en lille spirrevip, der rigtig gerne vil springe af bommen. De første mange gange hun har prøvet bommen, er det også gået for fuld udblæsning med en bøjle at løbe under, fordi jeg gerne vil have hastighed på bommen.

Siden er jeg gået igang med at indlære 2 on/2 off (samme metode, som jeg i øvrigt har brugt på Ninja – løb uden stop på bommen først og indlært stopfelt efterfølgende). MicMic er ikke super fantastisk til udgangspositionen, og når man sætter bommen i et forløb, så er der ikke plads til at stoppe i den lille sheltie-hjerne. I stedet for jeg så bliver irriteret på hende, fordi jeg starter hende i klasser, som hun ikke er rigtig klar til, og dermed også lader hende få succes med en adfærd på bommen, som jeg ikke ønsker, så har jeg valgt, at hun ikke skal starte agilityklasserne indtil videre.
MicMic
Foto: Charlotte Jensen
Hvis nu vores agilityreglement var som i ”gamle dage”, så man i klasse 1 måtte tage forhindringer om, som hunden ikke har forceret korrekt (efter disk), så havde jeg måske ladet hende starte agilityklasserne. Fordi jeg så havde muligheden for at arbejde med hendes ”udfordringer” – endda under konkurrencelignende forhold. Men når jeg let kan risikere, at stå med en hund, der er disket inden balancebommen og man iflg reglementet ikke må sætte sin hund tilbage på et misset felt, så vælger jeg altså at undlade agilityklasserne.

onsdag den 20. maj 2015

En championtitel i hus og en del af EO teamet

Ninja og jeg havde en fantastisk himmelfartsferie DKK Viby, hvor der blev afholdt Maxi Zoo Cup. Det var som altid et hyggeligt og veltilrettelagt stævne med masser af søde og smilende hjælpere. Det er jo derfor folk kommer tilbage år efter år.

Jeg studerer banen en sidste gang, før jeg gør min entre...

Torsdag skulle vi vist lige finde hinanden i de første løb. Vi indkasserede et par vægringer, da Ninja ikke helt låste på de forhindringer, som jeg (også på lidt vag vis) sendte hende ud til. Men til gengæld slog vi til i spring 3 og vandt certifikatet.

Vinder af springcertikat
Men fredag var vi endnu mere klar, og faktisk nuppede vi igen et spring cert, og blev dermed Dansk Spring Champion. Der gives ikke noget ved dørene i Stor klasse, og jeg var rigtig rigtig glad for mit certifikat i en klasse, hvor jeg blev nr. 2 (ud af over 50 hunde) efter Ninjas 3/4-søster, Cha Cha. Certifikatet var vores 3. spring certifikat, og Ninja kan nu bryste sig af titlen DKSPCH.

Ninja vinder sit sidste sprincertifikat og bliver nr. 2 i klassen
efter sin opdrætter og sin 3/4 søster
De ordinære spring3 og agility3 løb talte også med til udtagelsen af holdet til EO. I agility3 havde vi desværre 5 fejl, men det rakte stadig til gode point, og med vores samlede score for dagens to løb, stod det klart, at vores plads på det danske EO hold var hjemme. Så det var jo en rigtig god fredag.



Ovenfor et af løbene fra fredag, som Silas var så sød at filme. Desværre mangler de første par forhindringer og Silas synes også, at det er meget sjovt at filme lidt rundt om banen efter løbene... Desværre fik vi en nedrivning på hjemturen, men det rakte alligevel til en 4. plads

Lørdag var stævnets sidste dag, og vi havde også her nogle rigtig fine løb, og samlet endte Ninja på denne dag, som nr. 3 på dagen af de store hunde i klasse 3. De sammenlagte løb har jeg ikke tidligere opnået en præmiering i med Ninja.

Ninja og jeg i fuld fart i fredagens AG3 løb

Tak for alle de dejlige og søde kommentarer og beskeder, som jeg har modtaget. Ingen skal være i tvivl om, at jeg er beæret, taknemmelig, stolt og ydmyg over vores come-back. Jeg ved, at stor klasse er fyldt med seje og dygtige ekvipager i læssevis, som for mig altid har virket umulige at slå. Så det er så mærkeligt pludselig at kunne besejre nogen af dem. Men mest af alt er jeg bare glad for, at Ninja og jeg igen kan løbe agility sammen.

tirsdag den 5. maj 2015

Ninja er SÅ fit

Her i weekenden har vi været til stævne i Hvalsø. Nu havde jeg jo tilmeldt mig på listen over kandidater til European Open, og kvalifikationsløbene var så i Hvalsø i denne weekend samt i Viby om to uger. Og når man har tilmeldt sig, så synes jeg jo også, at man skal forsøge at gøre en indsats for at komme med. Men jeg kan godt mærke, at det er ikke det vigtigste i den her verden, om jeg kommer med. Jeg er faktisk bare SÅ glad for igen at kunne løbe med Ninja.

Ninja er ikke rigtig en krammebamse. Kun få sekunder af gangen.
Men agility, det vil hun gerne løbe...
Den glæde fik jeg godt nok også at mærke i weekenden. Jeg løb et agilityløb om lørdagen, hvor jeg ikke fik handlet særlig godt. Faktisk blev vi disket, fordi jeg handlede hende dårligt, men da jeg kom ud var jeg lige ved at tude. Ikke pga min selvforskyldte disk, men fordi hendes vippe havde været helt fantastisk. Selvfølgelig var jeg ærgerlig over disken, men det var slet ikke den, som jeg tænkte på. Jeg var helt høj over vippen.



Jeg skal lige have fundet min hund igen. Hvis jeg var nervøs for, om hun kunne være med igen efter en lang pause, så har jeg i denne weekend set, at det kan hun sagtens. Hun løber muligvis endnu stærkere nu end sidste sæson, for hun kan i hvert fald levere nogle super gode tider. Desværre er jeg lidt rusten, men det må jeg jo have løst på bedste vis selv, så jeg igen kan stå på rette sted på rette tid.

Lørdag står jeg og snakker med en af de andre deltagere, som siger til mig, at han stadig kan høre Ninjas skrig, da hun slår sig på balancen i sit styrt ved Dania Cup. Han siger, at det stadig gør helt ondt på ham, når han tænker på det. Ja, det gør det naturligvis også på mig, og jeg bliver ret berørt, da min tanker kommer omkring løbet og styrtet og alle de følelser, der føg gennem mit hoved den morgen. Ja, jeg er skam en følsom pige.

Søndag slutter Ninja og jeg af med vores eneste fejlfrie løb i denne weekend. Jeg er handlingsmæssigt lidt sen på en serpentiner, og da jeg sender Ninja i en af tunnellerne glider min ene fod, og jeg ender med at være nede og støtte på den ene hånd og det ene knæ. Jeg kommer dog op igen og får handlet Ninja gennem den sidste del af banen. Vi er fejlfrie, og jeg synes, at Ninja er fantastisk, at hun klarer banen med mig på slæb. Tiden kender jeg ikke, og ja jeg regner da nok med, at vi kunne blive kaldt op til præmieoverrækkelse som nr. et eller andet nede i rækkerne.

Præmieoverrækkelse med uddeling af cert´et
Jeg er aldrig blevet så bevæget af at vinde et cert.
Vi bliver kaldt op og er placeret som nr. 3 i klassen med ca. 45 deltagere. Jeg bliver virkelig glad og utrolig rørt over at modtage klassens certifikat for at levere klassens bedste ikke-championløb. Følte mig lidt plat, som jeg stod der og tudede, men omvendt, så er det jo bare fordi jeg er så glad for igen at kunne løbe agility - og også stadig kunne lege med de seje i toppen. Når jeg kiggede til venstre for mig, hvor de 6 stod, som var placeret efter os, så kunne jeg jo godt se, at det var jo ikke nogen af dem, som man særlig let kan slå.

Fra præmieoverrækkelsen - i fint selskab
At løbe med Ninja betyder noget helt særligt for mig. Det er en ren beruselse for mig, og jeg er så glad for igen at kunne få et "fix" endorfiner.

Skulle der nu være en enkelt, der tænker hvordan det nu gik med kvalifikationerne til EO, så kan jeg fortælle, at jeg havde to gennemløb lørdag, der begge var gennemført, men desværre med fem fejl i. Det gør, at jeg ligger ret lunt i svinget til at deltage til EO i Sydtyskland til sommer.