Lørdag og søndag helligede Tobias sig vores selskab og var ihærdig med at hjælpe med at få bygget mit skur til mine agilityforhindringer. Jeg er nok ikke den fødte tømrer. I skolen lavede jeg da en obligatoriske brødkurv og bordskåner, men allerede der stod det vist klart for enhver, at min fremtid nok ikke lige lå indenfor det felt. Jeg er sikker på, at min sløjdlærer Jørgen Dath vil give helt i det, hvis man forespurgte.
Der knokles på med skurarbejdet |
Så var der jo kun selvbyg tilbage. En god bekendt ville gerne bygge det for mig, men hans vurdering var at det kostede kr. 5.000 i arbejdsløn. Puha jeg synes, at det blev en halvdyr affære efterhånden, for træ er jo heller ikke gratis. Det endte nu med at han trak sit bygge-tilbud, og Tobias "opmuntrede" mig til, at vi selv kunne bygge det.
Tobias måler ud |
Så langt så godt..... |
Ninja betragter tålmodigt arbejdets gang |
Tobias og jeg fik virkelig lavet teamwork, og så gik det der ud af. Men vi fik også tid til at hygge sammen hele familien. Vi fik spist god mad (især takket være Henrik). Krondyrfilet med rodfrugter og til dessert en chokomousse/citronfromage i lag.
Krondyrfilet, salatrodfrugter og salat |
Jeg tror godt, at Silas kunne have spist alt kødet selv. Der er sådan lidt kød-feinsmecker over ham. Det er som om han umættelig hvis der er oksemørbrad, oksefilet, laksefilet og den slags på bordet. Det er meget sjovt, for han rører f.eks ikke spaghetti og kødsovs eller lasagne, som jo børnefavoritter.
Lørdag aften hyggede vi med resterne af det svenske slik fra sidste weekends udflugt til Sverige og et familiespil. Vi spillede Labyrint. Jeg elsker at spille brætspil, så det var jo bare super med et spil, som vi alle fire kunne fornøje os med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar