Jeg havde rigtig glædet mig til stævnet. Desværre sluttede det for Ninja allerede på dag 2 tidligt om morgenen, da hun i første gennemløb havde et rigtig træls styrt fra balancebommen, hvor hun blev kastet ned i benene ved nedgangen. Se videoen, og du forstår måske hvorfor jeg var så trist og opløst af gråd om mandagen, hvis du mødte mig der
Jeg var ganske enkelt i chok, da jeg vender mig om og ser min hund styrte, hvorefter hun piber og kryber hen mod mig. Det som kørte for mine øjne var ikke bare,at jeg min agilityhund var "gået i stykker", men også en frygt for at ryg, bagben, bækken, whatever var smadret, og Ninja betyder bare noget helt og ganske særligt for mig. Jeg var så bange, da de kompetente hjælpere, der kom til ringen, ville mærke på hende og rejse hende op. Det var så frygteligt, jeg var så bange og ked af det, og kunne slet ikke styre min gråd. Som jeg sidder her en lille uge efter og skriver om det,så får jeg igen tårer i øjnene.
 |
| Still-billede fra videoen |
Ninja blev undersøgt at dyrlæge Rikke Wriedt på stævnepladsen.. Hun sendte os videre til dyrehospitalet, for at få røntgenfotograferet Ninja og få hende smertedækket. På dyrehospitalet blev hun gået igennem af to dyrlæger og derefter røntgenundersøgt. Der var heldigvis ikke påvist noget på røntgen, og alle tre dyrlæger havde ved gennemgang af hendes ryg, ben og bækken kun kunnet konstatere en hævelse ved venstre knæ fra slaget. Hjem på stævnepladsen og holdes i ro. Slut med Dania Cup for Ninja!
Hjemme på pladsen fik jeg nærmest kastet Lindas to tæver i armene. Linda var ikke helt på toppen selv og var optaget af nogle hjælpertjanser, så hun overlod sine hunde til mig. Godt nok var jeg lidt ved siden af mig selv, og blev tit stoppet af folk stævnepladsen, fordi de gerne ville høre til Ninja, men der var ingen tvivl om, at det tvang mig til at tænke på noget andet. Det var tilmed en fornøjelse at løbe med Linda skønne piger. Synd for Linda, så var hun sengeliggende om tirsdagen, hvor jeg igen kunne løbe med hendes hunde. Men heldigt for mig - og jeg blev aldeles gode venner men Catja og Hannah.
 |
| Hygger med Catja |
Så var der lige gået et par dage mere, og vi besluttede at blive på pladsen. Vi havde jo regnet med det alligevel, men det er nu ikke det samme bare at slaske rundt på pladsen, som at skulle løbe. Det gode ved at blive var, at behandler Niels Poulsen kunne give Ninja behandlinger hver dag og løsne eventuelle spændinger.
På torsdag skal Ninja til kontrol, og så må vi se, hvad dyrlæge/kiropraktoren på Nordre Dyrehospital siger til hende. Jeg krydser mine fingre for, at vi snart er tilbage igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar