fredag den 31. december 2010

Nytårsfortsæt....

Nu er det tid til at kigge både frem og tilbage, og man evaluerer og tænker på, hvad man kunne gøre bedre og over alt det, som man ikke fik gjort.

Det er her nytårsfortsættene kommer ind i billedet. Jeg har aldrig gjort så meget i nytårsfortsæt, men det kan man vel ændre på? Først og fremmest er der vel den kedelige ting ved nytårsfortsæt, at de er ret nært beslægtede med "dårlig samvittighed". Enten har man dårlig samvittighed over noget, når man evaluerer året, der er gået, og skal rette op på det. Såsom: Jeg spiser for meget slik, jeg sidder for meget ved computeren, vi burde lave den der madplan HVER uge osv..... 


Eller også kommer nytårfortsættene af en god idé man får eller et mål, man sætter sig: "I stedet for at høre latterlige radioprogrammer på P3 (er der flere dårlige programme tilbage på kanalen nu, hvor Huxi Bach, Karen Thisted og Camilla Jane Lea forlader P3), så vil jeg i stedet tage sprogkurser på CD (nogen der har prøvet det??) eller mine hund skal lære et nyt trick hver uge og Ninja skal iøvrigt være klar til landsholdsudtagelse (eller burde det snarere hedde landsholdsudvælgelse...??) i 2012. Eller den klassiske - "Jeg skal motionere mindst tre gange om uge i det kommende år."

Det er jo dømt til at gå galt sådan noget - Ups, så kommer den dårlige samvittighed inden januar er omme -eller måske inden uge 1 er omme.

Derfor vil jeg kun lave sikre nytårsfortsæt:
1: Jeg vil ikke anskaffe mig en kat (tænk hvis nogen overså "ikke")
2: Jeg vil drikke mindre end 1 kop kaffe om dagen
3: Jeg vil børste mine tænder hver dag

De holder - helt sikkert!! Hvad er dine nytårsfortsæt?

tirsdag den 28. december 2010

Julen 2010 - vores og andres......

Julen har for mange mennesker været lidt kaotisk og måske ikke været afholdt som planlagt. Kong Vinter gav os i den grad hvid jul, og jeg har læst om familier, der var rejst til Bornholm for at fejre julen, og dermed endte på en kaserne eller en sportshal. Eller en familie, der var strandet i en engelsk lufthavn (rettere sagt indlogeret på et lufthavnshotel...). At læse ud fra avisernes artikler, så var det ih og åh så synd for de stakler. Til sidst var jeg ligefrem ved at brække mig over at læse om al den elendighed det kunne betyde ikke at være hjemme omkring sit eget juletræ og spise sin mors and og holde julen med Gerda, sådan ligesom man plejer.....  Og nej jeg er ikke nogen julehader eller er ligeglad med julen. Jeg sætter bare tingene lidt i perspektiv. Hvis de skulle holde jul på intensiv afdelingen, så var det rigtig synd for dem!

Jeg er sikker på, at de fleste af dem havde en uforglemmelig jul på mange måder, og hvis de ellers gik til "opgaven" med åbent og positivt sind, så har den sikkert også været ganske fantastisk. Jeg hørte en kort reportage fra Bornholm i juledagene, hvor et af de børn, der var strandet på kasernen havde spurgt sin far, om ikke de også kunne booke en tur til næste år, for det havde bare været SÅ sjovt og hyggeligt.



Vi skulle også holde jul på en ny måde. Vi skulle holde jul hos Henriks forældre sammen med Henriks søster med mand og børn. Vi har altid holdt juleaften hos mine forældre, og jeg har en enkelt gang holdt jul hos en svigerfamilie, men Tobias har aldrig prøvet andet end min forældres jul. Nu er der nok heller ingen, der kunne finde på at kalde det en katastrofe, at skulle holde jul sammen med en anden gren af familien, og det var heller ikke sådan, vi tænkte.


Klar til julemad

Svigermor laver også lækker julemad, og her fik vi besøg af selveste julemanden. Nej, hvor fedt. Det kan jeg kun huske er sket, for 1.000 år siden, da jeg var barn, og jeg tror ikke, at det var hjemme hos mine forældre, at han dukkede op (min far plejer at "undskylde" sig med, at julemanden får sveden bagdelen af, når min far hele tiden fyrer i brændeovnen).

Silas mødte nu julemanden for 3. gang denne jul (til juletræsarrangement og i dagplejen), og han er nærmest klikkertrænet på julemanden kunne man se på ham. For han lyste helt op, da julemanden (Henriks søster - det var pay-back for alle de juleaftener, hvor Henrik har måtte trække i den mundering for sine små nevøer) trådte ind af terassedøren. Han vidste godt, at det betød pakker!

Silas krammer villigt Julemanden

Julemanden roder efter pakker til de søde børn....
Det var en rigtig dejlig juleaften, og sidst på aftenen kæmpede vi os ud på de glatte veje med kurs mod mine forældre, hvor vi skulle fejre 1. juledag med mine forældre, min bror og min yngste niece.

mandag den 27. december 2010

Ugens billede - uge 51

Det smukke smukke vintervejr.

Billedet er fra en rasteplads på hovedvej 11 - ca. 30 minutters kørsel syd for Holstebro. Måske kender du rastepladsen?



Det var bare så fantastisk smukt at køre i det sneklædte landskab den dag - godt jeg havde kameraet med, selvom jeg ikke rigtig havde tid til at tage billeder.

Det har faktisk været helt svært at vælge et billede i denne uge, for der er mange smukke vinterlandskabsbilleder og ikke mindst julebilleder....

lørdag den 25. december 2010

Driving home for Christmas.....


Vores julehjemrejse startede ret tidligt d. 23. dec. Dagen før havde jeg haft et par kundebesøg i Varde og Holstebro og havde kørt gennem Vestjylland i det smukkeste landskab. Dog havde jeg noteret mig, at motorvejen ikke ligefrem var nogen fornøjelse at køre på. Den var nemlig lumsk og spejlglat - sort is!

Rydhave Slot klædt i hvidt

På den smukke tur, som blev afsluttet med en hyggelig juleafslutning på Rydhave Slots Ungdomsskole og afhentning af teenageren, hørte jeg naturligvis også radio og hørte der, at de gentagne gange opfordrede folk til at køre afsted på juleferie allerede d. 22. dec eller vente til selve juleaftensdag. Det lod sig bare ikke rigtig gøre for os, da jeg først var retur fra efterskolen kl 20.30.

Sidst på aftenen begyndte sneen at dale ned over Haderslev, og jeg besluttede at køre bilen op til vejen. Selvom der kun er 50 meter fra huset og op til vejen, så ved vi, at der godt kan komme nogle trælse driver, når det fyger.

Da vi stod op næste morgen, kunne jeg da også erfare, at det havde været en ganske klog beslutning, for der lå en íkke helt usynlig snedrive.

Billede fra huset og op mod vejen
 - "Dejlig" snedrive i højre side af billedet

Vores juletur startede med et kontrolbesøg med Silas på Skejby. Turen plejer at tage 1½ times tid, og vi havde sat 3 timer af til turen, og det holdt da nogenlunde stik, men turen var aldeles rædselsfuld. Motorvejen var meget anstrengende og glat at køre på, og jeg glædede mig helt vildt til turen ville være overstået. Dertil skal siges, at jeg ikke ligefrem betegner mig selv som trafiksart, da jeg normaltvis kører ca. 60.000 km om året i både sne og slud, men jeg ville utrolig gerne nå frem i sikkerhed, og jeg følte mig alt andet end sikker på motorvej E45.

En tætpakket bil (hunde i bunden og bagage øverst)


Der var også trængsel på bagsædet

Juleplanerne efter Skejby besøget var så at indlogere os hos mine forældre på Djursland og juleaftensdag køre ned til Henriks forældre i Horsens. Derved sparede vi en tur til det meget snedækkede Sønderjylland, hvor man direkte beskrev vores område (ret specifikt egnen Diernæs/Sønderballe), som nærmest ufremkommeligt.

Og slutteligt kan jeg lige tilføje, at professoren på Skejby var meget imponeret over Silas´ vækstkurve. Han har igen taget på og er vokset. 11,75 kg og 83,2 cm. Hans vækstkurve er meget stejl og hvis han følger den, så skulle han ramme 100 cm, når han fylder 3 år.

torsdag den 23. december 2010

Glædelig jul til alle mine bloglæsere

Hermed ønskes alle mine bloglæsere en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

Årets julekort - kreeret af Damborg-Graphic


onsdag den 22. december 2010

Ugens billede - uge 50

Jeg elsker det hvide landskab, og der er da også fordele ved det, når man bor langt ude på landet, som  vi gør. For vores veje er absolut nedprioriteret, så her er med garanti ikke ryddet/saltet ret godt.



Så derfor tog jeg Silas og bobslæden med ud på en lille luftetur. Silas var dog ikke helt tilfreds med at gøre holdt for at få taget dette vinterbillede. Det er jo også lidt kedeligt bare at sidde stille på en bobslæde, der ikke "kører"

mandag den 20. december 2010

Weekend julehygge

Nu nærmer julen sig med hastige skridt. Men jeg føler mig klar til julen, men da vi jo heller ikke skal holde julen selv, så kræver det jo knap så mange forberedelser.

Alle gaverne er i hus for mit eget vedkommende, og jeg håber, at alle bliver glade for deres gaver. Ellers må de jo afsted ud i bytteræset.

Tobias var hjemme i weekenden, og vi havde aftalt, at vi skulle lave konfekt sammen. Det startede dog med lidt modvind, da den marcipan vi skulle bruge havde været i fryseren, og det lykkedes aldrig at få den til at blive til noget, man kunne lave konfekt af, (den hang slet ikke sammen og var våd) så vi måtte afsted ud at handle, inden vi rigtig kunne komme igang, og vi var nødt til at køre til 3 butikker, før jeg fandt marcipan i det "rigtige" mærke (når jeg nu skal stå og svede med håndlavet konfekt, så gider jeg ikke at bruge skod-marcipan)

Vel hjemme med det rigtige mærke stod Tobias og kiggede på, at jeg fik arbejdet flormelis ind i det her råmarcipan (det er rart med lidt kvalitetskontrol), mens han rodede efter musik på sin pc, som stod på køkkenbordet. Jo, jo fint skal det være med musik til arbejdet - og jo jeg fik skam hørt nymodens julemusik. Tobias skulle så igang med at lave marcipan/nougat kugler med chokoladeovertræk, men havde travlt med at stå og jongelere med sin marcipanklump, som kort tid efter lander på gulvet. Dybt suk fra mig, der har stået og æltet i marcipanen og nu kan smide den ud (gider nemlig ikke marcipankonfekt med hårfyld). Men en hjerneforsker har i et foredrag fortalt, at teenagere faktisk bliver klodsede, og det kan de ikke gøre for........  (så jeg nøjedes med at sukke og rulle lidt med øjnene, mens jeg bandede indvendigt #%&#¤!!^¨)

Lidt af godterne - fyldte chokolader til venstre,
en marcipan/nougat-træstamme i midten
på fløjen til højre kokos/kakao marcipan snitter

Men trods lidt vanskeligheder, så var det da hyggeligt at lave konfekt sammen med min store dreng - og ikke mindst hyggeligt med selskab til arbejdet.Og som man kan se på billedet ovenfor, så fik vi da også lavet lidt.

Lørdag aften var Henrik, Tobias og jeg i biffen for at se "Klovn". Hold kæft, hvor var den pinlig pinlig pinlig...... Har faktisk tænkt på, at hvis Frank Hvam og moren fra "Max Pinlig" fik børn sammen, så ville det tangere til vanrøgt for deres børn. Sjov film, hvor tiden bare fløj afsted og lattermusklerne blev rørt, samtidig med at man hovedrystende sad og sagde "nej-nej-nej"

mandag den 13. december 2010

Ugens billede - uge 49

I mandags lå der en skøn dyne af sne over Haderslev og omegn (som i resten af landet). Det var bare så smukt, og solen skinnede og det blev til en dejlig tur ud i landskabet, hvor kamera og hunde blev luftet.


Charlie er ikke den af mine hunde, som normalt gør sig bedst på billeder. Ofte ligner han sådan en som har fået en hammer i panden, når man skal tage billeder af ham, så derfor jeg lige dele et Charlie-billede med jer, hvor jeg synes, at han ser sød og dejlig ud (hvilket han også er). Udtrykket kan måske virke lidt sørmodigt, men han står bare og kigger efter noget i horisonten bag ham. Jeg kan godt lide vinterlyset, som falder ned i nakken på ham.

søndag den 12. december 2010

Man er jo ikke 15 mere

Puha, jeg er da faktisk en anelse træt her til aften. I aftes var der elevfest for eleverne på Rydhave Slots Ungdomsskole. Det er ikke en fest, som skolen har noget med at gøre. Den er arrangeret af eleverne selv og holdes heller ikke på skolens område. De elever, som vil deltage i sådan en fest har adgang forbudt på efterskolen hele weekenden. Grunden dertil er alkohol.


Det har været forbudt for Tobias indtil nu, da jeg ikke synes, at "børn" og alkohol hører sammen. Men på et tidspunkt så må man jo give lidt slip og håbe, at man har fået proppet fornuft ind i de små hoveder.

For at elevfesterne ikke løber helt løbsk, så plejer der også at være nogle forældre til stede. Så jeg havde meldt mig som "vagt" ved denne fest. Festen skulle holdes i Grønhøj ved Spjald i det meget mørke Vestjylland. Det betød jo lige 2 timers kørsel derhen -og to timer hjem igen i nat. Så klokken var tæt på 06, før jeg kom i seng i morges.

Festen startede kl 21, og deltagerne kom sådan lidt i klumper de første 1½ time. De var glade men virkede ret fornuftige. Dog virkede pigernes påklædning måske knap så fornuftigt. F.eks havde en af pigerne en kjole på, der var så kort, at vi forældre var ved at forveksle den med en lidt for lang badedragt. Det er altså ikke så fikst, når man kan se trusserne, selvom personen står oprejst.


De første par timer var rimelig rolige. De unge mennesker var total glade i låget, men på daværende tidspunkt rimelig under kontrol. Mellem kl. 23-00 faldt de "på stribe", og forældrenes vagtstue blev forvandlet til en samarit-stue med en lille håndfuld fordrukne teenagere, der enten småsov og kastede op, mens de ventede på afhentning eller snarlig bedring. Andre kunne da nøjes med at knække sig i hegnet udenfor og lod sig ikke mærke yderligere med det. Og ja, jeg kunne ikke lide det, men jeg er da hellere ikke ældre end, at jeg faktisk også godt kunne huske dengang, da jeg selv var ung.

Det endte med at der konsekvent måtte stå en voksen i baren og holde øje med udskænkningen, så alkohol-indtaget kom lidt under kontrol. Hvilket også hjalp på det. Udover dem, som blev syge, så var det jo en fornøjelse at se de unge holde fest. De dansede, snakkede, grinte og drak (uden at det var en drikkekonkurrence). Man blev faktisk rigtig glad af at stå op betragte dem. Vi oplevede også, at de unge mennesker virkelig tog sig af hinanden, og at de var trygge ved, at vi voksne var til stede. Vores opgave var jo heller ikke at overvåge og ødelægge festen.


Der var 90 elever, og der var kun 5 voksne til stede. Det var forældre til 4 af eleverne. De fleste forældre bor indenfor en radius af 45 minutters kørsel til skolen, så det burde jo ikke være en umulig opgave at troppe op til elevfesten, for 5 forældre var lige i underkanten til den store flok, hvis man både skulle være ude og inde. Jeg ved så også godt, at nogle af eleverne ikke ønsker, at deres forældre skal være vagter ved festerne, men jeg er temmelig overrasket over, at så få forældre tilsyneladende ønsker at tage ansvar ift deres unge mennesker og deres kammerater. Vi oplevede desværre også, at vi brugte 1½ time på at ringe et forældrepar til en meget utilpas pige op. Vi havde flere numre, men der var ingen, der svarede. Det var ret frustrerende, og jeg er overrasket over, at forældre kan virke så ligeglade med deres unge mennesker, når de bevæger sig ud på lidt gyngende og eksperimenterende grund, at de ikke engang sørger for at være tilgængelige.

Jeg synes, det er svært, når ens børn får den alder, hvor man er nødt til at give lidt slip og håbe på, at man har givet dem den balast, som de har brug for, og at de også bruger den, når de skal gøre deres erfaringer her i livet. Min egen Tobias var i øvrigt en glad og munter ung mand, der havde fået lidt indenfor vesten, men bare havde en glad fest på samme måde som 90% af de andre.

onsdag den 8. december 2010

Følelsen af andres smerte

Det er bare skønt med orlov. Sikke mange løse ender, som jeg har fået hanket op i, og der er stadig masser af andre at gå i kast med.

I dag havde Silas og jeg hyggedag, hvor vi sov længe (til efter kl 8) og bare tog den med ro. Sidst på formiddagen kørte vi til Hjordkær og besøgte Isabella, der er ca 3 uger gammel. Isabellas forældre er nogle af de gode venner, som vi har lært at kende gennem børnekræftafdelingen på OUH, og vi ses af og til. Det har altid været dejligt at kunne snakke sammen, og vi har jo prøvet nogle af de samme ting og haft de samme bekymringer og problemer. Det er så rart at kunne dele med andre og få vished for at ens tanker og følelser er normale ift vores situationer. Det forstår kun ligesindede.

Mens jeg sidder dernede ringer min mobiltlf. Jeg tjekker lige nummeret, og det er "blokeret" nummer. Så er det 80% af gangene CF-centret på Skejby, der ringer, så et blokeret opkald på min private mobil får mig mere eller mindre til at smide alt, hvad jeg har i hænderne (så hvis Tobias har sat sin mobil på "skjul nummer", når han ringer til mig, så bliver jeg lidt stram), så derfor besvarede jeg også dette opkald.

Det var da også CF centret, der ringede og spurgte, om vi ville være kontaktforældre for et andet forældrepar i det sønderjyske, hvis lille dreng også havde fået konstateret cystisk fibrose. Jeg var selv meget overrasket over min reaktion over denne opringning. Jeg blev meget berørt, men fik da strammet ballerne og talte færdig med sygeplejersken fra Skejby, men mine venner kunne tydeligt se, at jeg blev påvirket af samtalen, og de blev også urolige. Da jeg havde lagt på, så tudede jeg bare. For bare tanken om denne lille dreng og hans fortvivlede forældre, gjorde mig så ked af det. Jeg var faktisk selv lidt overrasket over denne reaktion.

Så det var rart, da Jane trøstende lagde armen om mig og sagde til mig, at det var helt naturligt. Hver gang hun hører om et barn med samme sygdom, som hendes lille pige eller et af børnene fra afdelingen, der får tilbagefald, så græder hun også.......

Til slut: Jeg sagde ja til, at vi ville være kontaktforældre til dette forældrepar, fordi jeg ved, hvor vigtigt det er - for især "nye", at man kan tale med folk, som står i samme eller har stået i samme situation.

mandag den 6. december 2010

Barselsorlov

Det er bare lige det, som jeg trænger til. Pga. Silas sygdomsforløb har jeg masser af ubrugt barsel. Helt præcist 34 uger. Derfor har jeg aftalt med min chef, at jeg holder orlov resten af december. Der er rimelig ro på job-fronten lige nu, og jeg synes hele tiden, der er flere ting, som ikke sorterer ind under min arbejdsgivers interesser, som stjæler min tid.

F.eks i dag, hvor jeg startede med tandlægebesøg fra morgenstunden. I eftermiddags kom sundhedsplejersken på besøg. Vores faste sundhedsplejerske er desværre sygemeldt, så hende, der kom i dag tænkte, at nu hvor Silas var blevet to, så kunne de nok afslutte ham i deres regi. Tidligere i dag var jeg blevet ringet op af talepædagogen (PPR), der gerne ville have et møde med os vedr. Silas og børnehave, da de gerne ville sikre sig, at han får det rigtige tilbud, da han nok er lidt sart ift store institutioner og meget larm. Vi vil i hvert fald gerne have, at han venter med at komme i børnehave til, han er fyldt 3 år (i Haderslev Kommune ryger de i børnehave, når de er 2 år og 10 måneder). For så kan det jo være, at han er lidt mere robust og selvsikker. Jeg er spændt på, hvad PPR har at tilbyde ham, for jeg havde umiddelbart forestillet mig, at han skulle gå i landsbyens lille børnehave med 35 børn. Og for os forældre er det vigtigt, at han lever et normalt liv, som alle andre børn, så han ikke føler sig  mere syg eller anderledes end alle mulige andre børn.

Silas samler puslespil
Så Silas blev ikke afsluttet hos sundhedsplejen i dag. De ville gerne være med inde over PPR´s vurdering og anbefaling. Jeg bliver altid lidt ked af det, når jeg på denne her måde mindes om, at Silas er bagefter ift jævnaldrende, men jeg er naturligvis meget taknemmelig for, at der ydes en indsats for at hjælpe ham på rette vej, så han kan indhente det, som han er kommet bagud, mens han var syg og afkræftet.

Men så bliver der da lige skubbet et møde mere ind i programmet, og så er det da heldigt, at jeg har orlov, så det kan klares nu, hvor det ikke griber ind over min arbejdstid.

Imorgen tidlig står den så på rygtræning på kommunens træningscenter, da en MR scanning i sommers viste, at mine rygsmerter ikke bare kom ud af det blå. Efter at have forsøgt at hænge i træningsforløbet til genoptræning, så kan jeg da også mærke, at jeg med fokus på muskulaturet har det meget bedre i ryggen. Jeg glæder mig nu over at kunne deltage fuldt ud på holdet resten af dec, hvorefter jeg regner med at blive overladt til "selvtræning" (Åh, så skal jeg lige finde noget diciplin et sted).




Imorgen eftermiddag skal jeg til fysioterapeut.

Onsdag skal jeg vist bare hygge sammen med MiniMan. Det bliver også dejligt! Der er nok basis for en lille slædetur i dette fantastiske vintervejr.


Torsdag skal jeg på arbejde (så gemmer jeg lige orlovsdagen til det nye år), da jeg har et møde der, som er blevet flyttet mange gange efterhånden, og det skal bare ikke flyttes mere nu.

Fredag henter jeg Tobias på efterskolen. Han har ikke været hjemme siden uge 42, så vi glæder os alle til, at han kommer hjem igen, og han har endda indrømmet, at han savner os lidt (det er teenagere vist ellers ikke meget for at indrømme)


søndag den 5. december 2010

Ugens billede - uge 48

Det er blevet vinter i Danmark, men der er faktisk ikke kommet ret meget sne her i Haderslev, men de sidste par dage, har vi været hos mine forældre, som bor på Djursland - og der har man da sne!


Landskabet er bare så flot, at jeg nærmest kunne få "bobler" i maven af fryd.

tirsdag den 30. november 2010

Echo 4 år

I dag fylder Echo 4 år. Jeg husker tydeligt den turbulente dag, hvor jeg fik beskeden om, at Twix havde født 5 drenge ved kejsersnit, men havde bidt den ene hvalp ihjel - og kuperet lidt af et øre på en af de andre. Jeg havde bare drømt om en hvalp af denne kombination i flere år, og jeg ofrede så meget for, at det skulle lykkes. Både før og efter at hvalpene blev født.

Jeg fandt en amme til de to af hvalpene. Den ene var Echo. Jeg besøgte ham mindst en gang om ugen på Als, og ventede på, at han skulle blive 8 uger, så jeg endelig kunne få min drømmehund....



Meget er sket siden. Og som de fleste nok ved, så bor Echo jo ikke hos os mere, men har en "aflastningsfamilie" en halv times kørsel herfra. Jeg kan hente ham til træning og stævne, men ellers passer familien Eriksen ham, og har ham som var det deres egen hund. De elsker ham overalt på jorden ,og han bliver nusset og pusset - og han er det, som han allerhelst vil være : Den vigtigste i hele verden! - i hvert fald i Familien Eriksens verden.

Som jeg sidder og skriver dette, så bliver jeg faktisk også lidt ked af det, men jeg ved, at det her er den allerbedste løsning for os alle. Echo har en dejlig familie i Familien Eriksen, og han skal ikke forholde sig til en flok med andre hunde, hvilket jeg har observeret godt kan være lidt anstrengende for ham.


Men bedst af alt, så er der ingen små børn, som klynker eller græder. For det fungerer bare slet ikke for Echo. I weekenden havde Familien Eriksen besøg af en familie med en lille baby, og da den lille begyndte at klynke, startede Echo med at skrige (præcis som herhjemme, når Silas græder). Så det er jo ikke bare Silas, der tricker ham, men barnegråd i det hele taget.

Lige præcis den del af Echos personlighed gjorde det meget svært at bo sammen med ham. Der er faktisk gået rigtig rigtig mange måneder efter, at Echo flyttede, før jeg kunne slappe af, når Silas græder eller klynker. Ellers har det hele tiden siddet i mig, at når Silas startede, så ville det næste være Echos "sirene", som er en lyd, der skærer gennem marv og ben.

En hundeveninde, der ellers er meget meget tolerant ift hunde var på besøg en dag, mens Echo var her og oplevede seancen, der startede med lidt barnegråd, der ret hurtigt efter akkompagneredes af Echos skrigeri. Hendes resolutte kommentar var bare : "Nej det der kan man da ikke leve med.....  Det kan jeg godt se!" Rart at få den tilkendegivelse.

Jeg har vænnet mig til, at han ikke er her. Og fordi han skaber så meget stress og uro i huset, når han er her, så henter jeg ham aldrig "for sjov". Der skal være stævne, træning eller kursus, så der ligesom er en mening med det. For jeg er ikke to sekunder i tvivl om, at Echo helst vil være hos Familien Eriksen, hvis det ikke er, fordi der er agility i farvandet.

mandag den 29. november 2010

1. søndag i advent


Bare rolig eller glæd jer ikke for tidligt (det kommer an på ens forhold til julen). Der kommer nok ikke et indlæg om hver søndag i advent, for det der med julen går jeg ikke så højt op i. Men jeg synes, det er en hyggelig tid, og jeg nyder at være sammen med min familie.  

Min lidt anderledes juledekoration
Men ellers dyrker jeg ikke julen. Jeg bager ikke julekager (jeg bager faktisk ret sjældent noget som helst), og jeg bliver ikke i bedre julehumør af at høre julemusik. Mit hjem er ikke hængt til i nisser og juletingel-tangel. Sandheden er, at jeg er lidt af et rodehoved, og julepynt bidrager nok mere til rod end til hygge i vores hjem.
Meeen jeg kan rigtig godt lide levende lys og juledekorationer. Jeg kan godt lide æbleskiver og gløgg, men julefrokoster med snaps og fulde mennesker (mest sidstnævnte) siger mig intet, og jeg melder som regel fra. Så ved mine bloglæsere nogenlunde, hvordan jeg har det med julen.

Bofællesskabet Fælleshave i julelys

Jeg boede i bofællesskab sammen med 15 andre familier fra 2000-2007, og den bedste tradition vi havde der, var klart "julestuen". Det er altid første søndag i advent, og der pyntes fælleshuset op, og man kan hver især lave dekorationer og adventskranse. Efter et par timers fletten, klippen og klistren så serveres der hjemmelavet gløgg og opvarmede æbleskiver. Selvom vi flyttede for tre år siden, så "snyder" jeg mig alligevel med, hvis det kan lade sig gøre.

Julehygge i fælleshuset

Jeg nyder at være gæst i mit gamle "hjem" og gense mine gamle bofæller. Silas, Henrik og jeg var afsted igår, og mens Silas og Henrik ikke var helt så juleproduktive,så fik jeg da kreeret en adventsdekoration og en juledekoration.

Min adventsdekoration

En lidt mere ordinær juledekoration
Nå ja, og for at det ikke skal være løgn, så har jeg jo glemt at nævne en af mine julerier. Jeg deltager jo en pakkekalender med et par kortpiger. Jeg har sendt 6 pakker til 4 andre kortpiger, og modtager så 24 pakker med div. kortmaterialer. Dem glæder jeg mig da meget til at åbne og se, hvad jeg kan få ud af.

Plejer forresten at blogge hver dag i dec. på min kortblog, men de første dage i dec. er besat af aktiviteter "ude", som ikke lige indbefatter kortmageri, så vi når nok hen til d. 5. dec, før der kommer et blogindlæg på den blog i dec.

søndag den 28. november 2010

Ugens billede - uge 47

Det er nu også blevet lidt vinter i Sønderjylland, men slet ikke sådan, som det ses mange andre steder i landet.

Vilstrup Kirke

Her til morgen kørte jeg de 10 km ind til bageren efter morgenbrød. Det er ellers ikke tit, at vi gider at køre helt derind efter morgenbrød, men nu var vi også ved at løbe tør for rugbrød, og her er det ikke kun MiniMan, der er kræsen. Jeg spiser helst også kun rugbrød fra "Lagkagehuset". På vejen hjem fangede mit blik så lige vores kirke badet i en flot , og lidt diskret, vinter-solopgang.

fredag den 26. november 2010

Så er der serveret!

Nogen gange, når Silas skal spise, så synes jeg godt nok, at hans medicin-indtag virker voldsomt, og det er jo lige før, at han kan blive mæt af medicinen alene.

Her er gårsdagens aftensmad. I skålen er der yoghurt (Silas spiser overhovedet ikke nogen former for varm mad - rent undtagelsesvis kan man liste pommes frites eller tomatsuppe i ham).


De to sprøjter indeholder antibiotika-mikstur, som han får, fordi Skejby fandt bakterier i den slimprøve, som de sugede op fra Silas´lunger, da vi var til kontrol d. 15. nov. Det udløser en to ugers antibiotika-kur. Silas tager meget villigt disse to sprøjter i munden. Iøvrigt har Silas været på antibiotika 60-70% af tiden, siden marts. Det gives for at undgå, at div. bakterier sætter sig til lungeinfektioner, som vil ødelægge hans lungevæv.

Så ligger der en lille hvid kapsel. Det er diciflor, som skal hjælpe med at holde balance i tarmfloraen, mens han er på antibiotika.

Foran den ligger der en rund pille (Aquadeks), som er en speciel vitaminpille, hvor der er meget højere doser af div vitaminer, for han ikke optager vitaminerne så godt.

Til sidst ligger der 3 enzymkapsler (creon), som han får, fordi hans bugspytkirtel ikke fungerer mere. Så hvis han ikke får disse kapsler til sine måltider, så får han ingen næring af sin mad. Det vil bare suse lige igennem systemet og komme ud igen, som store fedtede afføringer (som det gjorde indtil man endelig fandt ud af, at Silas har cystisk fibrose).

Men al den medicin tager Silas uden nogen former for brok. Han er skisme en sej lille gut!

tirsdag den 23. november 2010

NM i agility

Søndag var der Nordisk Mesterskab i agility. Værtsskabet går på tur mellem de nordiske lande og i år var det Danmarks tur til at afholde mesterskabet. Så det var jo relativt let at bevæge sig afsted til arrangementet. Selve arrangementet vil jeg nu ikke rose, synes faktisk at det var en ringe standard, når man nu tænker på, at det faktisk var et NM.

Men det, som det faktisk handlede om derovre i Gladsaxe, var jo også mest agility, og der var meget flot agility at se på. Specielt finnerne leverede virkelig klasse-agility. De var jo ikke bare lidt hurtigere.... Men meget! Desværre kan jeg ikke finde resultaterne på DKKs hjemmeside endnu. De har også kun gidet at nævne 3 ud af Danmarks 5 medaljer på hjemmesiden. Suk!

Så kan det godt, at der sidder et par stykker som tænker: Hvad skal du også bruge resultatlisterne til, for du var der jo selv?! Ja, det var jeg, men:
Resultaterne var "blæst op" på et lille lærred, som vel var 1,5x1,5 m og det er måske liiige lidt nok til en sportshal. Jeg kunne i hvert fald ikke læse resultaterne.

Jamen, så kunne man vel høre dem i højttalerne?? Nej, det kunne man desværre ikke, for akustikken var elendig. Speakeren er normalvis ellers god nok, men det nytter ikke så meget, når det lød som om, at han talte med et stykke papir for munden, når han talte.

Nå men når bare man kan se tiderne på tidtagningsanlægget, så kan man da følge lidt med, ikk? Jo det kan man i hvert fald, men desværre var tidtagningsanlægget ret ustabilt, så ved en del af gennemløbene så kunne man ikke se tiden (gætter på at det så var den manuelle tid, der talte.... suk også til et NM)
Så jeg synes, det var meget svært at følge med i stillingen, og det synes jeg faktisk var ret ærgerligt. Så på spørgsmålet om det var køreturen værd, så hælder jeg nok mest til at svare nej.

Men hvis man havde set det hele hjemmefra på sin pc, så havde man jo ikke fået stemningen med. Især en flok dansemus, der havde øvet diverse festlige danse, gjorde sit til at give stemning. Det havde dog ikke helt samme effekt som ved VM, hvor det vælter ned med folk, som vil danse med, men jeg synes det var sejt kæmpet af den lille sluttede flok.

Ellers var det en god hal med gode tilskuerpladser. Dog med et cafeteria, der sjældent er set ringere eller langsommere. De kunne have tjent masser af penge på det her mesterskabs tilskuere, men den lange ekspeditionstid afholdt vist flere fra at handle der.

Simic, som jo er Ninjas mor, lavede et flot comeback efter at have været lidt "nede" (efter at have haft Ninja og hendes søskende "på slæb") var med til at vinde hold guld - og individuelt vandt Simic og Sarah bronze. Tillykke!

Derudover vandt både lille og mellem holdene sølv og den sidste individuelle medalje til Danmark blev vundet af Ann-Britt med Diesel.

mandag den 22. november 2010

Ugens billede - uge 46

Man kan da ikke stå for dette syn. Desværre var det eneste kamera jeg havde ved hånden min Iphone.


Det er Linda, der står med en hel favnfuld Dansk Svensk Gårdhundehvalpe, som i dag er 8 uger gamle. Der er stadig et par stykke af hvalpene, der søger nye hjem. Se mere

onsdag den 17. november 2010

Ugens billede - uge 45

Ugens billede er taget i weekenden, hvor Silas og jeg som tidligere nævnt var en tur i Odense til Sponsorkort-arrangement. Du kan læse mere om det her - og se nogle af de kort, som blev produceret på dagen.




Silas stor-charmede og var så sød og hyggelig at have med.

mandag den 15. november 2010

Travl weekend med bl.a. kursus med Johanna Allanach

Det har været en travl travl weekend.

Lørdag var jeg i Odense fra kl. 10-15, hvor scrapbutikken Multiscrap havde lavet et lille hyggeligt arrangement, hvor folk havde kunnet melde sig til, at komme og lave kort til et godt formål - og deriblandt mit kortprojekt (Cancerkort.dk).

Kl 18 lørdag skulle jeg være til fødselsdag i Ribe, hvor jeg sammen med en større forsamling skulle fejre Hans Peters 60 års fødselsdag. Som altid er det jo interessant at se hundefolkene i andet end træningsdragter - deriblandt også fødselaren, der var rigtig fin i tøjet. Desværre var jeg nødt til at køre fra festen allerede ved 1-tiden eller noget i den stil, for jeg skulle tidligt op og havde jo lige en times kørsel hjem.

Søndag morgen skulle jeg afsted til Fyn på kursus med Johanna. Det havde jeg bare glædet mig rigtig meget til. Især efter at jeg virkelig kunne mærke, at Ninja i den grad havde lyst til samarbejde. På kurset skulle vi arbejde med samarbejde og motivation, og som altid så var det super inspirerende. Jeg synes virkelig, at Johanna er dygtig og enorm inspirerende. Faktisk har jeg så stor respekt for hende, at jeg, når jeg hjemme er igang med indlæring, ofte har hende "siddende på skulderen", og tro mig "den usynlige Johanna" skælder mig ud. Som f.eks i videoen herunder (som er optaget i sidste weekend, men er et godt eksempel), hvor jeg ikke er rigtig god til at forholde mig passiv, når Ninja selv skal regne opgaven ud - faktisk står jeg og hælder kroppen to gange på videoen. FY!

http://www.youtube.com/watch?v=O6NKp1t48e4

På kurset gennemgik Johanna 2-3 øvelser pr. gang (der var vel ca. 4 "runder"), som vi derefter kunne arbejde med selv. Naturligvis gav hun os også nogle løsningsforslag, og vi kunne så selv vælge, hvilken metode vi ville bruge. Efter at hun havde vist øvelserne med Soda eller tøjhunden (som er lidt mere lydig end Soda), så skulle vi selv prøve kræfter med opgaverne på egne hunde, mens Johanna gik rundt til os.

Ninja arbejdede bare fantastisk godt. Jeg var meget tilfreds, og jeg var især glad for Johannas rosende ord om vores samarbejde. Jeg søgte nemlig også hendes hjælp i sommers, da jeg havde lidt svært ved at komme igennem til Ninja og få en god kontakt, som jeg kunne arbejde med. Johanna kunne se stor forandring, som hun mente var min fortjeneste - og ikke som min egen opfattelse, som har været, at Ninja bare er blevet ældre.

Vi gennemgik bl.a (og arbejdede også med en del af dem) øvelser som : få hunden til at gå rundt om en stok ved siden af os, apportering, fri ved fod, at få hunden til at vende rundt og stå foran os med hovedet i samme retning som os, få hunden til at sætte begge poter op på armen og derefter putte hovedet under armen og en del andre øvelser.

Så der er nu nok at lege videre med og sådan en succes-dag giver jo rigtig blod på tanden.

tirsdag den 9. november 2010

Efterårsferie i Prag

Vi har haft en rigtig dejlig ferie i Prag i efterårsferien.

Vi kørte selv turen derned - ca. 850 km. Det gik rigtig fint. Tobias havde ønsket turen til Prag. Først havde jeg kigget lidt på varmere destinationer, men alene billetterne og hotel ville koste ca. 20.000, fordi det lige skulle være i uge 42.


Turens første stop på en tysk motorvejsrestaurant

En tur til Prag er jo en helt anden pris skal jeg love for. Vi boede på et lille hyggeligt hotel i en mindre forstad, som lå ca 15 km fra Prag. Det tog et kvarter med S-Bahnen, som lå lige ved siden af hotellet. Hotelværelset var næsten en bal-sal (jeg gætter på at vi havde 35 kvm at boltre os på). Det var rart, at man ikke følte sig stuvet sammen. Og prisen for 5 overnatninger var sølle 2600 for hele familien, og det var incl et ganske fint morgenbord. Skønt hotel at overnatte på, især hvis man har børn med.
Tobias og Silas hygger med sæbebobler

Vi havde ikke noget proppet program med alt muligt, som vi bare skulle se. Tobias og jeg havde også været i Prag for nogle år siden sammen med mine forældre, så i princippet havde vi i hvert fald set det, som man "bør" se. Så vi skulle mest af alt bare slappe af sammen og have oplevelser sammen. Hvis vi havde været derhjemme, så havde vi sandsynligvis ikke set skyggen af Tobias, da han enten ville have været på sit værelse eller hos en kammerat. Nu fik vi virkelig masser af hyggelig tid sammen hele familien.
Vi havde 4 hele dage i Prag.

