Da Silas ikke rigtig tager på i vægt eller vokser ret meget, så kom jeg til at tænke på, om man kunne gøre noget for ham. For han virker jo ikke syg. Han er generelt glad og frisk. Han spiser rigtig godt - og der kommer også noget ud i den anden ende hver dag, så systemet fungerer jo umiddelbart godt nok.
Men vi fornemmede jo også godt, at lægen på OUH, der undersøgte ham til kontrollen ikke synes, det var helt ok, men han ville se tiden an til næste kontrol i feb.

Zoneterapeuten, som jeg også af og til besøger, konstaterede ret hurtigt, at han havde rigtig mange
affaldsstoffer i kroppen (sandsynligvis pga kemobehandlingen, selvom det er 8 mdr siden den blev afsluttet) og han var øm ved
tyktarm, lunger (han hoster rigtig meget for tiden) og ved
lever. Området der refererer til leveren ville han faktisk helst ikke have, at hun rørte ved.
Men som Silas altid er i snart sagt enhver situation, så sad han bare lige så stille. Han er bare sådan en
rolig og tålmodig dreng, der finder sig i næsten alle former for behandling/undersøgelser (med undtagelse af podning for halsbetændelse!!)
MiniMan og FarMan i nørdehulen (æblet falder sjældent langt fra stammen)
Han skal afsted igen på mandag, og jeg er spændt på, om vi vil komme til at mærke en effekt indenfor de næste uger. Uanset hvad, så skader zoneterapien ham i hvert fald ikke.
I dag er det min
mors fødselsdag. Jeg ser hende ikke før til jul, så derfor sendte jeg hende i dagens anledning en buket blomster.
Tillykke mor!