Agilityfri weekender

Siden Jysk Mesterskab har vi holdt agilityfri. Dvs det er blevet til en smule træning hjemme i haven, men ellers ingen agility. Det har jo også givet weekender med andre muligheder end at stå tidligt op for at deltage i stævner og ikke mindst mulighed for at hele familien kunne hygge sammen.

Den første af de to weekender var der skam også masser af muligheder. Lørdag kunne jeg vælge mellem at deltage i agilityopvisning i Tinglev, en tur til Mandø og hygge med venner eller måske en tur til middelalderfestival i Horsens.

Alle der kender vejen til Mandø ved også sådan ser det ud ved "porten" til Mandø

Det var faktisk lidt svært, men det blev Mandø der vandt. Og jeg havde altså bare en helt fantastisk dag på Mandø. Total afslapning og Silas fik leget med Oliver for fulde gardiner.

Oliver og Silas

Hen under aften var jeg så heldig at få lov at gå en tur med Sanne og hendes kamera. Jeg havde nok forestillet mig, at jeg også skulle tage nogle billeder, men jeg havde nok arbejde i at "holde mine hunde til kameraet", så Sanne kunne skyde løs og lege med flash, modlys og hele pivtøjet.

Sanne indstiller....

Det kom der nogle aldeles fantastisk billeder ud af. Herunder dem som Sanne skød i modlys/solnedgang med flash.

Min tøsebande
Foto: Sanne Ammitzbøll

 

Min Fantastisk Ninja i en for hende helt normal stilling/udtryk
Foto: Sanne Ammitzbøll

Vi fik dog også leget lidt inden solen begyndte at "dykke". Det er altid fedt at få lov at være "offer" når Sanne vil lege med sit kamera.



Min skønne humørbombe MicMic
Foto: Sanne Ammitzbøll

Bagefter nød vi aftenen med fællesspisning sammen med "fastliggerholdet" fra Sannes Tossefarm på Mandø Camping.

En af de sidste sommerdage - og i hyggeligt selskab!

Da det var blevet mørkt trillede Silas og jeg hjem over låningsvejen og ramte hjemadressen ved midnatstid. Jeg synes jo Mandø er ganske speciel og uhøjtidig på sin egen lidt gammeldags måde.

Næste dag sov vi bare indtil vi ikke gad mere Silas kom og vækkede os. Det var fedt for alle at have en rolig morgen. Silas fik en klassekammerat på besøg, og de fik leget 4-5 timer. Da han var taget hjem igen, så vendte vi snuderne mod Kalvø. Kalvø er bare et skønt udflugtsmål, som ligger ca 10-15 km syd for hvor vi bor.

Silas fandt en snegl, som gjorde os selskab på gåturen

Der er stort set udsigt ud over vandet på hele gåturen.

Mine tøser på højen mellem badehotellet og lystbådehavnen
(det er ikke lystbådehavnen der ses bagved hundene)

 Vi plejer at kombinere en gåtur med en kalorietung tur ind på Kalvø Badehotel. Gåturen er smuk og en tilpas længde, så også Silas kan være med på turen. Den varme chokolade og den hjemmelavede æblekage på badehotellet er virkelig også en skøn oplevelse.

Mums, siger jeg bare!!

Sidste weekend var der så Stafet for livet i Haderslev. Arrangementet var vokset endnu engang og nu var det faktisk verdens største stafet. Det er jo ret imponerende for en by af så ubetydelig en størrelse som Haderslev. Det siger nok også en del om, hvor villige danskere er til at støtte op om velgørenhed. Der samles jo flere hundrede tusinde ind til Kræftens Bekæmpelse så sådan et døgn, som stafetten varer.

Silas var iklædt den gule fighter T-shirt, og det er på en eller anden måde ret bevægende for mig at se min lille solstråle sammen med alle de andre fightere. Jeg kunne høre på mange af deltagerne, som var med som støtte, at en del af dem også bliver særligt berørt af at se børn blandt fighterne.

Silas med fighter T-shirt

Stafetten sættes i gang ved at alle fighterne slipper deres gule balloner

Sammen fik vi løbet og gået nogle kilometer rundt om Dammen. Ruten på denne stafet er nemlig særlig smuk, hvilken den også allerede er blevet berømt for. Ruten er så bynær, at gågaden ligger mindre end 100 meter fra ruten og går rundt om Inderdammen og når man tager den lange rute på 2 km så kommer man også ud til Yderdammen.

Udsigt fra stafetruten
Inderdammen med udsigt mod centrum. Domkirken kan anes til venstre

Udsigt fra stafetruten

Udsigt fra stafetruten. På billedet ses Gl. Haderslev Kirke

Nu står der en ny weekend for døren, og der skal jeg hygge med agility i Kolding, hvor jeg skal til kredsstævne. Det er et ret lille stævne, men jeg glæder mig rigtig meget til at deltage. Jeg er så heldig at Echo, som jo tidligere var min også deltager sammen med Lene, som har Echo nu. Kort fortalt er historien den, at jeg desværre måtte omplacere ham i 2009, da han slet ikke kan være i sig selv, når han hører barnegråd og den del var jo desværre ikke så let helt at udelukke, da Silas var lille. Det var synd for både Echo og for os, der også blev aldeles stressede af hans adfærd.

Nu glæder jeg mig til at se ham i aktion og have tid til stille og rolig hygge og se agility på én bane. Morgendagens stævne er det sidste inden DCHs DM om to uger.