Mandag:
Vi gav os god tid om morgenen og sørgede for, at familien bare vågnede af sig selv og ikke skulle haste afsted. Efter morgenmaden tog vi ind til byen og slentrede bare lidt rundt i byen på gåben. Vi var bl.a. på den gamle rådhusplads, Karlsbroen og byens andre sædvanlige seværdigheder.


Fra Karlsbroen med kig mod borgområdet

Tirsdag:
Tobias ville meget gerne ud på det "gule marked" og se, hvad det kunne byde på af billige kopivarer. Vi ved ikke helt, hvorfor det hedder det gule marked, men vi gættede på, at overvægten af asiatisk styrede boder kunne have noget med det at gøre. Næsten alle boder havde de samme ting at byde på - kopivarer i lange baner. Men også en masse former for våben: kastestjerner, knive, knojern og "slagtøj" i varieret udvalg. En af boderne havde også plastic skydevåben hængede. Jeg gætter på, at det var et signal om, at de også kunne skaffe noget mere gedint.


"Mærke"-varer


"Slagtøj" og div. våben

Eftermiddagen brugte vi på lidt mere shopping inde i Prag by. Desværre mistede Tobias sin mobiltelefon ved den lejlighed. Vi aner ikke om han har tabt den eller nogen har fisket den op af lommen. Men det var et træls ferieminde.

Onsdag:
Vi startede dagen med at forsøge at finde frem til Tobias mobiltelefon. I tilfælde af at den var tabt så var den måske indleveret et sted. Puha det satte mig da godt nok på noget af en prøve. Det havde været nemmere at kommunikere med SvampeBob Firkant. Tjekkerne fatter bare ikke ret meget engelsk eller tysk. Jeg blev henvist til et lille politikontor, hvor betjentet bare fattede minus af min efterlysning. Pludselig synes han, at jeg skulle fremvise mit pas (som da lå på hotellet). Jeg måtte forklare ham, at jeg ikke rigtig kunne se sammenhængen i, at jeg skulle fremvise ID, fordi jeg efterlyste en tabt telefon, som han åbenlyst ikke kunne trylle frem.

Ja, der gik vel et god times tid med at snakke med en stak forskellige mennesker, der sendte os fra A til B og derefter retur til A. Suk! Jeg var ved at være ret frustreret. Men telefonen var væk!


Tobias og Silas med Prag bag sig


Derefter gik turen til det store borgområde i Prag, som er meget imponerende og dominerende i bybilledet. Da Tobias og jeg var i Prag med mine forældre brugte vi omtrent en hel dag i borgområdet, så jeg havde set det meste. Måske også heldigt nok. For vi kunne ikke tage samme rute denne gang, da der var en pokkers masse trapper, og det var lidt for besværligt med Silas og klapvogn. Selvom Henrik og Tobias faktisk blev rigtig skrappe til at jonglere rundt med klapvognen på div. rulletrapper i undergrunden.


Solen tillod sig også at skinne lidt denne dag. Ellers var ferien desværre mere præget af overskyet vejr, og det var faktisk ret koldt. Det var godt at Silas kunne sidde og putte sig i køreposen i klapvognen det meste af tiden.

Torsdag:
Det var sidste dag i Prag og vi besluttede os for at tage i Zoo. Vi kan alle i familien godt lide at se på dyr. Og Silas er jo som tidligere nævnt på bloggen meget fascineret af dyr og deres forskellige lyde. Han var meget interesseret i dyrene og han endte med at blive så overtræt til middagsluren, som vi ALDRIG nogensinde har oplevet før. Han skreg i mindst en halv time, før han overgav sig til søvnen, og hvis man kiggede til ham eller tog ham op, så blev han bare endnu mere hysterisk. Det er bestemt ikke sådan vi kender ham til daglig.


Underligt lille kræ = En Big Eared Fox
- Hvis Diva var blevet parret med en Corgi, så havde afkommet nok set nogenlunde sådan ud


Den Gl. Rådhusplads

Det var en lang og kold dag i Zoo og vi afsluttede ferien med at gå en sidste tur inde omkring Karslbroen og Den Gl. Rådhusplads. Da vi spiste aftensmad satte vi os det mål, at vi skulle se om vi tilsammen kunne spise og drikke for kr. 500. Det lykkedes slet ikke. De fleste aftener havde vi faktisk spist for omkring kr. 200 for alle tre personer (kræsne Silas fik ikke altid mad fra restauranten, men ligeså tit fra rygsækken). Det er ufattelig billigt at gå ud at spise i Prag og portionerne er ikke små (og ikke fedtfattige).

Flotte vægmalerier på en restaurant -
"Gyden" bagerst på billedet er malet!!

Fredag var det hjemrejsetid, og vi trillede nordpå efter en rigtig rigtig dejlig ferie, hvor alle i familien var blevet tilgodeset på det ene eller andet punkt.

Feriens familiebillede

Det var også vores første udlandsrejse med Silas efter, at han fik konstateret Cystisk Fibrose. Og da jeg skulle have fat i SOS rejseforsikring for at få grønt lys til udrejse ift forsikringer, så gik det også op for mig, at vi ikke sådan bare lige kan ændre rejseplaner på vejen, da godkendelsen omfatter land og tidsrum. Nå men hvor tit gør man også lige det? Hmm.. ja... Men smagen af frihed kan jeg jo godt lide....

mandag den 8. november 2010

Ugens billede - uge 44

Nu er det blevet vintertid og det betyder jo, at det næsten er mørkt hele tiden.


Så det er tid til at finde stearinlysene frem og få lidt hygge i stuerne.

mandag den 1. november 2010

Ugens billede - uge 43

En af ugens højdepunkter var fødselsdagsfest i Kattegatcentret. Jeg var meget overrasket over, hvor interesseret Silas var i fiskene og især dette akvarium, som han er fotograferet foran, var han meget optaget af og vendte tilbage til mange mange gange i løbet af dagen.


fredag den 29. oktober 2010

Hårsækmider - igen

Det er da utroligt som de usandsynlige ting lander på mig..... eller denne gang mine hunde. I 1998 fik min hund Jack som 8 årig konstateret hårsækmider/demodikose/demodex. Dengang havde jeg aldrig hørt om det før, så jeg var lidt på bar bund og søgte på nettet uden at blive meget klogere på det. Men hårsækmider var alvorligt for Jack dengang og jeg var faktisk taknemmelig for at få 5 år ekstra sammen med ham, da hans hårsækmider var generaliseret og kroniske/tilbagevendende.

Idag var jeg til dyrlæge med Ninja for 3. gang på en måneds tid. Det startede med en bar plet på den ene overlæbe. Jeg kommer ind til en ny dyrlæge på dyrehospitalet. Jeg starter selv med at forslå hårsækmider, som en mulig diagnose, og fortæller, at jeg tidligere har haft en hund med hårsækmider. Dertil svarer hun så, at så ved jeg da også, at hårsækmider ikke ser sådan ud...... Ok, tænker jeg, 1998-2003 er længe siden, så det kan jeg jo nok ikke rigtig huske. Og ja, Jack havde da set noget værre ud, men han havde også betændelse i huden m.m.


Dyrlægen tjekker Ninja for ringorm, men finder ikke umiddelbart nogen, men sætter hende i behandling mod ringorm med noget salve og tager en prøve, som de dyrker for at se, om der er ringorm i den (nogle ringormstyper kan man se med det samme, da de lyser op i ultraviolet lys - andre skal man dyrke i 10 dage for at konstatere). Dyrkningen viser heller ikke ringorm, og nu må jeg igen afsted til dyrlægen og beder denne gang om min egen dyrlæge, som er garvet og dygtig.


Ninjas mule i dag


Han synes det ser mystisk ud og vælger at behandle for svamp i to uger, men det har ingen effekt og langsomt er den hårløse plet efterhånden vokset fra 25-øre størrelse til 5 krone - eller mere -størrelse. Ninja er dog ikke spor generet af den. Nå men jeg stiller så på dyrehospitalet endnu en gang.


Denne gang henter min dyrlæge så en ny dyrlæge, de lige har ansat. Hun har speciale i hudsygdomme. Hun siger så: "hårsækmider!". De tager to skrab, som de undersøger med det samme. Godt nok finder de ikke nogen hårsækmider i skrabene, men hun føler sig meget sikker i sin sag, og så bliver jeg sendt hjem med en et krads opløsningsmiddel til at bade Ninja i.

Da jeg er lidt emsig vedr. medicinen og vil sikre mig, at min border collie nu også kan tåle medicinen (collieracerne er lidt sarte, hvad angår "skadedyrsmedicin) , så ringer dyrlægen til hudspecialisten over alle hudspecialister (eller noget i den stil), som faktisk er den dyrlæge, der i sin tid behandlede Jack. Han fortæller også kort lige forløbet med Ninja, og specialisten foreslår ham ikke alt muligt andet, så jeg føler jeg mig tryg.




Nu er Ninja badet. Først et almindelig bad med afvaskning med normal shampoo, der foregik i brusekabinen. Nr. 2 bad var det medicinske, der foregik udenfor i haven iført gummihandsker. Det lugtede faktisk lidt som om, jeg havde spraymalet eller imprægneret Ninja. Efter at have overhældt Ninja med medicinblandingen, så skulle hun bare tørre. Ikke noget med at skylle det ud af pelsen.

Nu håber jeg så, at det her virker, så hun igen får pels på overlæben. Jeg er ikke så bekymret for diagnosen, for Ninja er en ung hund og angrebet sidder kun eet sted, så hun vil med meget stor sandsynlighed ikke opleve det igen, og hårsækmiderne er derfor ikke "farlige". Det er i hvert fald det, som jeg krydser fingre for, ellers er det da godt nok ret skidt. Jeg synes, at det er pokkers uheldigt, at jeg skal opleve hårsækmider blandt mine hunde to gange, når det nu ikke ligefrem er hyppigt forekommende, og en del ret garvede hundeejere endda aldrig har hørt om hårsækmider.





Hvis du vil læse mere om hårsækmider, så kan du besøge min hjemmeside læse under punktet hårsækmider (ved godt at den trænger rigtig meget til opdatering på mange andre punkter)

tirsdag den 26. oktober 2010

Udvikling

Mandag startede med, at talepædagogen kom på besøg i Silas´ dagpleje, og jeg kom til at tænke på, hvor mange "specialfolk", der snart har vurderet på det lille pus i alle mulige henseender. De fleste har dog kigget på ham og hans manglede (eller rettere lettere tilbagestående) udvikling, før han fik konstateret CF. Hans sygdomsforløb alene forklarer jo, at han udviklingsmæssigt halter på nogle punkter, men med de rigtige værktøjer, så skal han nok komme med.






Silas har lidt tale, men nok mest noget, som vi forældre og dagplejen kan forstå. Han er ekspert i dyrelyde, og han elsker dyr. Ellers er deciderede ord/lyde, som betyder : Kiwi, hej, nej, drage, måge, bold, Pippi (for Ninja/Puppy), Dygtig, puha, mad, farve, bil, lilla, ælling og Legoland, Lala, Poh. Ej at forglemme charmeglansordene: Byebye.

Herunder et videoklip, der er et par måneder gammelt. Bemærk især fugleskræp i sidste halvdel af klippet:






Talepædagogen bemærkede da også, at hans sprog var bagud, men han forstår, hvad man siger til ham, og han vil utrolig gerne læse i bøger og peger og spørger: "Det?" Så hun er sikker på, at det hele nok skal komme, hvilket jeg nu også tror, at det gør. Men det var rart at få et par fif fra hende, som kunne være med til at stimulere ham til at tale. F.eks var det godt at drikke af sugerør, og det ville være godt at give ham massage rundt omkring munden med en el-tandbørste. Det var nok ikke lige noget, jeg selv ville have fundet på.

Talepædagogen bemærkede også hans meget veludviklede finmotorik. Her er han nemlig langt foran sin alder og har været det meget længe. Den knægt kan bygge og stable højere end ham selv. Fysioterapeuten sagde i sin tid til os, at han var mindst 3-4 måneder foran i finmotorik og tilsvarende bagud i det grovmotoriske.

Men ellers er der faktisk sket ret meget på udviklingssiden, siden han fik konstateret CF for 7 mdr. siden. Han har taget 3 kg på (vægtforøgelse på 40%) og er vokset 5 cm og måler nu 82 cm. Stadig ikke meget for en purk på 27 måneder, men kurven ser fin ud, og lægerne er ganske tilfredse.

søndag den 24. oktober 2010

Ugens billede - uge 42

Familien har været på en dejlig tur til Prag. Den skal der nok komme et separat blogindlæg om senere.





Billedet er taget gennem et skydehul oppe på Prags Borg. Turen inviterede ellers ikke rigtig til fotos, da det var noget gråt og kedeligt i vejret, men efter to rimelig hårde sorteringer i de billeder, som blev taget dernede, så er der nu ca. 400 billeder tilbage.



Ikke alle de overlevende billeder er gode, men det er stadig feriebilleder, så de får lov at overleve.

mandag den 18. oktober 2010

Ugens billede - uge 41

Efterårsferien er igang. Tobias er hjemme på ferie fra efterskolen, og Silas synes bare, at Tobias er en stor helt. Se bare søskendekærligheden stråle ud af dette billede.


Det som foregår på billedet er, at Tobias spiller noget "teenagemusik" for Silas, som han har fundet på YouTube. Silas er ellevild og slår takten med sin pegefinger.