fredag den 29. oktober 2010

Hårsækmider - igen

Det er da utroligt som de usandsynlige ting lander på mig..... eller denne gang mine hunde. I 1998 fik min hund Jack som 8 årig konstateret hårsækmider/demodikose/demodex. Dengang havde jeg aldrig hørt om det før, så jeg var lidt på bar bund og søgte på nettet uden at blive meget klogere på det. Men hårsækmider var alvorligt for Jack dengang og jeg var faktisk taknemmelig for at få 5 år ekstra sammen med ham, da hans hårsækmider var generaliseret og kroniske/tilbagevendende.

Idag var jeg til dyrlæge med Ninja for 3. gang på en måneds tid. Det startede med en bar plet på den ene overlæbe. Jeg kommer ind til en ny dyrlæge på dyrehospitalet. Jeg starter selv med at forslå hårsækmider, som en mulig diagnose, og fortæller, at jeg tidligere har haft en hund med hårsækmider. Dertil svarer hun så, at så ved jeg da også, at hårsækmider ikke ser sådan ud...... Ok, tænker jeg, 1998-2003 er længe siden, så det kan jeg jo nok ikke rigtig huske. Og ja, Jack havde da set noget værre ud, men han havde også betændelse i huden m.m.


Dyrlægen tjekker Ninja for ringorm, men finder ikke umiddelbart nogen, men sætter hende i behandling mod ringorm med noget salve og tager en prøve, som de dyrker for at se, om der er ringorm i den (nogle ringormstyper kan man se med det samme, da de lyser op i ultraviolet lys - andre skal man dyrke i 10 dage for at konstatere). Dyrkningen viser heller ikke ringorm, og nu må jeg igen afsted til dyrlægen og beder denne gang om min egen dyrlæge, som er garvet og dygtig.


Ninjas mule i dag


Han synes det ser mystisk ud og vælger at behandle for svamp i to uger, men det har ingen effekt og langsomt er den hårløse plet efterhånden vokset fra 25-øre størrelse til 5 krone - eller mere -størrelse. Ninja er dog ikke spor generet af den. Nå men jeg stiller så på dyrehospitalet endnu en gang.


Denne gang henter min dyrlæge så en ny dyrlæge, de lige har ansat. Hun har speciale i hudsygdomme. Hun siger så: "hårsækmider!". De tager to skrab, som de undersøger med det samme. Godt nok finder de ikke nogen hårsækmider i skrabene, men hun føler sig meget sikker i sin sag, og så bliver jeg sendt hjem med en et krads opløsningsmiddel til at bade Ninja i.

Da jeg er lidt emsig vedr. medicinen og vil sikre mig, at min border collie nu også kan tåle medicinen (collieracerne er lidt sarte, hvad angår "skadedyrsmedicin) , så ringer dyrlægen til hudspecialisten over alle hudspecialister (eller noget i den stil), som faktisk er den dyrlæge, der i sin tid behandlede Jack. Han fortæller også kort lige forløbet med Ninja, og specialisten foreslår ham ikke alt muligt andet, så jeg føler jeg mig tryg.




Nu er Ninja badet. Først et almindelig bad med afvaskning med normal shampoo, der foregik i brusekabinen. Nr. 2 bad var det medicinske, der foregik udenfor i haven iført gummihandsker. Det lugtede faktisk lidt som om, jeg havde spraymalet eller imprægneret Ninja. Efter at have overhældt Ninja med medicinblandingen, så skulle hun bare tørre. Ikke noget med at skylle det ud af pelsen.

Nu håber jeg så, at det her virker, så hun igen får pels på overlæben. Jeg er ikke så bekymret for diagnosen, for Ninja er en ung hund og angrebet sidder kun eet sted, så hun vil med meget stor sandsynlighed ikke opleve det igen, og hårsækmiderne er derfor ikke "farlige". Det er i hvert fald det, som jeg krydser fingre for, ellers er det da godt nok ret skidt. Jeg synes, at det er pokkers uheldigt, at jeg skal opleve hårsækmider blandt mine hunde to gange, når det nu ikke ligefrem er hyppigt forekommende, og en del ret garvede hundeejere endda aldrig har hørt om hårsækmider.





Hvis du vil læse mere om hårsækmider, så kan du besøge min hjemmeside læse under punktet hårsækmider (ved godt at den trænger rigtig meget til opdatering på mange andre punkter)

tirsdag den 26. oktober 2010

Udvikling

Mandag startede med, at talepædagogen kom på besøg i Silas´ dagpleje, og jeg kom til at tænke på, hvor mange "specialfolk", der snart har vurderet på det lille pus i alle mulige henseender. De fleste har dog kigget på ham og hans manglede (eller rettere lettere tilbagestående) udvikling, før han fik konstateret CF. Hans sygdomsforløb alene forklarer jo, at han udviklingsmæssigt halter på nogle punkter, men med de rigtige værktøjer, så skal han nok komme med.






Silas har lidt tale, men nok mest noget, som vi forældre og dagplejen kan forstå. Han er ekspert i dyrelyde, og han elsker dyr. Ellers er deciderede ord/lyde, som betyder : Kiwi, hej, nej, drage, måge, bold, Pippi (for Ninja/Puppy), Dygtig, puha, mad, farve, bil, lilla, ælling og Legoland, Lala, Poh. Ej at forglemme charmeglansordene: Byebye.

Herunder et videoklip, der er et par måneder gammelt. Bemærk især fugleskræp i sidste halvdel af klippet:






Talepædagogen bemærkede da også, at hans sprog var bagud, men han forstår, hvad man siger til ham, og han vil utrolig gerne læse i bøger og peger og spørger: "Det?" Så hun er sikker på, at det hele nok skal komme, hvilket jeg nu også tror, at det gør. Men det var rart at få et par fif fra hende, som kunne være med til at stimulere ham til at tale. F.eks var det godt at drikke af sugerør, og det ville være godt at give ham massage rundt omkring munden med en el-tandbørste. Det var nok ikke lige noget, jeg selv ville have fundet på.

Talepædagogen bemærkede også hans meget veludviklede finmotorik. Her er han nemlig langt foran sin alder og har været det meget længe. Den knægt kan bygge og stable højere end ham selv. Fysioterapeuten sagde i sin tid til os, at han var mindst 3-4 måneder foran i finmotorik og tilsvarende bagud i det grovmotoriske.

Men ellers er der faktisk sket ret meget på udviklingssiden, siden han fik konstateret CF for 7 mdr. siden. Han har taget 3 kg på (vægtforøgelse på 40%) og er vokset 5 cm og måler nu 82 cm. Stadig ikke meget for en purk på 27 måneder, men kurven ser fin ud, og lægerne er ganske tilfredse.

søndag den 24. oktober 2010

Ugens billede - uge 42

Familien har været på en dejlig tur til Prag. Den skal der nok komme et separat blogindlæg om senere.





Billedet er taget gennem et skydehul oppe på Prags Borg. Turen inviterede ellers ikke rigtig til fotos, da det var noget gråt og kedeligt i vejret, men efter to rimelig hårde sorteringer i de billeder, som blev taget dernede, så er der nu ca. 400 billeder tilbage.



Ikke alle de overlevende billeder er gode, men det er stadig feriebilleder, så de får lov at overleve.

mandag den 18. oktober 2010

Ugens billede - uge 41

Efterårsferien er igang. Tobias er hjemme på ferie fra efterskolen, og Silas synes bare, at Tobias er en stor helt. Se bare søskendekærligheden stråle ud af dette billede.


Det som foregår på billedet er, at Tobias spiller noget "teenagemusik" for Silas, som han har fundet på YouTube. Silas er ellevild og slår takten med sin pegefinger.

tirsdag den 12. oktober 2010

Træningsvideo med Ninja

Så har jeg fået taget hul på den mere agilityrelaterede træning af Ninja, og fra den dag, jeg stillede to springstøtter op og fandt et stykke legetøjfrem, så skal jeg da også lige love for, at min kurs hos Ninja steg.

Eksempel: Det er længe længe siden, at jeg lærte hende Set-Up øvelsen, hvor hun sætter sig mellem mine ben. En øvelse, som hun altid har syntes var ok, men nu har jeg ganske ofte en border collie, der ganske spontant klemmer sig ind mellem mine ben, selvom der ikke er skyggen af hundearbejde i farvandet. Men det kunne jo være, at der faldt lidt agility af til hende.


Videoklippet herunder er fra i søndags, hvor jeg for første gang arbejdede på tre spring. Jeg er meget tilfreds med hendes arbejde og formåen. Hun er stadig grøn og total uerfaren, men hun har tydeligvis lysten.

(dobbeltklik på klippet, så filmen åbnes i ny browser - ellers mangler en del af billedet måske....)




Ninja er dejlig at træne med, og der er ingen tvivl om, at det der med agility passer hende fint. Onsdag i denne uge starter vi på hvalpeagilityhold på Sannes Hundecenter. Det glæder jeg mig rigtig meget til.

mandag den 11. oktober 2010

Ugens billede - uge 40

Der er nu noget ved strand, vand og blå himmel.

Weekenden bød på fantastisk vejr. Godt jeg havde husket kameraet på gåturen.





Her et billede af min herboende hundeflok. Sjovt som den der sort/hvide teeanger bare stikker helt ved siden af på sin helt egen dejlige måde.

onsdag den 6. oktober 2010

Ugens billede - uge 39

Det var en af de første forårsdag. Det var i april. Stedet var Norsminde Strand. Henrik og jeg havde taget en overnatning på Norsminde Kro. Denne lørdag formiddag var bare så smuk og solrig.




Det var underligt at gå "hundeløs" langs stranden, men også dejligt bare at have tid til at holde sin kæreste i hånden, mens andre tog hånd om børnene og hundene. Nu glæder jeg mig bare til snart at holde ferie sammen med Henrik og mine dejlige drenge.

tirsdag den 5. oktober 2010

VM i Rieden

Så er jeg ved at komme til kræfter igen efter en dejlig tur til det sydtyske. Turen startede ellers ikke på bedste vis. Søster, Morten og Pia ankom her hos mig ved 18-tiden, og vi fik pakket deres bagage over i min bil. Blandt alt det happengut var også Pias kølertaske, som forsinkede os en hel del, da den sprang sikringer i lange baner.


Pia og Morten studerer manualen

Og det var ret svært at skulle undvære strøm i cigartænderen, når GPS´en på et tidspunkt skulle sættes til. Det var lidt udfordrende at finde sikringsboksen i kabinen på min Focus. Faktisk virker det som en Focus er ikke en bil, der er designet til, at man selv skal lave andet ved den end at køre i den og hælde brændstof på. Det kan faktisk også godt tage en mekaniker ret lang tid at skifte forlygtepære i en Focus.

Men med en times forsinkelse kom vi afsted og foran os lå en tur på 850 km. Vi var fremme til et mørkt Gasthaus kl 03.30. Vi skulle op igen kl 05.30. Gab! Pia og jeg delte værelse, og da vi vågnede fredag morgen, var vi enige om, at vores nattesøvn ikke kunne opgøres i timer, men i minutter. For når man max kan sove to timer, så kan man selvfølgelig ikke falde i søvn. Tilmed havde jeg holdt fast i rattet på hele køreturen, og havde indtaget lidt for store mængder energidrik. Det blev jeg straffet for om fredagen, hvor jeg var temmelig utilpas, og det gjorde det nok heller ikke lettere at falde søvn efter ankomsten.
Div resultater og løb vil jeg ikke rigtig blogge om, for de, som interesserer sig særligt for det, har jo nok enten købt live-stream fra VM eller læst på de nyheder, der løbende er strømmet ud i cyberspace under VM. Desværre blev der jo ingen medaljer til Danmark i denne omgang, men vi fik set rigtig meget FED og hurtig hurtig agility. Nogen af hundene løber jo næsten urealistisk hurtigt.

Sådan - Laila har gjort noget for supportersagen!

Det var dog til tider ret frustrerende at være tilskuer ved VM, for mange gange i løbet af VM var de elektroniske informationstavler med startlister og resultater ude af funktion. Det er altså ret tamt at sidde og se løbene uden at vide, hvordan de placerede sig i det fine selskab. Jeg vil sammenligne det med at sidde og se en film uden lyd. Publikum buhede også ofte, når tavlerne svigtede - men til sidst så "vænnede" vi os til, at skidtet i perioder ikke virkede.

Peter og Julie.
Bemærk Peters negle!
Man skulle i øvrigt stå i kø lææænge for at købe sådan en lækker is...

Da sidste hund havde løbet søndag eftermiddag satte vi os i bilen og trillede tilbage til Danmark. Det var bare en superhyggelig tur, og vi fik grinet og snakket i bilen. Det vil ingen mening give at genfortælle de ting, som vi kluklo af i bilen, for man skulle nok have været til stede, for at kunne se det sjove i det. Alle mand holdt sig vågne på vej ud og hjem. Det synes jeg faktisk var sejt. Det ville også have været meget svært at køre hele turen selv, hvis mine passagere bare havde siddet og sovet.