søndag den 17. november 2013

Søndag - Købte du det i mandags?

Det er somme tider sjovt, hvad det kan bringe med sig at blogge. Jeg får af og til mails fra folk, som kan relaterer sig til nogle af de ting, som jeg skriver om: hårsækmider, Silas´ kræftdiagnose for at nævne et par eksempler.

I april fik jeg en mail fra en journalist. Jeg startede blot med at konstatere, at henvendelsen nok var "Silas-relateret" eller måske drejede sig om "Cancerkort", så min overraskelse var stor, da jeg fik læst at det faktisk drejede sig om min 40 års fødselsdag.
 


Journalisten skulle lave et tema om hvordan kvinder fejrer, at de fylder rundt, og skulle der bruge en artikel om en 40, 50, 60 og 70 års fødselsdag. I sin research var hun faldet over mit blogindlæg fra min fødselsdag, og det syntes hun lød interessant.


Så en aften i foråret, hvor jeg alligevel var i København besøgte jeg Aller-huset, og i mandags udkom så bladet med temaet om de runde fødselsdage. I øvrigt tænker jeg ofte tilbage på min runde dag med et tilfreds smil. Så er det ingen sag at blive 40.

mandag den 11. november 2013

Iagttagelser i flokken

Da jeg har haft flest hanhunde, har jeg ikke den store erfaring med løbetider, og hvilken indflydelse det har på flokken. Diva var steriliseret, så hun gav ingen reaktioner i min flok pga sit køn.

Men gamle Charlie er jo helt ved siden af sig selv, når Ninja er i løbetid, og han kan være en pestilens for hele familien. Nu har MicMic startet sin første løbetid. Dvs hun er på 14. dagen i dag.

Bare fordi man er gammel, er ens drifter jo ikke slukket
Charlie synes jo, at hun er ualmindelig lækker, og MicMic fatter intet. Den første dag bed hun lidt ud efter ham, da han pibede dansede rundt om hende. Nu forsøger hun at ignorere ham eller bevæge sig væk fra ham. Somme tider leger hun lidt med ham. Ja, de får naturligvis ikke lov at være sammen uden opsyn af mig.

Ninja går imellem (MicMic stress-napper i Ninja)
Men ganske overraskende er der også en anden i flokken, der "holder øje" - og ikke mindst griber ind, hvis det bliver lidt for "spændende". Ninja brummer højlydt af Charlie, når han bliver lidt for "smart", og hun ses også ilende til for at kile sig mellem Charlie og MicMic. Faktisk har Charlie også inkasseret sig en "markering" eller to, fordi han ikke respekterede hendes "anvisninger".

Charlie bliver lige "guidet" en anden retning

Når det så ikke hjælper, skruer Ninja bissen på
Samtidig vil jeg sige, at Ninja også "forsvarer" MicMic, når min flok er sammen med andre hunde, og hun vurderer, at "gæsten" er for vild ved MicMic. Alligevel synes jeg, at det er underligt, at hun blander sig i flokkens "forplantningsmuligheder". Har nogen af mine hundevenner oplevet det samme i deres flok??

fredag den 1. november 2013

De døde facebookvenner

Siden jeg hoppede med på Facebookbølgen for lidt over 5 år siden, er et par af mine facebookvenner afgået ved døden.

Da den første gik bort, så jeg forundret på, hvordan vores fælles venner flittigt skrev hilsner på hans væg, og jeg syntes bare, at det var underligt. Naturligvis kunne han jo ikke læse deres ord, og jeg fandt det bare mest rigtigt at skrive kondolencer under den besked, hvor det blev meddelt, at han var gået bort

Tja siden er et par stykker mere gået bort, og jeg har syntes, at det var svært at være venner med døde personer. Men på den anden side også forkert at slette dem. Måske er det lidt som når man ikke vil slette døde personers numre i sin telefonbog på mobilen?

Med tiden har jeg dog fået den holdning, at jeg naturligvis ikke sletter dem. I dag kunne jeg nok også finde på at skrive på venners væg ifm deres dødsfald. En veninde, som har mistet har gjort mig opmærksom på, hvad denne positive aktivitet på en afdøds facebook-væg kan betyde for de efterladte.

Man kan finde utrolig meget trøst i sorgen ved at læse de mange hilsner, så selvom jeg synes, at det virker lidt mærkeligt at skrive på en afdøds facebookvæg, så kan det godt være, at jeg kunne finde på at gøre det i fremtiden. Nu ser jeg det som en måde at vise sin respekt for den afdøde og medfølelse overfor de efterladte.

Mon jeg er den eneste, der har haft et sådan lidt ambivalent forhold til døde venner på FB?