Idag var jeg til dyrlæge med Ninja for 3. gang på en måneds tid. Det startede med en bar plet på den ene overlæbe. Jeg kommer ind til en ny dyrlæge på dyrehospitalet. Jeg starter selv med at forslå hårsækmider, som en mulig diagnose, og fortæller, at jeg tidligere har haft en hund med hårsækmider. Dertil svarer hun så, at så ved jeg da også, at hårsækmider ikke ser sådan ud...... Ok, tænker jeg, 1998-2003 er længe siden, så det kan jeg jo nok ikke rigtig huske. Og ja, Jack havde da set noget værre ud, men han havde også betændelse i huden m.m.
Dyrlægen tjekker Ninja for ringorm, men finder ikke umiddelbart nogen, men sætter hende i behandling mod ringorm med noget salve og tager en prøve, som de dyrker for at se, om der er ringorm i den (nogle ringormstyper kan man se med det samme, da de lyser op i ultraviolet lys - andre skal man dyrke i 10 dage for at konstatere). Dyrkningen viser heller ikke ringorm, og nu må jeg igen afsted til dyrlægen og beder denne gang om min egen dyrlæge, som er garvet og dygtig.
Ninjas mule i dag
Han synes det ser mystisk ud og vælger at behandle for svamp i to uger, men det har ingen effekt og langsomt er den hårløse plet efterhånden vokset fra 25-øre størrelse til 5 krone - eller mere -størrelse. Ninja er dog ikke spor generet af den. Nå men jeg stiller så på dyrehospitalet endnu en gang.
Denne gang henter min dyrlæge så en ny dyrlæge, de lige har ansat. Hun har speciale i hudsygdomme. Hun siger så: "hårsækmider!". De tager to skrab, som de undersøger med det samme. Godt nok finder de ikke nogen hårsækmider i skrabene, men hun føler sig meget sikker i sin sag, og så bliver jeg sendt hjem med en et krads opløsningsmiddel til at bade Ninja i.
Da jeg er lidt emsig vedr. medicinen og vil sikre mig, at min border collie nu også kan tåle medicinen (collieracerne er lidt sarte, hvad angår "skadedyrsmedicin) , så ringer dyrlægen til hudspecialisten over alle hudspecialister (eller noget i den stil), som faktisk er den dyrlæge, der i sin tid behandlede Jack. Han fortæller også kort lige forløbet med Ninja, og specialisten foreslår ham ikke alt muligt andet, så jeg føler jeg mig tryg.
Nu er Ninja badet. Først et almindelig bad med afvaskning med normal shampoo, der foregik i brusekabinen. Nr. 2 bad var det medicinske, der foregik udenfor i haven iført gummihandsker. Det lugtede faktisk lidt som om, jeg havde spraymalet eller imprægneret Ninja. Efter at have overhældt Ninja med medicinblandingen, så skulle hun bare tørre. Ikke noget med at skylle det ud af pelsen.
Nu håber jeg så, at det her virker, så hun igen får pels på overlæben. Jeg er ikke så bekymret for diagnosen, for Ninja er en ung hund og angrebet sidder kun eet sted, så hun vil med meget stor sandsynlighed ikke opleve det igen, og hårsækmiderne er derfor ikke "farlige". Det er i hvert fald det, som jeg krydser fingre for, ellers er det da godt nok ret skidt. Jeg synes, at det er pokkers uheldigt, at jeg skal opleve hårsækmider blandt mine hunde to gange, når det nu ikke ligefrem er hyppigt forekommende, og en del ret garvede hundeejere endda aldrig har hørt om hårsækmider.
Hvis du vil læse mere om hårsækmider, så kan du besøge min hjemmeside læse under punktet hårsækmider (ved godt at den trænger rigtig meget til opdatering på mange andre punkter)
Hej Berit.
SvarSletUtroligt at dyrlæger i dag ikke ved mere om hårsækmider end de gør. Godt du til sidst fik hjælp. Håber behandlingen hjælper og at det er et "ungdoms problem". Som sagt har Molly døjet med det samme og er blev som unghund behandlet med Advocate med godt resultat. Efter hendes første løbetid forværredes broblemet desværre. Advocate virkede ikke optimalt og hun fik et Ivomec lign. præparat som tog symptomerne. Vi blev derefter anbefalet at hun blev steriliseret, da det også kan skyldes ubalancer i hormonsystemet og hendes løbetider var hårde ved hende. Jeg læste og læste og var ved at blive tosset når jeg fandt en ny hårløs plet. Det banebrydende for os blev foderskift til BARF, livets olie og div vitaminer. Tror selv foderes har styrket hendes imunforsvar tilstrækkeligt, samt de godt olier og vitaminer hun får ovenpå maden.
Held og lykke med behandlingen af Ninja, trælst at du skal løbe ind i så meget!!!
Vil lige takke for et super stævne hos Jer i Ribe. Utroligt flot gavebord. Kom selv hjem med noget foder til Freddy og en super flot grøntsagskniv fra Rosendal som min mand blev meget glad for. Så det vae hele køreturen værd:0) KH Lise Lotte