Vi kørte efter Henriks ønske mod Tørning Mølle, hvor der jo er rigtig smukt. Målet var at finde en cache-serie på 8 caches, som lå på en tur rundt i skoven på ca 3 km.
Der er smukt i skoven ved Tørning Mølle |
Det blev en lang tur, dels har Silas ret korte ben, og dels er han sådan et barn, der skal se det hele og vende hvert blad skoven.
Henrik og Silas |
Silas kigger interesseret på byttetingene i skatten |
Vi spiste vores frokost i skoven, og Silas krammede os og sagde, at det bare var SÅ hyggeligt. Vi er jo helt gale på den, hvis vi går rundt og tror, at kvalitet er noget, man betaler for. Når det gælder oplevelser for de små, så er min erfaring, at det nærmere er de helt gratis ting, der virkelig batter.
Frokosten i det grønne toppede helt på "hyggebarometeret" |
Jeg husker godt, at jeg som barn også nød, når vi skulle spise madpakken, der var smurt hjemmefra, hvis vi var i sommerland eller skulle på en længere køretur. Det var nok ikke så meget, fordi det skulle være hyggeligt, at det foregik sådan, men i mit barndomshjem var det som i mange andre hjem for 30 år siden med kartoffelkur osv, sådan at man ikke havde råd til at spise "ude". Jeg er ikke selv for god til det der med den hyggelig madpakke, men køber hellere noget på vejen, men jeg tror jeg vil have Silas´ kram og ord i erindring næste gang jeg tænker, at jeg ikke lige gider at pakke kølertasken....
Smuk dag |
Med caches og frokost var der gået 3 timer. Det var en dejlig tur, og det var faktisk ikke så varmt inde i skoven, og der var ikke mange mennesker. I de tre timer vi var skoven, så vi kun 3 andre mennesker, to på mountainbikes og en hundelufter. Jeg gætter på, at alle "de andre" var taget til vandet
Dejlig dag.. ja, jo lavere tempoet er, jo mere hygger de små sig :-)
SvarSletVi spiser her i sommeren sommetider aftensmad på et tæppe i vores have.. ved egentlig ikke hvorfor jeg dog brugte alle de penge på havemøbler når vi alligevel sidder på et tæppe i haven og spiser ;-)