Endnu en årsdag

I dag er det nemlig et år siden, at min dejlige Ninja blev født. Jeg husker, at jeg sad i hospitalssengen på Skejby og læste på Facebook, at Simic fødte. Jeg så også de første billeder af Ninja, der blev født som nr. 2 i kuldet, og tænkte, at det da var HENDE!!


Så sød - 5 uger


Men jeg var dog på ingen måde sikker på, at jeg fik lov at købe en tævehvalp fra kuldet, for der var nemlig flere købere til tæver end tævehvalpe.

8 uger - og denne her plads er hun for længst vokset fra

Men hurra for at jeg fik lov at købe Ninja. Det er jeg så glad for. Hun har været det store lyspunkt for mig i 2010, derfor er det en dejlig årsdag i dag.



12 uger og meget "artig"

 Jeg håber, du nød de skønne hvalpebilleder af dejlige Ninja. Sikke tiden flyver afsted.

Så er der gået et år...

Siden en svedtest viste en meget høj koncentration af salt i Silas´ sved. Sammenholdt med hans symptomer og resultatet af denne svedtest, gjorde lægen os det klart, at der vist ikke var nogen som helst tvivl om diagnosen. Endelig en forklaring på Silas´ dårlige trivsel, omend beskeden var knusende.

Sådanne årsdage er lidt underlige, for jeg har en tendens til at opleve lidt af den svære dag igen, men samtidig ser jeg også det positive i, hvordan Silas er i dag, og hvilke underværker den rette behandling har gjort for vores lille seje dreng.

Silas elsker at studere sine bøger

Fra at være en udhungret og underernæret lille dreng, der var meget meget lille af sin alder, så skiller han sig i dag ikke så meget ud blandt jævnaldrende. I hvert fald ikke på grund af sin størrelse.

Henrik havde en sjov oplevelse på forældre/barn gymnastikholdet i dag. Silas får øje på en dreng, der har en bluse magen til en af Silas´ bluser. På blusen er der afbilledet et stop-skilt. Silas går hen til drengen og peger på blusen og siger S-T-O-P, Stop. Henrik fortalte, at de andre forældre måbede over dette lille optrin og med vantro i stemmen havde spurgt, hvad det lige var der foregik der. De kunne vel ikke tro, det som de så.

Vi er godt klar over, at det i en alder af 2½ ikke er normalt at kunne genkende over halvdelen af bogstaverne i alfabetet, eller alle tallene for den sags skyld. Men Silas er ganske betaget af tal og bogstaver, så han "læser" nummerplader, skilte, teksten på plastikposer, emballage og hvad vi ellers kommer forbi.

Fra fredagens gymnastikopvisning:
Forsigtige Silas har ikke så meget fart på
 (fordel=han bliver ikke rystet på billedet)

Måske nogle forældre på holdet gennem tiden har tænkt, at Silas måske er et lidt forsigtigt "skvat", for han er ikke vildbassen, der kaster sig over redskaberne eller hopper ned på madrassen. Han trækker sig væk, når de andre bliver for vilde og fyger om ørerne på ham. Han kan f.eks heller ikke hoppe, men han øver sig da. Han er ikke utryg ved redskaberne til gymnastik, men han har aldrig kastet sig ud i ting, som hans motorik ikke har styr på, så når han gør det, så kan han det faktisk også.

Silas kan med sin forsigtighed godt skabe en lang kø ved aktiviteterne

Hvis en forælder eller to gennem sæsonen har set Silas som lidt "skvattet", så blev de nok svært overrasket over dagens episode. Han er måske slet ikke så "skvattet" endda, men har bare sine styrker på andre punkter.

Stævne i Odense

Sidste weekend var Echo og jeg til stævnet, som DCH Odense arrangerede. Stor ros til arrangørerne for at vælge et sted med nemme tilkørselsforhold (lige op ad E20), have lækker hjemmelavet frokost, give en mulighed for at veksle sin pokal til en flaske vin, flotte præmier, en tidsplan der holdt og i øvrigt søde og venlige hjælpere.

Det er jo ikke arrangørerne, der bestemmer, at banetiderne skal være strammere end til et VM, så den må dommerne tage på deres kappe. Echo undgik med nød og næppe at få tidsfejl i spring 2, selvom han løb i et pænt jævnt tempo. Tænker, at det måske ikke er helt fair, og at nogen af landsholdshundene om lørdagen fik flere sekunders tidsfejl hører da ingen steder hjemme.

