På Silas´ skole, Den Nye Friskole, starter hver dag med en samling for alle skolens elever. Der synges en sang eller to, og der gives relevante beskeder. I går overtog bestyrelsen samlingen og bad alle lærerne om at gå udenfor og stille sig over til den anden bygning og vente.
Billede fra gårsdagens samling |
Det var faktisk meget skægt at høre eleverne tale om, hvem de gerne ville give deres æble til, og høre deres argumenter, når de talte med hinanden. Det var så hjerteligt og varmt at høre på, og det var så fin en måde at påskynde og anerkende et andet menneske på. Et sølle æble, som i den her sammenhæng var alt andet end sølle.
Derefter gik vi i samlet flok over til de ventende lærere. Eleverne sang den omdelte sang for dem, og bestyrelsen fortalte kort, at det var Lærernes Internationale dag, og at eleverne nu ville uddele deres æbler. Nogen kunne næsten ikke styre alle de æbler, som de fik. Men det er jo klart, at det kan ses, når 125 æbler deles ud. Der var et par af lærerne, der var lidt besværet, og jeg forestiller mig, at de nok skal have æblekage til kaffen hele den kommende uge. De fik godt nok mange æbler.
Der deles æbler ud |
Chris manglede vist ikke æbler... |
Klogt og omsorgsfuldt var hans svar, at han egentlig ville have givet sit æble til Chris, men han havde set, at Pia ikke havde fået så mange æbler, så derfor valgte han at give sit æble til hende i stedet. Ja, man skal måske være mor for at blive lidt rørt og stolt over den handling, det overblik, det overskud og den omsorg. Og ja jeg blev både stolt og lidt rørt. Men i virkeligheden synes jeg, at den handling afspejler den kultur, som jeg generelt oplever i Silas´ klasse. De er så gode til at drage omsorg for hinanden, og sådan noget smitter heldigvis hele vejen rundt.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSlet