torsdag den 30. juli 2009

En fantastisk ferieuge

Søndag efter Jutlandia Cup fik vi pakket alt vores happen-gut sammen og trillede direkte mod Blåvand, hvor vi havde booket plads på Hvidbjerg Strand Feriepark.

Henrik og Silas kigger efter dragerne.


Det er en stor flot (og ganske dyr) campingplads, hvor der absolut ikke mangler noget som helst. Pladsen var primært valgt pga sin beliggenhed lige ud til Vesterhavet og pga sit tropiske vandland.

Tobias og Silas hygger i vandland

Nu kunne Silas jo endelig endelig komme i svømmehal, og så skulle han sandelig også komme med manér. Knægten var dog ret uimponeret, og sad bare og iagttog alt, hvad der skete omkring ham. Trods 8 måneder, hvor han har levet en ret isoleret tilværelse, så sluger han bare den nye verden og de mange indtryk. Og vi voksne nyder "friheden", der giver helt nye muligheder, men det bliver faktisk hurtigt hverdag at handle ind hele familien osv.

"Hi Barbie, Wonna go for a ride??"
Fedt badekar udformet som sportsvogn.

Jeg nød denne ferieuge, som jeg ikke har nydt en ferie i flere år. Kan faktisk ikke mindes, at jeg har slappet sådan af og nydt det, siden vi var i Kroatien for 3 år siden. Fantastisk at være så meget i nuet og nyde det SÅ meget. For der var jo ikke noget "særligt" over den ferie uge. Det var jo "bare" afslapning med familien. Ingen aktiviteter. Kun dase, gå en tur ind til Blåvand og spise is og ellers bare afslapning i lange baner.

En lille diskret is fra Blåvand Bolchers is-bar - MUMS!

Vi købte også en drage, og den fik vi en del tid til at gå med. For helt ærligt. Vi var pissedårlige til at flyve med den, da vi prøvede den første gang. Det blev dog betydelig bedre, men den bestod de mange crash-tests, som vi udsatte den for.

Henrik og Tobias flyver med drage

Hjemme fra campingferien snuppede jeg lige et weekendstævne hos DCH Åbenrå. Jeg havde forinden besluttet mig for, at det var sidste udkald, hvis Diva skulle kvalificeres til Fælles-DM. Søndag blev hun nr. 2 i begge de åbne klasser, så vi fik den sidste kvalifikation i agility, som vi manglede.

Echo løb rigtig pænt i weekenden og overraskede mig totalt ved at vinde spring åben med 28 deltagere. Godt nok væltede vi ikke rundt i landsholdshunde, men det er Echos første sæson, og jeg synes bestemt, at han især halter på lidt på fremaddriften, som er lidt svingende. Så at vinde en åben klasse var helt over mine forventninger.

1 kommentar:

  1. Det lyder til at have været en rigtig dejlig ferie. Det er lige netop af den grund vi campere i Tversted..for at slappe af og ikke en disse andet :)
    Tillykke med dine dejlige hundes placeringer - det er da flot gået :)

    SvarSlet