onsdag den 23. marts 2011

Gamle fortabte venskaber

For nogle uger siden, da jeg var på vej hjem fra Sjælland, gjorde jeg holdt på en Sunset Boulevard for at indtage mig lidt mad. Mens jeg sad der og fedtede med min Sunset-burger, kom der en familie ind, og jeg syntes bestemt, at jeg kendte kvinden. Det lignede jo min, fra HF-tiden, allerbedste veninde. Vi var supergode allerbedste veninder op gennem 20´erne, og jeg synes, at jeg har delt mange af mine meget store øjeblikke med hende. F.eks Tobias´ fødsel.

Jeg sad lidt og iagttog familien og tænkte på, om jeg skulle give mig selv til kende. Egentlig ville jeg jo ønske, at vi kunne få venskabet tilbage og dele mange gode minder fra ungdomsårene, men vores venskab gik i en periode meget i stykker, og efter at jeg et par gange gennem årene har taget initiativ til at genoplive det, men hvor den gode kemi, lige som bare var væk, så besluttede jeg, at lade den ligge.

Hvis jeg havde givet mig til kende, så er jeg ret sikker på, at det ville være en meget fesen fornemmelse og total overfladiskt, når vi stod der overfor hinanden og skulle sige hej igen. Så jeg valgte i stedet at sluge det sidste af min burger, mens de bestilte deres mad, og liste af i ubemærkethed.

Synes det var en vildt underlig fornemmelse, at et så nært venskab bare dør, selvom evt. strid og bitterhed nu skulle være visket bort. Så selvom det det egentlig ikke var sådan jeg umiddelbart ønskede det. så måtte jeg erkende, at det, jeg dybest set ønskede,var afgået ved døden. Så oplevelsen på Sunset var vel bare min definitive begravelse af det venskab.

2 kommentarer:

  1. Flot og tankevækkende skrevet. Ja, man kan miste alt muligt, ikke bare ting, men også relationer og venskaber.
    Jeg er sikker på at du gjorde det rigtige - der er ikke noget ved et overfladisk bekendtskab, når der engang var noget dybere og meget mere givende. Som Henrik Ibsen skrev "Evigt ejes kun det tabte".

    SvarSlet
  2. Det kender jeg godt Berit - dog kan jeg blive helt "flov" over jeg ikke hilser fx, men det har som regel en årsag - som du er inde på... Så tak for dét perspektiv! og god forårsdag til dig!

    SvarSlet