Men når jeg ser tilbage på året, så var det også prægtigt. Mine børn har det begge godt. Silas trives trods sin sygdom. Det går godt for Tobias, der er glad ung mand, der er kommet godt på vej i sit liv og altid smiler sammen med sin søde kæreste.
 |
| Silas og Tobias |
 |
| Ofte kan man finde en "sandkasse", når campingpladsen er på sportsarealerne ved klubber og skoler |
Jeg synes dagligdagen fungerer ret godt. Faktisk sagde Silas til mig en dag: Du kører mig næsten altid i skole om morgenen, og da jeg gik i børnehave var det næsten altid far, der hentede mig. Nu er det næsten altid dig, der henter mig. Hvorfor er det det?
Knægten har ret. Der er helt sikkert forskel. Henrik og jeg hjælpes ad, men da Silas gik i børnehave var det sjældent mig, der hentede ham. Før i tiden var det også svært at finde tid til svømmehal, Street Dome, biblioteksbesøg, morgenlufteture på stranden osv på hverdagene. Nu kan det da også lade sig gøre med jævne mellemrum.
 |
| Balsam for sjælen når hundene tosser på stranden |
Det var også svært at finde "Berit-tid" med mindre det involverede en hund. Nu er der også tid til fitness og lidt venindehygge på hverdage.
Januar:
Måneden var helt sikkert domineret af Ninjas hvalpe. I januar stod den på socialisering, hvalpetest og fordeling til de spændte hvalpekøbere. Der er meget arbejde i sådan en håndfuld hvalpe. Jeg kunne (naturligvis) ikke lade være med at gå op i dem med liv og sjæl. Heldigvis havde jeg også tiden, da jeg havde taget forældreorlov de første par måneder i 2015.
 |
| Fuji, BlackJack, Darwin |
 |
| Doody, Logan |
En anden kæmpe stor oplevelse var min rejse til USA, hvor jeg skulle over og aflevere Black Jack, som jeg solgte til en virkelig rar fyr i Californien. Nick som købte Black Jack havde ikke selv noget pas, men var meget interesseret i en hvalp efter Ninja og Jessi. Så vi fandt en løsning, hvor Nick oveni i hvalpens pris også betalte min flybillet. Jeg var så heldig, at få 6 dage i området ved San Fransisco, hvor jeg boede hos nogen af Nicks venner. Det var simpelthen en helt fantastisk oplevelse, som jeg med garanti aldrig vil glemme.
 |
| Selfie i strandkanten på Pebble Beach |
 |
| Solnedgang ved Carmel |
 |
| En kold lørdag morgen i Californien Varmer mig ved BlackJack, mens vi ser agilitytræning |
Februar:
Det var ikke ligefrem begivenhedernes måned. Jeg sundede mig lidt ovenpå et par hektisk hvalpemåneder. Ellers brugte jeg vist mest tid på at slås med bureaukratiet, da jeg oprettede mit firma. Faktisk har jeg i skrivende stund stadig noget udestående med Udbetaling Danmark, fordi min "sag" ikke sådan er lige efter bogen.
Marts:
Henrik bortførte mig så jeg kunne få min julegave. Han havde booket et værelse på historiske Rindsholm Kro. Virkelig en speciel kro med masser af historie. Det var nu nok ikke primært for kroens skyld, men Henrik havde købt billetter til Jan Gintbergs show i Viborg, så vi rigtig kunne grine sammen. Henriks bedsteforældre kom fra Viborg, og dagen efter tog vi rundt i Viborg og jeg fik en lille rundvisning i Henriks barndom. Det var også interessant. Det var vel også lidt et historisk indslag.
 |
| Digterparken, Viborg Henrik leder efter det reb, som han gyngede i som barn. Der hang stadig en lille reb-stump oppe i træet |
Månedens fedeste oplevelse fra helt klart en klassefest for min gamle folkeskoleklasse. Det er over 25 år siden vi gik ud af skolen, og der var heldigvis rigtig mange, der mødte op til klassefesten. Vi mødtes også 10 år efter, at vi gik ud, og der synes jeg, at det var noget helt andet. Denne gang var det meget mere afslappet og folk hvilede lige som mere i sig selv, og det var faktisk fløjtende ligegyldigt, hvor de var endt i deres liv. Ingen skulle præstere og bevise. Jeg følte, at der var en helt anden respekt for hinanden, og det var interessant at høre om folks "rejser" til der, hvor de var nu. Det var vildt hyggeligt, og klokken blev meget tidlig morgen, før jeg sammen med 3-4 andre lukkede og slukkede festen og dinglede hjem på mit gamle pigeværelse.
