Vejret var jo rigtig dejligt. Friskt, koldt og solskin. Og jeg fatter ikke, at jeg har boet så mange år hernede i det sønderjyske og først nu har opdaget den naturperle som Kalvø er. I sommers var vi ude at sejle i havkajak omkring Kalvø, og vi har også været forbi Kalvø et par gange i løbet af det sidste halve år, men har aldrig haft held til at gå langs stien på den lille halvø.
Vinter på Kalvø |
Den tur tog vi så igår. På vejen fandt vi en cache. Der er et par caches mere på Kalvø, men vi lader lige et par stykker være til et andet visit.
Silas nyder en forfriskning i en pause |
Det er aldrig helt til at vide, hvor man gemmer sådan en cache (men den var nu ikke gemt i denne fuglekasse) |
Efter en kold og frisk tur kunne vi da ikke lade være med at gå ind på Kalvø Badehotel og tage en kop varm kakao, nå nej en KANDE er det jo man får her samt en hjemmelavet fastelavnsbolle med creme og flødeskum. Igen mavepine!!
I næste weekend skal vi altså ikke til Kalvø.....
Smukt - på Østsiden af Kalvø |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar