Medicinuge overstået, en ny og bedre er igang

Så tager vi hul på en ny uge og lægger en bag os. Og hvilken en?! Ifm sidste mandags kemokur startede Silas også på en 5 dages prednisolon-kur. Nogen gange mærker vi ikke alverden til det, men andre gange, så er det uundgåeligt at bemærke, at knægten bliver proppet med medicinen, som kan have bivirkninger som f.eks; rastløshed, øget appetit og humørsvingninger.

Silas er igang med tandbørstning

Udover at spise som en hest i sidste uge, så holdt Silas os beskæftiget om natten. Tre nætter vågnede han mellem kl 01.30 og 03.00 og gik så slet ikke i seng igen den nat. Det var heller ikke, fordi han så valgte at sove ekstra om dagen. Medicinen gjorde ham bare hyperaktiv og enten måtte Henrik eller jeg stå op.

Tobias ved trommemaskinen

Natten til torsdag havde Silas heller ikke sovet meget, og han var bare sulten, sulten og atter sulten. Når han sådan er på medicintrip, så skal man helst beskæftige ham med et eller andet, ellers sidder han bare og stønner utålmodigt i en uendelighed. Der faldt lidt ro over ham, da vi var med "Familier med kræftramte Børn" i Baboon City i Herning. Der var jo masser af ting at se på for ham. Vi andre tre hyggede os og fik kørt radiobiler, redet rodeotur, spillet guitarhero/drumhero, bokset med store handsker samt mange andre aktiviteter. Det er så dejligt, at de her foreninger laver sådanne arrangementer for familier, hvor isolationsreglerne skal overholdes.

Sumoboksning med Henrik og Tobias

Normaltvis ville jeg nok ikke køre helt til Herning for at tage i Baboon City, men da der ikke er ret mange ting, som vi kan deltage i hele familien på een gang, så kører vi gerne lidt ekstra for de ting, som der er. Jeg syntes i hvert fald også, at det var rigtig skønt at kunne hygge sig sammen med Tobias, som jo ofte se sine gode ideer til fælles aktiviteter skudt i sænk pga Silas´ sygdom.


Nu venter en ny uge med en lille Silas, der ikke er på medicin og allerede viser den skønneste og gladeste side af sig selv. Idag kører Silas og jeg i Legeland i Vejle, hvor der er åbent kun for børn og familier fra H2 (afdelingen på OUH, som vi er tilknyttet). Det er nok mere for min skyld, at vi kører derop end det er for Silas´.