Still going strong

Selvom man er en ældre herre, der i dag bliver 15 år, så er man alligevel en frisk og glad hund. Jeg er utrolig glad og taknemmelig for stadig at have min gamle dreng hos mig. Jeg er Charlies et og alt, og han kan være en pine for min familie, når jeg ikke er hjemme. Hvis han er det "mood", hvor han synes, at han mangler mig, så piber og klager han, men det har han nu gjort hele livet.

I fuld firspring

Charlie er stort set døv. Jeg kan som regel komme i kontakt med ham ved at slå i gulvet med en flad hånd eller klappe. Hvis det følges op med håndtegnet for "kom", så smiler han nærmest og løber hen til mig.

Han er heller ikke for gammel til leg, og kan da stadig også finde på selv at invitere til en leg. Det synes jeg er ret imponerende.

Leg på græsplænen

Da Ninja var i løbetid for nylig, var han da også ret elektrisk og løb rundt efter hende i haven, mens han prustede og stønnede.

Men Charlie er også den ældre herre, der nogen gange går lidt i stå og står som en saltstøtte på den samme plet i mange minutter. Måske har han glemt, hvad det var, han skulle. Han sover også en del, men han er en rigtig glad hund, der nysgerrigt følger med i, hvad der foregår - når han altså er vågen.

Kært barn har mange navne.
Ham her bliver også kaldet "Nissen"

Lige nu er der heldigvis ingen tegn på, at Charlie er ved at "tjekke ud.

Alle billeder i dette indlæg er i øvrigt fra i går aftes. Ikke de bedste, men dugfriske...