Året der gik - 2014

Endnu et år er rindet ud. Min blog har ikke været særlig aktiv i år, og det er er jeg egentlig lidt ked af. Første halvdel af året var der ikke energi til det pga alt for meget arbejde. Helt samme undskyldning kan jeg ikke bruge for sidste halvdel af året. Jeg har nok været mere flittig med at lave opdateringer på facebook, som sådan en forkortet udgave af en blog. Det er bare ikke helt det samme, og måske bliver jeg bedre til at blogge i 2015. Faktum er i hvert fald, at det også er andre end mine facebookvenner, der læser min blog, og bloggen har også den fordel, at hvis man deler ud af sine erfaringer indenfor et felt, så kan andre google sig frem til ens indlæg, hvis de har lignende problemer. Det oplever jeg fra tid til anden, at nogen nyder godt af.

Året 2014 var fyldt med forandringer og nye ting i mit liv. Både gode og dårlige, men alle sammen synes indtil videre at få en ”happy ending”.

Januar:

Jeg husker faktisk bedst, at jeg havde en nogenlunde struktureret måned på arbejde. Det var så også sidste gang, jeg oplevede det… Resten af min tid på arbejdsmarkedet var vildt hektisk.

Sammen med Foreningen Cancerramte Børn var vi afsted på en biograftur i Sønderborg, hvor vi sammen med nogle andre familier havde valgt at overnatte i Sønderborg, inden bioturen lørdag morgen. Silas syntes, at hotelophold var total luksus, og har siden sagt, at det kunne han godt tænke sig igen.

Klar til Frozen

Februar:

Tobias fløj fra reden. Selvom han har været på efterskole og ”skolehjem”, så var det alligevel hårdt, da han kom og sagde, at han vil flytte 175 km væk, skifte læreplads og bo sammen med sin kæreste i Holstebro.

Marts:

Den største begivenhed jeg husker fra denne måned er, at jeg af en eller anden grund pludselig stod op en søndag morgen og tænkte, at nu skulle kulhydraterne ud af min kost. Det var nok primært nysgerrighed efter at have hørt og læst så meget om LCHF (LowCarbHighFat), og så fik jeg noget nyt at gå op i, nu hvor Tobias var flyttet. Ja, det er nok min konklusion. Jeg var meget hellig de første mange måneder, men nu er jeg nået dertil, at jeg vælger mine kulhydrater med omhu. Min ”nysgerrighed” har slanket mig ca. 6 kg og lært mig at være kreativ omkring aftensmaden, når pasta, ris og kartofler ikke er en option.

April:

Vi nød påsken på camping i Ejsing. Det var koldt og vejret var sådan set ikke særlig fantastisk, men vi tog ophold på en hyggelig DCU plads helt ned til Fjorden. Trods vejret havde vi en hyggelig påske, hvor vi også besøgte Tobias og Simone i deres nye lejlighed i Holstebro. Underlig fornemmelse at besøge sit barn i hans hjem.

Morgentur til stranden i nattøj og gummistøvler.
Det er camping!!

Vi benyttede samtidig lejligheden til at besøge Fur, som jeg ikke kunne huske at jeg havde været på før. Jeg er bare sådan lidt betaget af de danske småøer, og Fur skuffede mig ikke, og jeg forstod også, hvorfor det er et populært cykelferiested.

Maj:

Denne måned gik som hvert år med masser af stævner samt det årlige ugekursus i agility i Ribe Hundevenner. Det var et fantastisk kursus, hvor jeg i år virkelig fik noget ud af det, nu hvor Ninja og jeg ligesom havde fundet melodien. Så jeg tog fra kurset med blod på tanden og klar til at ”erobre” på banerne.

Den største stævnebegivenhed var klart DKK Vibys Maxi Zoo Cup, hvor Ninja vinder sit første cert. Så det var sådan set en meget god start. Certerne hænger ikke på træerne i stor klasse. Jeg håber stadig på flere af dem.

Ninja er måske knap så imponeret over det der med certer :-)

Juni:

Vi sneg en campingferie i Viborg ind i programmet. Eftersom jeg havde et møde på Mors om mandagen, så passede det egentlig meget fint at køre ud fra Viborg om mandagen. Silas nød især campingpladsen fra søndag til mandag, fordi han der havde legepladsen for sig selv. Sådan kan Silas godt lide det. Fremmede børn, nej tak.

En af månedens sidste dage skete årets største omvæltning . Jeg underskrev min fratrædelsesaftale, og efter næsten 19 års ansættelse i samme firma er jeg her fra nytår ”uden job”. Det var et vendepunkt, som gav mig et helt nyt liv i resten af 2014 samt mulighed for at prøve nogle af mine drømme af. Det har virkelig været en rejse, der har bragt mig steder, som jeg slet ikke havde forestillet mig.

Pludselig var jeg fri som fuglen

Juli:

Masser af fritid var der nu og lutter ferie og fri i 6 måneder, så jeg havde rigtig glædet mig til at løbe masser af agility. Sådan blev 2014 så ikke, for ved Dania Cups anden stævnedag faldt Ninja ned fra balancebommen og fik en grim forstrækning i låret. Ninja har i skrivende stund ikke været på en agilitybane siden og heller ikke været luftet i frit løb siden juli. Jeg har brugt rigtig meget tid og rigtig mange penge på at hele hende, men det havde ikke helt den effekt, som jeg ønskede, så nu har hun efter de første 3 måneders ihærdigt arbejdet for at få hende fit for fight haft 3 måneders fuldstændig ro uden behandlinger eller belastende aktivitet af nogen art.

Ninjas styrt

Sammen med Tobias og hans kæreste Simone tager vi på ferie. Sådan ret spontant tager vi til Polen. Mest fordi vejret i Kroatien og Italien var meget vådt, så vejrkortet viste, at Polen var en udmærket destination rent vejrmæssigt. Vi var nu heller ikke skuffet over Sopot. Unge mennesker er til strand og billig shopping, og det indfriede Sopot. Vi boede i en hyggelig ferielejlighed i badebyen og kunne gå til stranden eller byen.

Sommerkys

Aug:

Vi tager på en lille campingtur på Fyn sammen med min niece. Det var rigtig hyggeligt, og ikke mindst skønt at have så meget ”ferie”, så man kunne gøre så mange ting sammen med familien.

Der blev rigtig hygget på campingturen

Silas startede i 0. Klasse på vores lokale friskole. Det er en omvæltning for et barn at starte i skolen, og det har virkelig været luksus, at man hver morgen har kunnet køre ham i skole og har kunnet deltage i den fælles morgensamling, og i øvrigt har kunnet deltage i forskellige aktiviteter på skolen, hvor man godt har kunnet bruge en forældre-hånd

Silas er klar til at gå i skole

Månedens sidste weekend fik jeg sat et flueben ved endnu en af vores små danske øer. Nu har vi nemlig også besøgt Mandø. Stedet, hvor der er højt til loftet og det hele er lidt øde og gammeldags. Underligt, men charmerende samfund. Vi camperede derovre på en lille hyggelig campingplads uden den vilde luksus, men også til en ret lav pris. Øen er meget hundevenlig, og jeg kan bestemt godt finde på at vende tilbage.

Solnedgang på Mandø

Sept:

Haderslev dannede rammen om Europas største udendørs Stafet for livet. Det var en fantastisk oplevelse at være med. Der var så meget smil og kærlighed og hygge. Selvom det jo var noget så trist som kræft, der bragte alle disse mennesker sammen, så var det en smuk ceromoni. For os blev den ganske særlig, da Silas var blevet spurgt, om han ville være blomsterdreng. Jeg var meget berørt, da min lille purk entrerede scenen og publikum udbrød ”Neeeiiih”, med en blanding af ”sikke-en-sød-lille-gut” og ”åh-nej-mind-os-ikke-om-at-børn-også-kan-få-kræft”. Silas var rigtig sej på scenen og gav Grevinde Sussi en krammer.

Min lille blomsterdreng

Sammen med  nogle agilityvenner tog jeg til Luxenborg for at se VM i agility. Som altid er det hyggeligt. Agilityen er en del af turen, men køreturen og opholdet er noget helt andet. Det er bare som hver gang, rigtig hyggeligt.

Den sidste weekend kørte jeg til Tjekkiet sammen med Ninja for at møde hendes date Jessi. Han var heldigvis lige den hund, som jeg havde fået indtryk af ved at se videoer og ved at chatte med hans ejer forinden vores møde. Eftersom at Ninja ikke måtte lave noget og jeg gerne ville have en hvalp efter hende, så valgte jeg at lade hende parre. Det var en hektisk og spændende proces at finde den rette hanhund, og jeg nød godt at erfarne hundefolks hjælpsomhed.

Jessi og Ninja

Okt:

Synes mest det var en måned, hvor jeg spændt ventede på, om Ninja var drægtig eller ej. En scanning viste, at der var mindst 6 hvalpe i hende.

I uge 42 rammer jeg igen en af Danmarks småøer. Henrik og jeg bruger 3 dage på Læsø og hinanden. Vi tager på cykeltur, en tur på hesteryg og snupper også en tur i kurbad. Total forkælelse. Skulle jeg vende tilbage til Læsø så foretrækker jeg dog et sommerhus eller min campingvogn fremfor hotelophold. Læsø er garanti ekstra lækker at besøge om sommeren.

Garanteret lækker sommerbadestrand

Nov:

Ninjas fødte d. 27. november 6 flotte hvalpe i 4 forskellige farver. Sikke en farvelade. Der er siden gået mange timer med at sidde og betragte hvalpene, der alle er skønne med hver deres personlighed. I skrivende stund fylder de 8 uger. Tiden flyver afsted.

4 af store og flotte hvalpe

Dec:

Denne måned går faktisk lidt i hundene, fordi en af hvalpene ikke rigtig ville trives og endte med at måtte aflives. I to uger forsøgte jeg at redde den ved at sondemade den. Jeg var total slidt og desperat. Hvalpen var desværre den, som jeg havde udset til mig selv. Da hvalpene var tre uger lod jeg den lille hvalp få fred og koncentrede mig 100% om de fem skønne hvalpe, der stadig er tilbage.

Min lille smukke "prinsesse" klarede den ikke...

De kære hvalpe bringer meget med sig. Blandt andet er det årsagen til at juleaften holdes hjemme og ikke hos en af vores forældre, som traditionen ellers er. I stedet holder vi juleaften sammen med min veninde Mona og hendes søn Oliver, og vi har en rigtig hyggelig juleaften.

Hvalpe-fjol

Nytårsaften holder vi også hjemme,  bare Henrik, Silas og jeg.  Naturligvis ikke noget vildt, men bare hyggeligt. Egentlig kunne jeg også godt mærke, at det var meget rart med lidt ro omkring os, fordi der havde været så meget postyr.

Nu er vi så allerede halvvejs inde i første måned af 2015, og det bliver garanteret et rigtig spændende år. Jobmæssigt har jeg mange tanker og et par dialoger i gang her og der.