mandag den 25. januar 2016

Et kærligt spark bag i. Man kunne ellers godt fristes til at sige i skridtet

Tilbage i september købte jeg mig en fitness tracker (Garmin Vivo Fit2). Jeg var mest nysgerrig efter, hvor mange skridt jeg egentlig gik, og mest af alt så var jeg ret nysgerrig efter, hvor meget mange skridt, der mon var i agilitysporten.

Det er ofte ret tydeligt at se, hvad min dag er gået med. De dage, hvor jeg f.eks er på Sjælland og kører frem og tilbage samme dag. Ja, der bliver det ikke til mange skridt.

Hvis det til gengæld er en dag med agilitykurser eller -stævner, så er det intet problem at nå målet. Somme tider er det 40-60% over målet.

Det er bestemt ikke fordi jeg er sygeligt optaget af, hvad min skridttæller står på, men hvis jeg kigger på den og ser, at den mangler 500 skridt i at nå det mål, som trackeren selv har regnet sig frem til, at jeg burde tage på en dag, så skal jeg nok finde de 500 skridt. Så det kan virkelig fungere som et lille spark i bagdelen at vide, at ens antal skridt lagres.

Det kan også ske, at jeg kigger på armbåndet efter aftensmaden og slukøret konstaterer, at det har været en meget fysisk inaktiv dag. Sådan som i dag, hvor jeg stort set kun havde været ude i haven og fodre høns og kaniner. Hundene klarede "lufteturen" i haven selv ved samme lejlighed. Klokken var også ret mange, inden jeg overhovedet stod rigtigt ud af sengen. Jeg vågnede kl 07 med dundrende hovedpine, så jeg indtog et par piller og gik i seng igen. Så var den vel 10 inden jeg stod op - desværre stadig med en dundrende hovedpine. Så var den formiddag jo nærmest væk.

Pga en nært forestående deadline på en arbejdsopgave, så var jeg nødt til at arbejde hele eftermiddagen væk. Øv, jeg måtte blive væk fra agilitytræning, og Henrik vandt også den hyggelige tur i skolebio med Silas. Men jeg blev færdig med min opgave kl 21.

Så da vi satte os til bordet her til aften kiggede jeg efter, hvor mange skridt jeg havde taget. 1487! Det var ikke mange. Det kunne jeg ikke lide tanken om skulle fremgå af min statistik.

På tur i mørket med reflekser og lys

Så da Silas var puttet begav jeg mig ud i den tætte og våde tåge sammen med hundene. Ved samme lejlighed delte vi flyers ud for "mit" fitness center. Hundene syntes godt nok, at det var underligt, at vi skulle stoppe hele tiden ved postkasserne, og nogen gange var de overbevist om, at vi nok skulle ind og besøge dem alle.

Hvad står vi nu her for??

Vi fik frisk luft, gjort en god gerning og fik lidt ekstra skridt på kontoen. Efter gåturen stod tælleren på 7253, og her inden midnat sneg den sig op på de 8.000 skridt som Garmin Vivo Fit havde regnet sig frem til måtte være dagens mål

klart et bedre tal end 1487

Det er desværre bare ikke hver dag, at jeg når målene i trackeren, og den sidste uge har været lidt sløj på det punkt. Men dog langt fra den sløjeste uge, da jeg trods alt er over 70% af målet alle 7 dage. 

Ugesstatistik over skridt.
Gul = nået målet
Blå = målet ikke nået

I mit daglige job er der ofte ikke mange skridt. Især ikke, hvis jeg bare siddet og arbejder med en besvarelse af et udbud. Egentlig er det lidt skræmmende, hvor stor forskel der kan være i ens fysiske aktivitetsniveau alt efter, hvad man laver på jobbet.

Jeg kan bestemt godt anbefale en fitness tracker. Den kan godt få en til at vælge anderledes, hvis man lige er ved at sætte sig til rette i sofaen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar