Gammel, men egentlig vældig fit

Ja, det kan godt være, at jeg sådan lige har rundet de der 40 år, men det er ikke mig, blogindlægget her handler om, selvom nogen måske fik den tanke pga overskriften.

Det er derimod Charlie. Gennem længere tid har jeg haft en alvorlig mistanke om, at Charlie havde dårlige nyrer. Han tømmer gerne vandskålen og er nogen gange nærmest besat af at drikke vand, som følge deraf skal han også tisse en del. Som en ekstra lille bonus, sker det en gang eller to om ugen, at han vækker mig, fordi han skal ud tidligt om morgenen.

Nu tænkte jeg så, at jeg ikke kunne trække det længere. Jeg synes også, at hans tænder var blevet lidt grimme, men tanken om en 14 år gammel hund i narkose, gjorde mig utryg. Specielt når jeg var 99% sikker på, at de der nyrer var helt tossede.

Jeg fik booket en tid hos Rødding Dyrehospital og proppet en urinprøve i tasken. Jeg hader virkelig at tage til dyrlæge med mine gamle hunde. Jeg har tårer i øjnene, når jeg træder ind i konsultationen, fordi jeg er så pissebange for, at dyrlægen finder alt muligt uhelbredeligt, og at dette besøg pludselig er det sidste besøg.

Charlie

Så jeg træder ind af døren med en hund, der sådan rent klinisk virker som en rigtig fin 14 årig. Men bag facaden forventer jeg, at der (som minimum) findes dårlige nyrer og en tand eller to, der bør trækkes ud.

Blodprøve og urinprøve viser en rigtig fin hund med helt normale værdier. Dvs fin lever, meget lille men meget ubetydelige skævhed på nyrerne og ingen sukkersyge. En lille mislyd på hjertet, men ikke noget alarmerende - hjertet er jo ikke nyt mere. Men hvorfor tømmer han så den vandskål?

Dårlig vane eller måske Diabetes Insidipus, som ikke er at forveksle med "rigtig" diabetes. Det er faktisk en kendt følgesygdom ved Langerhans Celle Histiocytose, som jo var den sygdom, som Silas fik diagnosticeret da han var 11 uger. Så jeg kendte godt diagnosen, hvilket jeg kunne se overraskede dyrlægen. Uden at have slået sygdommen op igen, så synes jeg at huske, at det er noget med et hormon, der skal koncentrere urinen, som patienten ikke har/danner. Det er en eller anden hypofysedefekt. Sygdommen er mere til gene for mig end for Charlie (generende for mig, fordi jeg nogen gange blive jaget op kl 05.30 i weekenderne for at lukke ham ud at tisse), så vi piller ikke mere ved det.

Efter at have fået de fine svar på prøverne blev Charlie indlagt til en gang tandrensning. Jeg forventede, at der måske ville smutte en tand eller to ved den lejlighed. Så jeg var da glædeligt overrasket over, at han havde samme antal tænder, da jeg hentede ham igen. Faktisk var han også superfrisk efter narkosen, hvilket jo også er et godt tegn.

Det har været skønt, at få de fine svar på prøverne. Der er ingen tegn på, at han står med så meget som forpoterne i graven. Og jeg ved nu, at jeg ikke behøver at være så hysterisk, hvad angår Charlie og mad. Nu må han også få lidt "lækkerier" som tyggeben og tørrede ting og sager - og ikke bare nøjes med senior tørkost. Dejligt med ekstra livskvalitet på ens gamle dage. Det har GammelFar fortjent!

DMI og min bare r..!

Vi er netop kommet hjem fra en dejlig lille campingweekend. Det var bestemt ikke vejrets skyld, at den var dejlig....

I nat regnede det helt vildt og formiddagen regnede også næsten væk, men DMI lovede opklaring. Jeg ventede med længsel, da jeg drømte om en kanotur på en af søerne, der lå op til campingpladsen. Efter middag skulle der faktisk ikke komme regn, så om eftermiddagen, stod vi på legepladsen, og jeg tjekkede DMI, som så sådan ud:

Tørvejr så langt øjet rækker

Lovende nok, ikk?

Så kiggede jeg op på himlen, som så sådan ud:

Knap så lovende, vel?

Få minutter efter løb vi ind i et stort legehus, og det var et meget klogt træk.....

Ud gennem døren kan man se, at det står ned i tove...

Man behøver altså ikke engang falde overbord på en kano for at blive plaskvåd. Heldigvis er små børn ikke så krævende, hvad angår krav til vejret, så Silas havde helt sikkert en fantastisk weekend og kunne nok ikke have tænkt sig den ret meget bedre.

En landsby i afvikling?

Da vi for lidt over 4 år kiggede på vores hus her i Sdr. Vilstrup synes vi, at vi kiggede os grundigt omkring i lokalsamfundet og tog byen som helhed med i betragtning.

Vi følte os trygge ved at købe hus her, for den lille by med 400 indbygerre virkede klart mere som en by i udvikling end en by i afvikling. Især det, at der var en lille købmand, godt nok med begrænset udvalg, men fin nok alligevel. Der var en skole og en børnehave. Vi bemærkede et lille nybyggerkvarter, hvor der stadig var gang i byggerierne. Desuden er det værd at nævne det rige foreningsliv, hvor idrætsforeningen er noget helt særligt og vildt aktiv. Alt i alt noget, som lignede et lille trygt landsbysamfund, hvor vores familie ville bo godt.

Nu er de fire år gået. Købmanden har gennem et år forsøgt at afhænde sin butik, da han har fået et nyt job efter 6 år her i byen. Det ser desværre ikke ud til, at han har formået at blive enig med de forskellige folk, der har vist interesse for at overtage butikken, så når sommeren er slut, så er det med en købmand også slut.

Købmanden

Skolen. Ja det er jo et kapitel for sig selv. Der var allerede storm om den, lige da vi var flyttet hertil, hvor politikerne anbefalede, at man lavede en fællesskole med nabobyerne skoler (Hoptrup og Marstrup). Nu har den løsning kørt i et par år, og det fungerer rigtig skidt (ligesom jeg tænkte det ville komme til, da jeg hørte politikere og skolebestyrelse fremlægge det på et fællesmøde på skolen). Politikerne er igen ude efter de tre små skoler og vil lukke 1 eller 2 af de små skoler og samle eleverne fra de tre skoler på en 1 eller 2 skoler. Det vil være meget sandsynligt, at det vil være vores skole, der bliver den(!) eller den ene af de skoler, der skal lukkes. Trist!

Skolen i Vilstrup

Haderslev har udtænkt sig en skolereform. I Kommunen med 50.000 indbyggere er der 4 steder, hvor man kan gå i 7-9. klasse (2 i Haderslev, 1 i Gram og 1 i Vojens). Masser af børn er tvunget til skoleskift i deres skoletid og skal bruge masser af god og sund fritid på at køre i bus for at blive fragtet rundt mellem kommunens "uddannelsesfabrikker", hvor elevtallet i klasserne er skyhøjt. Hvad med de børn, som ikke trives i et miljø med mange børn? Dem er der snart heller ikke noget alternativ til, da de på almindelige folkeskoler/klasser dækkes ind under det fine ord "inklusion". Der er så mange kedelig aspekter i kommunens skolereform. Jeg er naturligvis tilhænger af, at man ser på økonomien i driften af skolerne, men også at man ser på kvaliteten og børnenes trivsel.

Sdr. Vilstrup er ikke sådan et landsbysamfund, som politikerne bare kan køre rundt med, og det ved de faktisk godt. Sammenholdet er stærkere end som så. På få dage er der små 100 personer, der har tilkendegivet deres interesse for en friskole og startindskuddet på over 20.000 blev samlet ind på få dage. Politikerne skal træffe deres afgørelse i sept, og så må vi se, hvad det hele ender med.

Børnehaven i Vilstrup

Samtidig med alt det her, så er kommunen også lidt besværlige ift vores børnehave. Børnehaven er en selvejende institution. Der har der også været udfordringer ift kommunen, der ville opsige driftsoverenskomsten og så er der ballade om bygningerne (som ejes af børnehaveforeningen), som kommunen så ikke helt ved, om de vil drive børnehaven fra. Da der jo ikke lige står en anden bygning klar til at huse en børnehave, så skal der jo ikke vildt meget fantasi til at forestille sig, hvad der så vil ske med børnehavens 35 børn. Måske er der ekstra plads i den nybyggede storbørnehave i Starup? Silas ville klart sige nej tak. Han har udfordringer nok i at overskue det antal børn, der er i Vilstrup.

Ærgerligt nok, så tror jeg, at kommunen glemmer at se, hvad den lille børnehave gør for specialbørnene. Det er nemlig ikke en specialbørnehave, men der er faktisk flere børn med ekstra støtte på, og det er børnehaven kendt for at være god til. Jeg kan da godt huske, at afdelingslederen fra kommunen, som i sin tid skulle visitere en plads til Silas, sagde, at hun kun så to muligheder for Silas. Det var enten kommunens specialbørnehave (hvor kun børn med meget stort støttebehov kommer hen) eller Vilstrup Børnehave. Hun mente faktisk, at Vilstrup var den eneste "normale" børnehave i Haderslev og omegn, som duede til Silas. Nå men børnehaven får de ikke lov til at lukke ned, uanset hvad, så bliver der ved at være en børnehave i Sdr. Vilstrup - kommunal eller privat! Også på den punkt sidder byen lidt i et tomrum og venter på politikernes udspil.

Jeg tænker bare, at det er så uhyggeligt, hvordan den landlige idyl og trygheden i en lille by pludselig kommer ud i et stormvejr af en anden verden. Stormen raser stadig, og jeg er nok ikke den eneste, der lidt utryg ved, hvad der sker og hvillke konsekvenser det får for byen, huspriserne og ikke mindst børnene.

Geocaching-debut på egen hånd

Lørdag (i den stegende hede) besluttede vi os for at tage ud at geocache sammen. Henrik, Silas og jeg (+ hundene, men de bestemte sådan set ikke rigtig noget, men blev bare proppet i bilen).

Vi kørte efter Henriks ønske mod Tørning Mølle, hvor der jo er rigtig smukt. Målet var at finde en cache-serie på 8 caches, som lå på en tur rundt i skoven på ca 3 km.

Der er smukt i skoven ved Tørning Mølle

Det blev en lang tur, dels har Silas ret korte ben, og dels er han sådan et barn, der skal se det hele og vende hvert blad skoven.

Henrik og Silas

Men vi fik da fundet de 7 af cachene, den 8. missede vi, fordi den app. jeg havde hentet til telefonen simpelthen ikke viste den, og da jeg ikke havde kordinaterne nedskrevet, så kunne vi ikke rigtig finde den.

Silas kigger interesseret på byttetingene i skatten

Vi spiste vores frokost i skoven, og Silas krammede os og sagde, at det bare var SÅ hyggeligt. Vi er jo helt gale på den, hvis vi går rundt og tror, at kvalitet er noget, man betaler for. Når det gælder oplevelser for de små, så er min erfaring, at det nærmere er de helt gratis ting, der virkelig batter.

Frokosten i det grønne toppede helt på "hyggebarometeret"

Jeg husker godt, at jeg som barn også nød, når vi skulle spise madpakken, der var smurt hjemmefra, hvis vi var i sommerland eller skulle på en længere køretur. Det var nok ikke så meget, fordi det skulle være hyggeligt, at det foregik sådan, men i mit barndomshjem var det som i mange andre hjem for 30 år siden med kartoffelkur osv, sådan at man ikke havde råd til at spise "ude". Jeg er ikke selv for god til det der med den hyggelig madpakke, men køber hellere noget på vejen, men jeg tror jeg vil have Silas´ kram og ord i erindring næste gang jeg tænker, at jeg ikke lige gider at pakke kølertasken.... 

Smuk dag

 Med caches og frokost var der gået 3 timer. Det var en dejlig tur, og det var faktisk ikke så varmt inde i skoven, og der var ikke mange mennesker. I de tre timer vi var skoven, så vi kun 3 andre mennesker, to på mountainbikes og en hundelufter. Jeg gætter på, at alle "de andre" var taget til vandet

Den (for mig) perfekte 40 års fødselsdag

Nu er jeg så blevet voksen og følsom. Jeg rundede de 40 i søndags.
Jeg har haft en vildt skøn weekend. Når man nu runder og synes, at man gerne vil fejre det lidt ekstraordinært, så kan man overveje forskellige udgaver af sådan en fødselsdagshappening. Jeg endte med at beslutte mig for at invitere en ret sluttet kreds af håndplukkede veninder. Målet var, at vi ikke måtte være flere end, vi var eet samlet selskab.

Næste mission var, at vi skulle opleve noget sammen og gerne prøve noget nyt sammen. Jeg var fuld at gode ideer, og det var virkelig svært at vælge ud, hvad vi skulle lave. Jeg tumlede med "Bliv din egen stjernekok", Tøse-spa, Udflugt til smukke Årø for blot at nævne nogle af ideerne.

Det var dog noget andet jeg endte med. Noget af det bedste ved denne dag var, at mine veninder intet anede om, hvad der skulle ske, og de var ved at revne af nysgerrighed. De gættede og fiskede, mens de sendte beskeder om, hvor meget de glædede sig. Det var bare så fedt, og jeg glædede mig for vildt. Henrik sagde, at jeg strålede om kap med solen, da jeg kørte hjemmefra om morgenen.

De fantastiske 5 - spændte!

De 5 piger havde fået et brev om, at vi skulle mødes kl 09.30 på Q8 tanken ved afkørsel 63, og derfra anede de intet. Jeg ledte dem ind til Kolding midtby, hvor der ligger en klinik, hvor vi skulle have fiskespa. Det var lidt grænseoverskridende for nogle af os. Meget speciel oplevelse at stikke fusserne ned til fiskene, der grådigt kastede sig over fødderne og guffede den hårde hud i sig.

klargøring til fiske-spa. Der høvles og slibes

Når først man vænnede sig til fiskene, så var det ret afslappende

Der lægges lidt kulør på neglene

Det færdige resultat

Alle fik ordnet fødder og negle og sluttede med lidt lak på neglene. Vejret var virkelig med os, og solen bagte som på en rigtig sommerdag. Jeg havde taget køletaske med, hvor der var sandwich fra Lagkagehuset samt div. drikkevarer. Vi slog os ned på plænen foran Koldinghus med udsigt over Slotssøen. Mens vi sad og nød vores frokost ankom der drypvis et bryllupsselskab, og vi kunne som det ægte "modepoliti" hygge os med at betragte (og i det stille kommentere) deres påklædning.

Frokost ved Koldinghus

Under vores ophold på plænen, foretog jeg et opkald, der igen vakte gæsternes nysgerrighed, men de blev ikke klogere. De hørte kun: "Det er Berit" - pause - "Vi er der kl 15 - vi ses". Det var bare så sjovt, at se deres små grå komme på overarbejde.

Efter frokosten ledte jeg pigerne sydpå til en ret øde parkeringsplads overfor Den Gamle Grænsekro ved Christiansfeld. På P-pladsen stod en lidt ældre herre i "jagt/natur-dress". Ham havde jeg lavet en aftale med, og han lavede også lidt fis med pigerne ved at få dem til at tro, at de skulle alt muligt, som de ikke skulle. Niels er godt nok jæger, men det er skattejæger - Geocacher.

Pigerne har stadig ikke fundet ud af hvad den underlige mands mission er..
Der gættes ud fra hans lidt underlige ledetråde om hunde, Søren Ryge, haglgevær osv

Niels forklarer lidt om Geocaching, mens der lyttes

Ingen af veninderne havde prøvet at geocache, og jeg havde kun dårlige erfaringer, men havde bestemt ikke givet helt op. For et par år siden prøvede Henrik og jeg at finde en lokal skat, men det lykkedes ikke for os at finde den, så siden har vi ikke forsøgt os. Derfor havde jeg allieret mig med Niels, for han ville ikke misse skattene, da han jo allerede havde fundet alle de skatte, som vi skulle finde. Serien ved Den Gamle Grænsekro havde han faktisk selv lagt ud sammen med Grænsemuseet.

Så er "skattejagten" igang
GPS´en leder os til første cache

Vi fandt alle skattene

Vi sluttede af med at køre til Haderslev og finde dagens sidste "skat" inde i domkirken. Vi sagde pænt farvel og tak til Niels og slentrede en tur rundt i den gamle bydel, før vi satte kursen hjem, hvor der var bestilt buffet fra Søstjernen.

Hygge ved bordet

Derefter fløj aftenen afsted med mad, snak og latter. De sidste gik i seng kl 02.30

Søndag, som jo var min fødselsdag, var der stadig 4 gæster, og det var da skønt at sidde på en solbeskinnet terasse på "dagen" og spise morgenmad med nogle af ens bedste veninder.

Morgenmad på terrassen

De varme kram og smil, som jeg fik til afsked efter morgenmaden, fortalte mig, at det ikke kun var mig, som synes, at det havde været en fantastisk fødselsdag. Tak til mine veninder for at være med på mine påfund og gøre det til en perfekt dag.

Silas 4 år

Silas havde fødselsdag, da vi var i sommerhus, og jeg tror det var dejligt at blive fejret med friskbagte boller og fødselsdagssang.

Han fik Lego, tegneblok, farver og et puslespil med 100 brikker. Puslespillet samlede han i øvrigt, da vi kom hjem, og lagde de 99 brikker uden hjælp. Imponerende! Vi kalder ham Kongen af Puslespil.

Vi var rigtig heldige med vejret og listede ned til stranden og troede vel egentlig ikke, at vejret var så godt, som det viste sig at være. For strandturen startede med fuldt påklædte unger, men sluttede med badende børn.

På vej til vandet

Badevejr for ungerne

Silas havde kun et ønske for sin fødselsdag, og det var en kage med chokoladeknapper, vingummi og lys. Så naturligvis fik han, hvad han bestilte.

Silas puster lys ud

Vi nød eftermiddagskaffen med den tilhørende kage på terrassen.

Terrasse-hygge

  

Resten af eftermiddagen tilbragte vi på legepladsen ved Sønderby Strand Camping. Det var et kæmpe hit for både store og små. Der er ingen tvivl om, at vi alle hyggede os.

Et af de store legebørn på legepladsen

De små hygger med leg på "skib" på legepladsen,
mens de voksne nyder en kold øl på bænken

Min pjattede teenager, der absolut skulle posere foran
denne smukke blomsterport med Fjorden bag...
Fik aldrig det billede jeg ville have haft,
men det her er da nok også sjovere

Da jeg om aftenen tænkte på dagen, så var jeg overbevist om, at det havde været en fantastisk fødselsdag for en knøs på 4 år. Jeg selv fatter ikke, at vores lille solstråle allerede er 4 år.

Ferien er slut

Tre ugers dejlig ferie er slut. Det har været en super god ferie, desværre var den bare ca 3 uger for kort...

Nå men morgenens skybrud gjorde det knap så svært at starte på job igen. Faren ved at kaste mobiltelefon og pc i en taske og stille den laaangt væk i sin ferie er bare, at man glemmer sit password, men det lykkedes da at komme i tanker om det i aftes, så jeg kunne logge på og forberede mig til dagens første møde. Det skal nu ikke afholde mig fra at gentage succesen næste gang, jeg har ferie.

De fleste dage i feriens sidste uge tilbragte vi sammen med min gode veninde, Mona og hendes skønne knægt på 3 i et sommerhus på Kegnæs (Sydals). Vi havde snakket om at leje et sommerhus sammen i denne uge, men udfordringen var nok mest, at vi havde tilsammen har fire hunde, og det kan godt være svært at finde et sommerhus ved at søge på bureauerne.

Oliver og Silas - de to sommerhusknægte

Jeg havde hørt, at der ville være mange gode last-minute-sommerhuse pga tyskernes svigtende efterspørgsel på de danske sommerhuse. Så i starten af uge 30 kiggede jeg så i Gul og Gratis, ringede til en med en annonce og fem minutter efter havde jeg et sommerhus i de fem ønskede dage med tilladelse til at medbringe flere hunde. Pris 2.000,-

Smuk solnedgang på Kegnæs

Til mine mange hundevenner kan jeg kun anbefale at kigge i Gul og Gratis eller Den Blå Avis - under privat udlejning (det er jo billigere når et bureau ikke skal blandes ind i det). Jeg har flere gange fundet billige sommerhuse tilladelse til lidt større hundehold.

Sommerhuset i sig selv var der ikke noget luksus over, men der var intet at klage over. Vi kunne især glæde os over de mange flotte sejlskibe, der hver dag sejlede på Flensburg Fjord. Smukt syn fra stuen eller terrassen. Det var også dejligt, at huset lå så tæt ved vandet. Det blev til mange gåture med og uden hund ved vandet.

Silas i vandet - bemærk solen der leger i de små bølger

Men bedst af alt bare afslappende hygge i godt selskab. Det var bare skønt, og gav masser af energi.

Henrik skuer ud over fjorden

Kegnæs er et af de få landfaste steder, jeg ikke har været i mit voksne liv (anede ikke at jeg nogen sinde havde været der, hvis ikke det var fordi min mor fortalte mig, at jeg havde været der som barn), og når man kører landevejene tyndt til dagligt, så er der bare noget befriende ved at finde nye steder. Kegnæs skuffede bestemt ikke. Der skete ikke en skid derude, men det var smukt og idyllisk

Smuk promenadetur

Et lille lavloftet galleri i Sønderby

Især den lille bitte by Sønderby tog da Mona og mig med storm, da vi fandt den rundt om hjørnet på en gåtur en aften. Den var faktisk unik og smuk - især hvis man er til bindingsværk, stråtag og havudsigt.

Turist i nærområdet

Onsdag blev mest en slapperdag. Jeg er faktisk ikke god til varme, så det passer mig fint at kunne søge tilflugt indendøre i vores gamle hus, som heldigvis ikke bliver vildt varmt om sommeren. Jeg har tidligere boet et par steder, hvor sommersolen fik temperaturen op over 30 grader i huset.

Silas nød også bare at være hjemme. Faktisk tror jeg, at han havde savnet sine legesager, mens vi var til Jutlandia Cup, og da Fanøturen jo var een lang oplevelse for ham, så var en hjemmedag nok på sin plads.

Onsdag aften puttede vi Silas kl halv ni og aftalte med Tobias, at han havde et øre på ham. Henrik og jeg kørte ind til Haderslev og tog på guidet rundtur i den gamle bydel sammen med Vægterne. Meget interessant. Vi lærte en hel del om byen, og der var adskillige andre, der havde fået den samme gode idé, så vi var vel 30-35 personer, der fulgtes med vægterne.

Vægterne foran Haderslev Domkirke

Hvis du bor i en by med vægtere, så kan jeg anbefale at følge vægterne og høre deres fortællinger. Haderslev er faktisk en smuk by og en del af de gamle huse er fredede, og der er en helt speciel stemning sådan en sommeraften i de små brostensbelagte gader.

Smukke gamle huse i Hægersgade

En af byens mange unikke døre - det den mangler i højden
har den til gengæld i bredden

Man begriber jo ikke, at man kan få sådan en tur rundt i byen af 1½ times varighed helt gratis.

Lille Klingbjerg

Torsdag var det jo også perfekt sommervejr, især hvis man elsker sol og varme. Vi er dog ikke så vilde med den stærke sol, planen var at tage til Rømø sidst på eftermiddagen, når solen var blevet lidt mildere og der spise aftensmad på stranden, men jeg fik en melding om, at man ikke kunne være på stranden pga blæst og nærmest sandstorm.

Silas sopper

Herovre på Østkysten var der nærmest vindstille, så vi nøjedes derfor bare med at trille lidt sydpå (vi bor jo selv få km fra vandet her på østsiden) og endte ved Genner Strand. Vandet var 19 grader, og vi kom alle tre i vandet. Det var faktisk ikke så tosset. Jeg kan ikke lige huske, hvornår jeg sidste har svømmet en tur i havet, men det er vist noget mere end et år siden.

Nu lidt mere modig
- henter vand til sandslottet

Pludselig gik solen ned bag nogle træer, og stranden blev omdannet til skyggested, og det blev så lidt for koldt, så nu ved vi, hvorfor vi ikke vælger Genner Strand til aftenstrand en anden gang, men tager vores egen Vilstrup Strand.

I Love Fanø

Fanø, hvor har du været hele mit liv?

For en måneds tid siden havde jeg via mit job et møde på den lille smukke ø. Du ved, den der "klat", der ligger sølle 12 minutters sejllads fra Esbjerg (i øvrigt rørende billigt at gå omborg på færgen - 40 kroner pr. person for en returbillet). Dengang var mit første besøg på Fanø. Den dag blev jeg bare så forelsket (i øen altså), så jeg måtte bare vende tilbage.

Mine tre sømænd

Denne uge er blot til afslapning og endags ture. Behøver jeg at sige, at jeg nyder min ferie 110% (min arbejdstelefon og -pc er stadig slukket og gemt laaaangt væk - sådan plejer det ikke at være i min sommerferie). Vejret er indtil videre en skærende kontrast til sidste uges våde vejr (ville nu også betakke mig for agilitystævne i +25 graders varme).

Igår pakkede vi hele familien med i bilen og trillede afsted. Selv Tobias havde valgt at gøre os ved selskab.

Når man bare er en lille fyr, så er det godt at være
i selskab med et par gutter med brede skuldre

Fanø er bare smuk og dejlig. Nordby emmer bare af idyl, hav og stråtage. Vi slentrede rundt på "strøget", hvor vi mest bare beundrede husene og de små smalle veje.

Idyl på Fanø

Vi nød en dejlig frokost på Cafe Aroma, hvorefter vi begav os på vandretur. Pga lidt interne misforståelser og manglende stedsans (meget dårlig kombi), flimrede vi noget rundt i Nordby og omegn, og her til morgen har jeg via Iforms hjemmeside opmålt vores samlede vandring på øen til 12 km. Hvilket vel næsten forklarer den kæmpe vabel, jeg har under venstre fod. Idag føles mine fodsåler, som om nogen har banket på dem i timevis med en tæppebanker.

Endelig fandt vi Fanø Bad og kom ud til den skønneste strand. Jeg havde da helt glemt, at de vestvendte strande er så fantastiske. Vi hyggede og soppede på stranden et par timer. Enkelte tog en lur.

Silas sopper

Det tegnede til en smuk solnedgang over Fanø, men den måtte vi droppe, for vi skulle hjemad. Silas skulle have sin medicin. Hundene, som havde ligget dejlig svalt derhjemme, skulle nok også ud at tisse. Men Fanø, vi to er ikke færdig med hinanden. Jeg kan love dig for, at jeg kommer tilbage - igen!!

Tilbage på fastlandet

Jutlandia Cup

Nu er vi hjemvendt fra en uge med agility - og masser regn!

Silas hygger med paraplyen,
mens vandet vælter ned fra udhænget på stævneteltet

Allerede da jeg læste programmet kunne jeg godt se, at der ventede mig en helt ny verden, når jeg pludselig havde fået startnummer 187, 160, 178. Jeg har aldrig haft et startnummer der var på mere end to cifre.

250 hunde i åben klasse var da ganske overvældende. Nå men jeg kom ikke for at "vinde". Jeg kom for at hygge med min hund og prøve hende lidt af. Hun skuffede mig bestemt ikke. Måske skuffede jeg hende? Det tror jeg dog ikke, selvom jeg var skyld i adskillige disk med hende.

Et kig ud over området  - set fra toppen af bakken bag Ring 4

Det lykkedes mig at løbe 3 løb fejlfrit. Desværre har jeg ikke nogen af dem på video. Men jeg har en lille video af et AG1 løb, hvor hun ikke er gode venner med slalom.

Se video : SP1 lørdag d. 20.07.2012

De tre fejlfrie løb rakte til:
1. plads i AG1 (55 deltagere)
2.plads i AG1 (ca 80 deltagere)
17. plads i AgÅben (ca 250 deltagere)

Det er jeg meget tilfreds med. Banerne var ofte lidt ekstra svære ift normalt, men sådan er det vel altid til ugestævnerne.

Der var mange udenlandske deltagere til Jutlandia Cup. Jeg savnede lidt flere danskere, men bemærkede også, at der var mange danske deltagere, som jeg ikke tidligere havde set (som faktisk løb rimelig godt), hvor katten har de gemt sig henne? Eller hvad er der sket, mens jeg har været lidt fraværende i sporten, hedder det måske snarere?

Ninja på vej ud af tunnellen.
Foto Gitte Poulsen

Henrik var også taget med til stævnet og havde meldt sig som hjælper, hvilket havde sine fordele og ulemper. Henrik fik dagen til at gå, og jeg tror, at han hyggede sig sammen med resten af teamet i ring 1. En anden gode ved hans hjælpsomhed var, at vi fik campingen betalt. Jeg hørte, at andre havde betalt 1400,- for en uge, hvilket jo slet ikke står mål med den vare, som Vingstedcentret leverede. Baderummene var fællesbade (dog kønsopdelt), og jeg oplevede aldrig at komme op til et rengjort baderum. Toiletter var der ikke mange af, og de toiletter, der lå i forbindelse med omklædningsrummene (som de fleste benyttede) havde ingen sæbe eller aftørringsmuligheder.

For lige at runde campingpladserne, så lå vi et rigtig godt sted ude i kanten, hvor der var flere tomme og tørre pladser. Alligevel lå der folk, der havde vand i forteltene.

Campingpladsen torsdag aften
- jeg har set værre billeder hos andre

En aften sendte jeg Tobias op og hente kartoffelbåde i cafeteriet. Han kom tilbage med 2 tallerkner med 20-25 kartoffelbåde på hver. Samlet pris kr. 70. Jeg synes da nok, at Vingsted centret tager ved.

Desværre vil Jutlandia Cup nok mest blive husket for ugestævnet, der nærmest regnede væk, og skybruddet, der kom på hviledagen om torsdagen, lavede ravage i det. Banerne stod under vand og herunder også et lille billede fra mit stævnetelt, hvor det ene bur svømmede rundt.

Det hele sejler rundt inde i stævneteltet

Dommere og komité vurderede om fredagen, at to af banerne ikke kunne løbes på, og besluttede derfor at aflyse alle klasseløbene, så det kun var de åbne klasser, der blev afviklet. Det gav lidt murren i krogene, da der var meldt ud, at startgebyrerne ikke blev tilbagebetalt. Samlet set drejede det sig vel om 25-30.000 kroner. Jeg overlever nok, da jeg kun løb med Ninja og derfor kun mistede 2 gennemløb, men jeg forstår godt, de personer, der løb med mange hunde, der reelt ikke fik den vare, som de havde betalt for.

Der var masser af vand på banerne torsdag aften

Stedet ligger ellers fantastisk smukt i Vejle Ådal, men pga det meget omskiftelige vejr, som begav vi os ikke ud på de store vandreture.

Silas suser afsted på løbecykel

Efter sådan en uge, så kan selv en border collie se træt ud. Herunder ligger Ninja total forvredet under køjerne i campingvognen - og naturligvis ikke i kurven.

Det er hårdt!