April:
Påsken gik med et hyggeligt udendørs projekt, hvor Tobias også sluttede sig til det arbejdende team. Vi byggede hønsegård. Pludselig var jeg blevet tændt på ideen om at få høns og dermed veksle vores køkkenaffald til frisklagte æg. Så vi udvidede husdyrbestanden med 5 høns af blandet herkomst.
 |
| Alle hjælper til..... |
 |
| Hønsene kan dog nogen gange komme i tvivl om hvor deres hønsehus er.... |
April blev også måneden hvor Ninja igen kom på banen. Jeg var spændt og nervøs. Inden havde jeg genoptrænet med core-øvelser, svømning og holdt hende i form med gåture. Vi var lidt rustne sammen, men Ninja var tændt, glad og mentalt helt vildt klar til agility igen.
 |
| Skønt at være med igen |
Til stævnet i Nordjylland var jeg også så heldig at vi kunne lave et lille hvalpetræf for Ninjas danske hvalpe. Det var både Silas og jeg glade for. Silas føler også lidt at det er hans hvalpe, for han var faktisk meget deltagende i projektet og de første uger hjalp han mig dagligt med at veje de små. Alle hvalpene elsker børn - især drenge!
 |
| Ninja og hendes unger |
Maj:
Det er altid min travleste stævnemåned, og 2015 var faktisk heller ikke nogen undtagelse. Jeg fik lyst til at prøve kræfter internationalt og meldte mig derfor til at repræsentere Danmark til European Open. Deltagerne på det danske hold skulle findes over to stævner, som afholdtes i maj måned. De to stævner (Maxi Zoo Cup i Hvalsø og Maxi Zoo Cup i Viby) forløb ganske fornuftigt for Ninja og mig, og vi blev udtaget til holdet.
Det var også til disse to stævner, hvor jeg nærmest skovlede springcertifikater ind. Faktisk fik vi alle 3 certer på 12 dage, og Ninja kan smykke sig med titlen Dansk Springchampion. Ninja løb blændende. MicMic skuffede mig heller ikke, men var stadig en grøn hund. Fordi jeg ikke var tilfreds med niveauet på hendes balancebom (udgangspositionen var ikke tilstrækkeligt indlært), så valgte jeg, at jeg kun ville starte hende i springklasserne resten af sæsonen.
 |
| MicMic |
Det var også i maj, at min egen klub, Ribe Hundevenner afholdte det årlige pinsestævne. Der voksede træerne så resultatmæssigt ikke rigtig ind i himmelen. Det kan være sin sag både at afvikle stævne og selv stille til start, men det var en fornøjelse igen at være med til at være med til at holde sådan et stævne igen.
Juni:
Måneden startede med Åben Ø dag, hvor vi sammen med Mona Pharsen besøgte Aarø, som er "vores" egen lille lokale ø. Der var gratis færgeoverfart, og et rigtig fint vejr og naturligvis masser af aktivitet på øen. Det var en skøn dag for os alle.
 |
| Ohøj Skipper. Kurset er sat mod Årø |
 |
| Hundene ser agility-TV fra deres indhegning ved campingarealet |
Sidst på måneden var jeg to dage afsted på kurset i Ødis Bramdrup, hvor jeg blev undervist af Natasha Gjerulff og Lee Gibson. Igen kunne jeg veksle mellem to hunde, og kunne samle lidt guldkorn op her og der.
Juli:
Charlie rundede de 17 år i juni, og han var blevet gammel og senil. Jeg besluttede derfor at lade ham sove ind hos dyrlægen i starten af juli. Det er bare aldrig særlig sjovt at tage afsted med sin gamle trofaste ven. Men det var den rigtige beslutning, og Charlie havde været en fantastisk hund og haft et skønt langt hundeliv.
 |
| Mit sidste billede af Charlie |
Hele familien tog til Jutlandia Cup, hvor den stod på en uges agility med skarp konkurrence. Vi var lidt træge om at komme igang med de gode løb, men så skal jeg da ellers lige love for at der kom hul på bylden. Ninja vandt en AG3 med 117 hunde i klassen, og vi kvalificerede os til finalen (25 ud af 287 store hunde kvalificerede sig til finalen), hvor vi endte på en helt utrolig 2. plads.
 |
| Det fedeste cert at vinde |
Efter EO forlængede vi lige ferien dernede med et par dage i området, inden vi kørte videre til Tjekkiet, hvor vi også havde et par dages ferie.
 |
| Silas ved Karlsbroen |
 |
| Morgenmad på en fortovscafe |
 |
| Og vi fik masser af is på turen. |
Der var stadig heftigt gang i stævnerne, og stadig med fantastisk resultater. Månedens bedste resultat var da Ninja vandt titlen som Jysk Mester, og det var sgu lidt svært at få armene ned.
 |
| Nykåret Jysk Mester - Silas var fotograf |
Når der ikke var stævne, så havde jeg en stak fribilletter til div forlýstelsesparker, som jeg skulle indløses. Det var alle sammen fribilletter, som Ninja havde vundet til stævner. På den konto var vi en tur i Tivoli Friheden. Silas nød virkelig turen, og syntes da sagtens, at vi lige kan tage afsted igen. Ja faktisk blev det til flere familieudflugter i denne måned.
 |
| Candyfloss i Friheden |
Haderslev dannede rammen om verdens største Stafet for Livet. Stafetten i Haderslev er blevet en vild succes, og det har helt sikkert også noget med den smukke beliggenhed at gøre.
 |
| Turen rundt om Haderslev Inderdam er bestemt med til at gøre turen smuk |
 |
| Silas er klar til at slippe sin ballon |
 |
| Silas 7 år |
 |
| Silas 2 år |
 |
| Æresrunden for nr. 1 -2 -3 |
Fuji startede til præ-agility hos Sannes Hundecenter. Jeg var egentlig lidt bange for, om hun kunne koncentrere sig om at samarbejde, når der var andre hunde igang også. Fuji er noget mere hektisk end mor Ninja. Det er gået fint. I skrivende stund kan hun stadig ikke ret meget, men jeg har også god tid og i øvrigt også hænderne fulde med Ninja og MicMic.
Oktober:
Sidste del af uge 42 var vi i sommerhus sammen med Mona og Oliver. Vi havde lånt et hus ved Vejers Strand. Super lækkert!
 |
| 5 hunde klar til at spurte ud i vandet |
 |
| Sommerhus er afslapning |
 |
| ...Også for hundene |
Vejret var med os, og vi kunne faktisk sidde udenfor i solen og drikke eftermiddagskaffe. Fra sommerhuset til stranden var der kun 5-10 minutters gang, så det blev også til en del ture langs vandet, både med og uden ungerne. Det var super skønt med sådan et lille pusterum.
 |
| Ungerne leger |
Ved sæsonens sidste stævne vandt Ninja AG3 og dermed også sit sidste certifikat. Nu er hun så også indehaver af titlen Dansk Agility Champion. Det var jo en mægtig fin afslutning på en fuldstændig vild og fantastisk sæson.
Det blev også til en tur i Ree Safari Park. Endnu en omgang fribilletter, som Ninja havde vundet til et stævne. Det var virkelige en utrolig velanlagt park, hvor dyrene havde rigtig god plads og anlæggene var velintegrerede i naturen. Jeg kan godt give parken mine varmeste anbefalinger.
 |
| Safaritur i Ree Park |
Efter utrolig lang tids kiggen efter en ny/anden bil, fandt jeg endelig en bil, som jeg tænkte kunne leve op til alle min kriterier. Det blev en Opel Astra og hvis jeg ser bort fra dens brændstofforbrug som skuffende ligger på 16-17 km/l (og nej jeg kører ikke "smart-kørsel"), så er jeg vældig tilfreds med den. Den kører godt, og jeg kører alligevel ca. 50.000 km om året, så det er rart med lidt komfort. Det holdt ellers hårdt at finde den rette bil, der levede op til mine krav om plads, alder, km, pris og brændstofforbrug, og det hele blev faktisk ikke nemmere af, at det til tider føltes ret håbløst at kigge på bil, når man som kvinde tager ud og kigger på bil alene. Det var til tider svært at finde bilsælgere, som overhovedet virkede interesseret i at sælge deres biler eller i det mindste bare ekspedere en kvinder, der kigger på bil alene.
 |
| Aldrig har jeg da brugt så mange penge på een ting... |
Jeg fik også prøvet kræfter med "en dag som lærer" i Silas´ klasse. Sammen med et par andre forældre stod vi for undervisning en dag i klassen. Jeg blev tildelt en times tid og måtte igang med noget brugbart undervisning omkring hundes brugsegenskaber, som også kunne fordøjes for børn på 7 år. Det var sjovt at prøve, og jeg tror, at både børn og hunde havde en fantastisk dag.
 |
| Undervisning i klasseværelset |
 |
| MicMic viser agility |
December:
Året rinder ud, ja sådan går det hvert år. Første lørdag i december plejer vi at være til juletræsfest hos Foreningen Cancerramte Børn. Det er et super hyggeligt arrangement. Egentlig er vi ikke "berettiget" til at deltage mere, fordi Silas for længst er færdigbehandlet for sin cancersygdom, men til dette arrangement er der stor efterspørgsel på mine kort og snemandssupper fra mit projekt Cancerkort. Så vi deltager selvfølgelig og nyder det hyggelige arrangement.
 |
| Julemanden deler en gave ud til hvert barn |
 |
| "Dans" om juletræet |
Juleferien var ikke fuld af planer. Ofte har vi været taget i sommerhus i dagene mellem jul og nytår og hygget der, men i år har vi bare været hjemme. Stille og roligt, sovet utrolig længe, set fjernsyn, har også været et smut i svømmehallen, fået "nusset" lidt med oprydning. Nytårsaften fejrede vi også stille og roligt hjemme, bare Silas, Henrik og jeg med lækker mad, et spil Sequense, lidt krudt for drengene. Ja det var så det år, og pludselig har vi nu 2016.
 |
| Nytårsselfie |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar