Halvt så rig - dobbelt så glad

I dag er det et år siden, at jeg lavede denne opdatering på facebook fra "min" strand en tidlig morgenstund (og efterfølgende dette blogindlæg). Det var en fantastisk morgen. Jeg følte mig virkelig bare så fantastisk fri. Det er næsten som en slags fødselsdag. Altså hvis man lige som kan blive født på ny. Det er måske en overdrivelse, men jeg tror faktisk, at de mennesker, som er tæt på mig, synes at der kom en helt anden  Berit efter d. 25. juni 2014, hvor jeg for sidst gang checkede ud fra mit gamle job og fik lejlighed til at trække stikket godt og grundigt ud og tænke lidt over livet og de ting, som er i mit liv.



Sådan så mit opslag ud for et år siden.
Jeg husker stadig følelsen...

Det har jo bragt mig derhen, hvor jeg sidder nu. Min dagligdag er nu sat sammen af et deltidsjob samt lidt forefaldende arbejde i Henriks firma. Krydret med ekstra tid til Silas, et ridehold for de lokale unger og agilitytræning med mine hunde på et hverdagsformiddagshold i løbet af ugen. Af og til er der også tid til en tur til Fitness centeret, når Silas er blevet fulgt i skole.

Mit deltidsjob giver mig rig mulighed for at bruge mine gode relationer og brancheerfaring fra mit tidligere virke, men også giver mig mulighed for at øse ud af mine kreativitet og sætte mit præg på en spændende udvikling. At dette så foregår hos en konkurrent til min gamle arbejdsgiver (i en meget lille branche) havde jeg nu slet ikke forestillet mig for et år siden. Og da jeg blev kontaktet og tilbudt et job, var min første indskydelse også "Nej tak", men så fik vi efter lidt betænkningstid og forhandling fundet en rigtig fin løsning, synes jeg da.

Det sjove er faktisk, at jeg efterfølgende er blevet fortalt, at flere havde "gættet" på, at jeg ville havne i denne virksomhed allerede for et år siden. Altså lidt som om det var "aftalt" spil, men jeg havde bare slet ikke set det komme (det havde min nye chef - som faktisk er en af mine gamle kolleger, heller ikke), og jeg havde faktisk rystet hele branchen af mig og ud af mit hoved, men pludselig er jeg tilbage. Jeg nyder igen at møde mine gamle relationer og få lejlighed til at anskue tingene fra en anden vinkel end tidligere.

Der er også blevet mere tid til dem her

Hvad så med lønsedlen? Ja, brutto, så er det jo ikke helt det samme, når jeg nu arbejder så få timer, men vi går bestemt ikke sultne i seng, og skattefar er i dag knap så grådig, så det ser slet ikke så skidt ud endda. Der er måske ikke råd til udlandsrejser flere gange om året kombineret med weekendophold, men til gengæld går jeg nu altid glad i seng og står glad op. Det er faktisk langt vigtigere. Jeg har en anden ro og nogle andre muligheder, der gør min hverdag så meget mere værdifuld.

At have mulighed for at tage med Silas´klasse på tur,
beriger helt sikkert min hverdag.
Her er vi på tur til Haderslev Domkirke

Jeg er faktisk stadig lidt skræmt over de ord, som en facebookven skrev til mig nogle måneder efter, at jeg var stoppet i mit gamle job. Hun skrev, at hun kunne se en helt anden ro i mine øjne på billederne på facebook. Det var tankevækkende at døde billeder kunne fortælle så meget.

Smuk juni mark

Nu er det sommerferietid, og jeg plejer at have countdown til ferie, fordi jeg plejer at være så ophængt, at jeg bare higede efter luft. Nu ved jeg faktisk ikke helt, hvor mange dage, der er til jeg har ferie, for jeg "trænger" ikke til ferie på samme måde. Jeg glæder mig da til feriens aktiviteter, men hvis ikke det var fordi jeg gerne skulle holde ferie sammen med Silas i skolernes ferie, og det nok ikke sådan lige er mig, der kan bestemme, hvornår der skal holdes Jutlandia Cup eller European Open, så kunne jeg egentlig godt vente med at holde ferie. Det synes jeg virkelig er at sundhedstegn.

I dag nyder jeg i fulde drag, at jeg selv tilrettelægger min tid, og jeg kunne ikke ønske mig det bedre. Jeg ser mig ikke tilbage og ville ikke bytte mit nuværende liv væk til det, som jeg havde for lidt over et år siden. Det sidste år har været en fantastisk rejse. At rejse er at leve....