Trods mindre gode præstationer fra Echos og min side, så fik jeg faktisk præmier i 3 ud af de 4 gennemløb, jeg havde. Det var tydeligt at se, at det var først på sæsonen. Først var jeg faktisk en smule chokeret over så lang tid klasse 1 hundene var om at komme gennem banerne, men for mange var det jo nok stævne-debut, og jeg havde jo nok et øjeblik glemt, at nogen gange er klasse 1 jo både begynderhunde og -førere. Og ikke altid en rutineret hundefører, der har haft sin hvalp og unghund med rundt til stævner og fremmed træningsarealer og forhindringer.

Sprog-øre

Jeg har tidligere skrevet om misforståelser, der kan opstå, hvis fremmede skulle gøre, som Kong Silas befaler.

Der er ikke kun en grim fælde i "tis" (kiks) og "sur røv" (sugerør).

Hvis man spørger Silas hvad han vil have på sin franskbrød, så vil han sikkert insistere på "Chili".

Hvem skulle da også kunne regne ud, at det er Nutella?!

Åh den søskendekærlighed....

... Den smelter bare mit moderhjerte.

Før Silas blev født, var jeg spændt på at se, hvilket forhold de to drenge ville få til hinanden, når der nu er en aldersforskel på 13 år. Klart nok er de jo ikke sådan på "lige fod" med samme interesser og samme udviklingsstadie, men de har "noget" sammen.


Tobias & Silas
(foto: Janne Damborg)


Jeg er ikke i tvivl om, at Tobias er utrolig glad for sin lillebror. Han er så utrolig omsorgsfuld og forstående. Det er jo klart, at Silas har fyldt ekstra-ordinært meget i vores familie pga sygdom, indlæggelser, isolation osv. Og jeg kan sagtens forstå, hvis Tobias nogen gange kunne have ønsket Silas derhen, hvor peberet gror. Men Tobias har kun udtrykt forståelse og omsorg.


Bemærks storebrors overbærende og kærlige blik. Låååwe it!



Silas forguder Tobias. Hans storebror er bare hans helt store helt, og når Tobias kommer ind af døren, så er mor og far nærmest usynlige. Han snakker også nogen gange om Tobias i hverdagene, når Tobias er på efterskole. Så siger han : Bobo dole (betyder : Storebror er i skole)

Ferie på Lundø

Henriks forældre har sommerhus på Lundø (en lille halvø nord for Skive), og vi var heldige at få lov til at låne sommerhuset i vinterferien. Sommerhuset ligger kun en halv times kørsel fra Rydhave Slots Ungdomsskole, hvor Tobias går på efterskole, så vi hentede Tobias og havde så 10 dage på den øde og stille halvø. 

Det var virkelig vinter. De første dage stormede det helt vildt og det var bidende koldt at gå tur. Stranden usædvanlig smuk pga isflager, der var skubbet sammen på stranden. Det var så flot,at se solen skinne over al den "vilde" is.



Sammenpressede isflager på stranden




Smukt syn!


Så kom sneen og det hele var nu hvidt. Dermed var det også let at se, hvor øde der var. Der var ikke mange hjul- og fodspor i sneen.



Næsten juleagtigt


Det nød jeg temmelig meget, for jeg kunne jo spare hundesnorene på lufteturene. Jeg havde helt glemt hvor befriende det er at gå med sine hunde løse på hele turen. Det kan man ikke herhjemme på Havvejen pga trafikken.



Ninja og Charlie leger i sneen




grød-is på fjorden



Mit lille trekløver på stranden


Jeg nød også at lufte kameraet på ferien. Lundø er så dejlig uspoleret. Genstande som er skyllet i land og efterladte ting bliver formet af naturen og får lov at blive stående. Lundø er fuld af smukke motiver.



Billede fra stranden




Det var simpelthen værd at sætte vækkeuret efter.....




En "gammel genstand" slikker morgensol


Sommerhuset bød da også på hygge med familien og besøg af et par venner. Det er dejligt at have ekstra tid til hinanden på sådan en ferie, hvor der ikke er planlagt de vilde aktiviteter.

Silas og hundene laver morgengymnastik



Hygge fra gåturen - smuk himmel!




Tobias har skrabt sneen af trampolinen


Det er godt at være ude, men også rart at komme hjem igen.

En særlig hyggelig café

Jeg må da bare dele denne hyggelige café med jer. Under vores ophold i Henriks forældres sommerhus på Lundø, besøgte vi den lille lokale café. Et foretagende som ud fra sin beliggenhed virker som en umulighed, men efter sigende er stedet godt kendt her på egnen.


Et glimt fra indretningen


Det er virkelig også en helt speciel café/gave-/brugskunstbutik.


Silas nyder en oste-bolle
og i forgrunden er min Tapas tallerken

  Jeg synes, at stedet emmer af hygge og sjæl. Spisekortet et begrænset, men det er lækkerier. Både frokostretterne, men også specialthe og lækre hjemmebagte kager (som f.eks min yndlingskage hindbærsnitten, som jeg ofte bliver skuffet over - ikke alle er lige gode til at fremtrylle sådan en, men det kan Savillas også)


Silas hygger med far, der spiser Chili Con Carne

 Stedet er delt op i en lille butik og en restaurationslokale, hvor der også er masser af brugskunst udstillet til salg. Et ganske spændende sted med en helt speciel atmosfære



Måltidet er slut, og det er ved at være tid til afgang

Vi kommer igen!

Supplerende kommentar søndag d. 20. feb:
Hvis andre skulle føle sig inspireret og vil besøge Savillas, så anbefaler jeg, at man bestiller bord. Lørdag og søndag har det ikke været til at sparke sig vej frem deroppe og ventelisten for at få et bord for de, som havde taget chancen var laaang.

Valentines...

Så er det overstået!!! Radioen bugnede af Valentines-reklamer for spisesteder, blomster og forkælelser. Var da ved at gå helt op i liminingen, da P3 med en lytterafstemning kårede dette nummer til "King of Valentine":



Ja, for dælen da, sikke en Valentinesgave at få af sin kæreste - at han/hun slår op. (link til teksten)

Nå men jeg "slap" da både for blomster og chokolade - og ikke mindst et brud fra Henrik. Men er det i virkeligheden ikke også lidt kunstigt, at man skal sætte dato på for at vise sin kærlighed? Det vil selvfølgelig være fedt nok, men jeg vil nu sætte mere pris på spontaniteten end en udenlandsk tradition, der foreskriver, at blomterbutikker, chokoladeforretninger m.fl. skal have lidt ekstra omsætningskroner i den ellers nok så slukne kasse her i dette triste vintervejr.

Jeg faldt over dette blogindlæg fra en af mine yndlingsbloggere. Jeg morede mig (hvilket jeg meget ofte gør, når jeg læser hendes blog) og måtte bare give hende så meget ret i det, som hun skriver.

Man kan let blive misforstået...

Når man kun er 2½ og har lidt problemer med udtalen.

Silas fortæller f.eks at han gerne vil have TIS.....  og peger på pakken på bordet.  Ok, det er så bare kiks. Pyha, jeg blev da helt nervøs!




Eller når den lille knægt siger, at han vil drikke af SUR RØV.....  Tænke tænke... aha. Drengen vil drikke af sugerør.

Det er ikke fordi der ikke sker noget...

Men omvendt så sker der da heldigvis ikke det helt vilde, men der har været stille på bloggen. Siden sidste blogindlæg har jeg været afsted på en to-dages konference ifm jobbet, og så var der jo også lige et indendørs stævne i Ribe Hundevenner, som skulle afvikles.

Jeg deltog med Echo om søndagen, hvor lille og mellem hundene løb. Echo og jeg havde ikke set hinanden mere end to gange siden 30. okt, hvor vi løb stævne sammen sidst. Så det har været sparsomt med træningen, da jeg er den eneste, der løber agility med ham. Så hvad kan man forvente? Ingenting!!

Det indfriede han til fulde - og gav faktisk lidt mere end forventet. Den første AG1 gik han forkert ind i slalom og røg desuden udenom sidste spring. I næste AG1 fik han slalomfejl på nøjagtig samme kombination (dele af banen var det samme, som den foregående). Men det er jo helt ok, for han har ikke trænet og slalom er nok ikke altid den letteste forhindring. Han laver så godt nok også en feltfejl på A´et, men vi bliver da alligevel nr. 2 i klassen. I SP3 er han fejlfri og bliver nr. 3 i klassen. Det var jeg faktisk ret godt tilfreds med.

Måske jeg skulle træne lidt med ham inden næste stævne i starten af marts? Det vil nok ikke skade.

Nu banker vinterferien på døren, og jeg glæder mig til at slappe af sammen med drengene, Henrik og hundene. Jeg håber på hygge med afslapning, wii, gåture og pandekager - og lidt besøg udefra. God ferie til alle I andre, der også er så heldige