lørdag den 21. december 2013

Kærlighedens julekalender

Søndag d. 1. dec overrakte Henrik mig en pakke. Jeg gloede meget overrasket på denne pakke. Var den virkelig til mig, og hvad mon det gik ud på? Der sad et lille træhjerte med et et-tal på. I gaven lå en julesok og en opfordring til at hænge den op og se, hvad der ville ske.

Siden er der sket det, at jeg har pakket dejlige, varme, praktiske og hjertelige pakker op hver dag.

Hvor er det hyggeligt med pakkekalender!

Pakkerne har blandt andet indeholdt DVD med Mick Øgendahl, gavekort til 5 x friskbagt hjemmebagt morgenbrød, biobilletter, slik, te, julepynt, blomsterbuket og en sød liste over 10 ting han elsker ved mig. Masser af ting, der er valgt med stort omhu og kærlighed.

Den på alle måder hjerteligste gave

Det er så smukt og personligt, og jeg føler mig så ufattelig heldig, elsket og priviligeret over denne totale overraskelse. Faktisk har jeg kendt Henrik i snart 10 år nu, og jeg har tidligere diskret vinket med en vognstang "udtalt mig positivt" om pakkekalendre fra Matas eller det lokale "chokoladefabrikat", hvortil Henrik har fnyst og med foragt i stemmen sagt, at det da var død-upersonligt.

Sammenlignet med Henriks juleoverraskelse, så må jeg jo give ham så meget ret. For Henriks pakkekalender tåler ingen sammenligning!!

4 kommentarer:

  1. hvor hyggeligt, stort cadeau til ham, og glædelig jul til jer alle

    SvarSlet
  2. Ja, du har været ufattelig heldig med den mand.
    Men, Berit: Du må jo have fortjent det ! Du er jo også en "god kone" og en fantastisk mor - for begge dine drenge.
    Hils Henrik og giv ham et klap på skuldren fra mig.

    Sluttelig en rigtig god jul og et godt nytår til dig og din familie - incl. alle hundene.
    Knus fra Annette

    SvarSlet
  3. Han er sgu en ener - og mon ikke, du har fortjent det...?

    Rigtig glædelig jul til jer alle sammen

    SvarSlet
  4. Mich Øgendahl er også fantastisk sjov.

    Har selv lige været inde og booke ham via hans side her http://microphone.dk/

    SvarSlet