I uge 7 har Silas og jeg boet nogle dage hjemme hos mine forældre. Og nej, det er ikke fordi vi ikke kan enes herhjemme :-) Men Silas går i en privat dagpleje, og de holdt lukket i uge 7, og så må man ty til alternativer.
Så er det jo rigtig heldigt, at mine forældre gerne vil hjælpe os på den front. Derfor flyttede Silas og jeg op til mine forældre, da vi kom hjem fra hospitalet. Det var hyggeligt at være hjemme hos "de gamle" et par dage, og jeg tror også, at de nød (især) Silas´ selskab. For mine forældre havde jo fornøjelsen af Silas i dagtimerne, mens jeg var på job. Og jeg nød at få maden serveret. Min søde far kørte sågar til bageren efter rundstykker den ene morgen.
Hvordan går det så med ventetiden? Ja, den snegler sig afsted.... og Silas hoster stadig og hiver efter vejret. Men jeg forsøger i ventetiden at berolige mig selv med, at blodprøverne indikerer cøliaki, og at scanningerne bare er lidt som en udvidet kontrol, og det går da også nogenlunde. Men jeg vil da sætte pris på en snarlig afklaring.
Imorgen skal Henrik og jeg til Depeche Mode koncert. Mon ikke det kan lede tankerne et andet sted hen? Jeg er i hvert fald begyndt at glæde mig til at opleve et af mine yndlingsbands igen.
Hvor må det være dejligt lige at være et smut hjemme hos mor og far og jeg er sikker på at Silas også nyder opmærksomheden :)
SvarSletPuha jeg ved ikke hvad jeg skal sige mht ventetiden, for det må være helt umenneskeligt hårdt, andet end hold ud! Det SKAL gå alt samment.