Glædelig Jul

Allerførst vil jeg gerne ønske alle mine bloglæsere en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Tak for jeres kommentarer, interesse og medfølelse gennem vores lidt turbulente år

Denne jul er klart mere afslappet og glad end sidste års jul. Selvom jeg ikke husker julen 2008, som en trist jul, så er der klart, at Silas´sygdom og behandlingsforløb satte lidt en dæmper på det hele, da alting endnu var så usikkert. Nu skal vi bare nyde julen sammen med vores familier.


De sidste mange dage har Haderslev/Sdr. Vilstrup været dækket af sne. Det har været rigtig flot, men det har også generet både Henriks og mine arbejdsplaner, da vejene var ret ufremkommelige i et par dage - de er nu stadigvæk ikke for gode, men man kan da komme frem.

Solnedgang på marken bag vores hus

I lørdags lykkedes det os at opdrive en bob-slæde så vi alle kunne komme ud at gå en lille tur, for barnevognen var ikke meget bevendt herude, hvor snerydning ikke lige er det, som Haderslev Kommune gør mest i. Silas sad rigtig og hyggede på sin første slædetur. Et par gange tiltede ham på slæden, men han grinede bare, når Henrik rejste ham op igen.

Silas nyder sin første slædetur

Nu er jeg spændt på om Echo kommer hjem og holder jul eller om han bliver hos sin aflastningsfamilie, for vejret har ikke rigtig været til at transportere ham frem og tilbage. Tobias vil meget gerne have ham hjem, og det vil jeg på en måde også gerne, men det er da kun af egoistiske grunde, for Echo vil helt sikkert hellere være sydpå, hvor der ikke er babyer, der græder, og hvor Echo er verdens midtpunkt. Og når man kigger ud på min agilitybane, så kan jeg jo ikke engang bruge det som undskyldning, at jeg vil have ham hjem for at træne med ham.

Et kig ud i haven (I forgårs var jeg ude at feje et tykt lag sne af mine feltforhindringer)

Nu rykker han!

Det er Silas, jeg hentyder til. Sidste mandag var han til zoneterapeut, og i dagene efter var han bare i MEGA-hopla. Men der skete mere end det. Fredag kravlede han de første meter. Lørdag morgen rejste han sig op i tremmesengen uden hjælp fra nogen af os. Jeg synes bestemt også, at hans lyde er blevet noget mere nuanceret efter første zoneterapeutbehandling. Det kan da vist ikke bare være et tilfælde.....








Igår var Silas så igen afsted til zoneterapi, og hun sagde, at hun tydeligt kunne mærke forskel fra første gang og til igår. Der var slet ikke så mange affaldsstoffer i hans lille krop. Og jeg tror faktisk også, at hun fik "tryllet" lidt med hans bronchier. Gennem de sidste 3 uger har det været nødvendigt at give ham Bricanyl hver aften, når han fik et gigantisk hosteanfald. Vi har den sidste uge ikke givet ham det forebyggende, men først NÅR hosteanfaldet viste sig. I aftes fik han slet ikke bricanyl, for det store hosteanfald udeblev. Lad os håbe, at det også er slut med hosteanfaldene.

En lille kravlevideo med Silas

Lortedag

I dag har bare ikke været nogen god dag. Jeg vidste på forhånd, at der ville være i hvert fals een trist begivenhed denne dag. da jeg for en lille uge siden fik at vide, at Echos kuldbror skulle aflives i dag. Anette og Erik har valgt at give Tempo fred i dag, og jeg forstår dem godt og bakker 100% op om deres beslutning, men jeg er alligevel ret påvirket af det, da jeg føler en stor anpart i Tempo.

Echos kuldbror, Tempo - 6 uger

Det var jo et Charliebarn, og Echo og Tempo var ammebørn sammen hos en papillontæve på Als, hvor jeg besøgte dem meget tit, indtil de var 8 uger, så jeg synes selv, at jeg har haft meget med dem begge at gøre. Læs evt. her, hvis ikke du fulgte historien dengang for 3 år siden.

Da jeg kom hjem til aften var jeg lidt på Facebook, og der læste jeg så, at et af de 4 børn, som jeg har kendskab til her i DK, som fik konstateret Langerhans Celle Histiocytose i 2008/2009 har fået tilbagefald. Det er nu nummer to indenfor et halvt år. Det er bare ikke særlig opmuntrende, og det er svært ikke at tænke og selv blive lidt ængstelig.

Echo i svømmehal

Dagens lyspunkt var helt klart den tur i Hellevad Hundesvømmehal, som jeg lige er kommet hjem fra. Jeg mødtes med Klaus fra Echos "aflastningsfamilie" dernede og efter en gang svømning, så fik jeg Echo med hjem efter en lille uges ophold sydpå. Så de næste par dage står den på agility-træning.

Afslutningsvis vil jeg lige vise jer, hvor begejstret Echo er for hundesvømmehallen. Han er slet ikke til at styre.

Zoneterapi

Da Silas ikke rigtig tager på i vægt eller vokser ret meget, så kom jeg til at tænke på, om man kunne gøre noget for ham. For han virker jo ikke syg. Han er generelt glad og frisk. Han spiser rigtig godt - og der kommer også noget ud i den anden ende hver dag, så systemet fungerer jo umiddelbart godt nok.

Men vi fornemmede jo også godt, at lægen på OUH, der undersøgte ham til kontrollen ikke synes, det var helt ok, men han ville se tiden an til næste kontrol i feb.

Zoneterapeuten, som jeg også af og til besøger, konstaterede ret hurtigt, at han havde rigtig mange affaldsstoffer i kroppen (sandsynligvis pga kemobehandlingen, selvom det er 8 mdr siden den blev afsluttet) og han var øm ved tyktarm, lunger (han hoster rigtig meget for tiden) og ved lever. Området der refererer til leveren ville han faktisk helst ikke have, at hun rørte ved.


Men som Silas altid er i snart sagt enhver situation, så sad han bare lige så stille. Han er bare sådan en rolig og tålmodig dreng, der finder sig i næsten alle former for behandling/undersøgelser (med undtagelse af podning for halsbetændelse!!)

MiniMan og FarMan i nørdehulen (æblet falder sjældent langt fra stammen)

Han skal afsted igen på mandag, og jeg er spændt på, om vi vil komme til at mærke en effekt indenfor de næste uger. Uanset hvad, så skader zoneterapien ham i hvert fald ikke.

I dag er det min mors fødselsdag. Jeg ser hende ikke før til jul, så derfor sendte jeg hende i dagens anledning en buket blomster. Tillykke mor!

Kulinarisk Julemarked

Det er ikke så tit, at vi her i familien kommer afsted til nogle af de arrangementer, som der laves i Haderslev, men min interesse blev vakt, da jeg hørte om et kulinarisk julemarked i byens gamle ridehal.

Så vi pakkede barnevogn og en lille nissedreng og kørte mod "staden".


Det gamle (og det er virkelig gammelt og minder ikke meget om nutidens ridehuse - men et flot bygning i bindingsværk liggende i bymidten, men desværre sjældent brugt til noget) ridehus rummede vel ca. stande med lokale producenter af kvalitetsfødevarer. Der var smagsprøver og vi købte faktisk også en del lækre ting derinde; spegepølse med brændenælder, salt, Div. økologiske Oste og smør for ikke at nævne den helt fantastiske kanel-is. Den glæder jeg mig virkelig til at nyde sammen med et stykke æbeltærte.




Vi havde ikke i ridehuset i fem minutter, før Silas havde fanget en journalists og fotografs opmærksomhed, så vi blev interviewet til Jyske Vestkysten om vores besøg ved julemarkedet og fotografen skød billeder i lange baner af den lille nisse, der sad i barnevognen og gumlede små gourmet-kager.


Og forresten så sker der vildt mange ting med Silas for tiden. Vi er de sidste dage blevet mere og mere overbeviste om, at han siger "Hej", og nu er der ingen tvivl om, at det er det, som han siger, og det får gerne følgeskab af en serie af vink-