DM i Agility

Nu hvor jeg får næsen over den største stak arbejde, så ser jeg jo lige pludselig, at det ikke kun er nattesøvnen, hundene og familien, der er blevet forsømt, men også bloggen (men pyt med den. De andre ting er vigtigere)

Men der er dog sket noget siden sidste indlæg. Ninja har jo deltaget til sit første DM. Hun kvalificerede sig nu inden sommerferien. Egentlig var det ikke et mål, jeg havde. Jeg havde bare det mål, at vi skulle blive bedre sammen, og at jeg skulle lære Ninja og det at løbe med stor hund bedre at kende.

Derfor ankom jeg da også til DM uden at have vildt store forventninger, selvom jeg nok har set, at min hund ikke er den ringeste på en agilitybane (sådan i al beskedenhed).

Vi havde også fået stykket et hold sammen, sådan lidt i sidste øjeblik. Holdet bestod foruden Ninja og mig af Poul Lerche/Nala, Helle Gjerulff/Merci og Natasha Gjerulff/Quickly. Ingen af os leverede et fejlfrit gennemløb, så vi havde lidt svære odds allerede efter springløbet.

Næste gennemløb var det individuelle springløb, som sammen med søndagens agilityløb skulle afgøre Danmarksmesterskabet. I banens sværeste kombination gik det til en start bedre end forventet, hvilket gjorde, at jeg fik for god tid.... og var derfor ved at trække Ninja forbi et spring, for at redde det, fik jeg placeret mig sådan, at det nærmest var umuligt for Ninja at tage det næste spring. Så det blev til en disk.

Dagens sidste løb, som var et for sjov løb gik også i kage, og jeg var måske ikke så positiv og synes ikke, at vi løb ret godt sammen. Det er sådan lidt en øv-følelse at tage med sig hjem.

Ninja over toppen på A´et

Men søndag var en ny dag. Godt nok var der ikke meget at løbe for. Måske kunne holdet stadig nå at blive "et eller andet", for man skal aldrig afskrive en holdplacering, selvom man har fejl, men det skulle nu stadig gå de andre hold mindre godt, må man sige. Desværre indkasserede vi igen fejl alle mand, og endte vist som nr. 8 ude af 10 hold.

Det individuelle agilityløb fik jeg desværre en nedrivning i, men eftersom jeg jo havde en disk med mig, så kunne jeg alligevel ikke bruge løbet til noget rent placeringsmæssigt. Nedrivningen var nok en afregning for det blindskift jeg lavede lige inden, hvor Ninja et kort øjeblik troede, at hun skulle have A-brættet. Jeg så at flere store hunde efterfølgende havde samme problem. Søndag fik jeg nogen til at optage mine løb, så jeg kunne se, at det faktisk var nogle ganske gode gennemløb, som jeg skulle huske at vurdere i en helhed, og ikke kun huske fejlen og slå mig selv oven i skallen over, hvordan jeg gør det svært for min hund.

Her er det individuelle agilityløb

Fordelen ved at være dårligt placeret til de afsluttende løb er, at man skal løbe som en af de første, og man dermed får set de fleste af de andre og ikke mindst de sidste hunde - altså dem, der har en reel DM titel at løbe for. Ja for fanden da, man skal da huske de positive ting.

Desværre var det lidt som om, at lørdagens springklasse havde fået sorteret lidt for mange hunde fra på fejl eller disk. Det betød faktisk ret meget for, hvor spændende søndagens agilityløb ville blive. For de store hunde var det dog rigtig spændende. Der havde fra start af også været dobbelt så mange hunde til DM, og de som lå i top efter springløbet, gav den virkelig gas til sidst, og det er da mest spændende at se, når man ved, at de skal slås for at vinde.

Når jeg summer over mit eget personlige DM, så er jeg ikke tilfreds med præstationen. Der er plads til forbedringer, men omvendt så tænker jeg, at dette DM kun var opvarmningen til en lang række af DM´er i Ninja og min "karriere"

Måltidskasser - fordi det er så smart

Til indledning vil jeg bare sige, at dette indlæg på ingen måde er sponsoreret, men alene skrevet fordi jeg gerne vil videregive et fif, som vi her i familien har en del glæde af. Nemlig måltidskasser fra Aarstiderne.

Jeg har oplevet at en del faktisk går rundt og tror, at kasser fra Aarstiderne kun kan indeholde små bitte økologiske æbler og pærer. Hvis ikke det er den opfattelse de har, så er det ofte, at kasserne indeholder en masse sære grøntsager, som ingen normale hverdagskokke har fantasi til at anvende i deres madlavning. Begge udsagn kan der også været noget om, men Aarstiderne er bare så meget mere. Især måltidskasserne.

Vi bestiller fra tid til anden måltidskasser. Det er en kasse indeholdende alle ingredienserne til mellem 3-5 måltider (alt efter hvilken kassetype man bestiller). Man kan vælge mellem forskellige kasser. Vi vælger typisk "Kvikkassen", fordi vi ikke gider at stå og lave mad i timevis. I denne kasse tager retterne typisk mellem 20-40 minutter at lave. Men også "den grønne kasse" og "livretter" finder vi interessante. Vi bestiller fra gang til gang og vælger så ud fra hvilken "menu", der tiltaler os mest. For der er nemlig heller ikke sådan,  som flere tror, at man skal abonnere på nogle bestemte kasser, så man er pisket til at modtage en kasse hver eller hver anden uge.

I denne uge har vi ikke bestilt en kasse, men det havde vi i sidste uge. Så tirsdag formiddag kom buddet og stillede denne leverance foran vores hoveddør.

Sådan ser pakningen ud

Kødet er pakket i flamingokasse med knust is, så det holder sig koldt, hvis man ikke lige er hjemme til at tage kassen ind.

Kød er på køl i flamingokasse med knust is

Grøntsager og øvrigt tilbebehør er pakket i trækassen, hvor opskrifterne også ligger i.

Så er det ellers bare at komme igang med madlavningen.

Kvikkassen indeholdte i sidste uge følgende:
Pitabrød med falaffel-frikadeller
Stegte fladfiskefiletter med blomkålssalat og kartofler
Stegte koteletter med ris og tomatsalsa

Indholdet af ikke kølevarer

Kuvertprisen er på de kasser, som vi typisk vælger kr. 40-50. Bedst af alt, så sparer man en masse tid på indkøb og spekuleren over, hvad man skal have at spise. Det er dejlig bekvemt, og jeg glæder mig allerede til næste uges kasse, som er slankekassen, hvor vi blandt andet skal nyde: fiskefrikadeller, oksekødssalat, Kalkunwok m.m.

Hvis du ikke har prøvet en kasse, så synes jeg, at du skulle prøve det

Et lille smart koncept

På vej hjem fra kundebesøg var jeg i et område, hvor en af mine tidligere kolleger, som stod mig ret nær, bor. Jeg har talt i telefon med hende et par gange, siden hun blev sagt op, og vi har da også talt om, at vi lige skulle ses.

Nu bød lejligheden sig lidt spontant og jeg satte kursen mod hendes hjem, men jeg manglede da noget. Jeg kunne da ikke komme tomhændet. Butikkerne ligger jo ikke ligefrem på stribe ude i det mørke Vestjylland.

Men så der lige i vejkanten stod der et skilt - midt ude på bøhlandet: "Blomster 100 meter"

Her gemmer sig en hyggelig lille blomsterbutik

Det var lige det, som jeg manglede. Der var lige en blomst til min kære tidligere kollega. Jeg fandt en, som jeg kunne betale med de småpenge, som jeg kunne støve sammen i bilen. Butikken var nemlig ganske selvbetjent, men vildt charmerende. Hvis nogen skulle være nysgerrige på, hvor denne butik findes, så ligger den mellem Arnborg og Herning.

Et billede af den ene side af butikken

Det var rigtig dejligt at gense min tidligere kollega. Jeg savner hende både som kollega, både personligt og fagligt, så jeg synes, at det er skønt stadig at have lidt kontakt.

Spontan tur til Kreta

Min 6 ugers lange ferie/orlov har været så fuld af aktiviteter, og jeg har nærmest ikke haft tid til at blogge i ferien. Noget af det forsømte når jeg måske at indhente og andet kommer nok bare ikke på bloggen.

Men jeg må da nævne feriens absolutte højdepunkt, som var familiens ferie til Kreta.

Egentlig var det planen, at vi skulle have trukket campingvognen til Frankrig. Men både Henrik og jeg havde meget svært ved at blive færdig med job, så vi kunne komme til at holde ferie. Så vi kom faktisk et par dage ind i den første ferieuge (uge 25), før vi fik lukket ned. Dermed vurderede vi, at campingtur til Frankrig havde haft svære odds, når der også manglede rengøring og pakning af vognen, for ikke at nævne den lange køretur, før vi ville være fremme på destinationen.

Så i stedet surfede vi lidt på nettet, og fandt en uspecificeret rejse med Spies med afrejse om torsdagen. Den hoppede vi på. 998,- pr næse + lidt tillæg for garanti for at havne på samme hotel og transport mellem hotel og lufthavn. Vi endte på kr. 5.500,- for os alle fire. Fin fin pris, men lidt mærkeligt bare at rejse afsted uden at vide, hvor man ville havne på Kreta.

Et kig fra stranden inde i byen. Restauranter langs stranden i lange baner...

Ca samme sted - bare aften nu

Indrømmet, jeg er jo lidt kontrolfreak og kan ikke altid styre mit planlægningsgen. Vi endte dog på et hyggeligt lille hotel i udkanten af Hersonissos, som virkelig er et sandt feriested med masser af spisesteder og boder langs strandpromenaden. Det var et helt perfekt sted for os. Der var måske 40 ferielejligheder, og der var stille og roligt - og hyggeligt. Jeg ved, at jeg ville have syntes meget lidt om et af de store all-inclusive hoteller med masser af russere, så det her var faktisk både perfekt og billigt.

Dejligt lille pool-område og blå himmel hver dag
Hvad mere kan man så ønske sig?

Vi havde ingen planer for ferien og tog det bare stille og roligt. Vi sov længe, hentede morgenbrød og spiste sammen i vores lejlighed. Så gjorde vi ellers lige det som lystede os. Gik typisk en tur ned i byen, plaskede lidt i poolen og prustede lidt i varmen.

En dag ved stranden .
Vandet var lækkert, men bunden lidt lumsk

En enkelt dag lejede vi en bil og kørte en tur ud for at se lidt på øen. Egentlig var det planen at køre ud og se Knossos, men kombinationen Silas, 32 graders varme og folk, som sild i en tønde, gjorde, at vi droppede den idé. I stedet for kørte vi en tur til Skt Nikolaos og rundt i bjergene, hvor vi f.eks kom ud at køre i det, som man virkelig kan kalde for smalle gader.

En af de smalle gader, som vi kørte i og vi mødte tilmed en modkørende!
Godt vi bare havde lejet en lille bitte bil

Jeg elsker is-desserter, og i den varme så måtte Nikolaos også vise os,
hvad de havde at byde på

Hjemme i Danmark var det bare tordenvejr og masser af nedbør, men på Kreta var der +30 grader. Pyhaa, det er meget varmt for mig, og lad mig bare være ærlig og sige, at jeg er ret bange for solen. Mine ører bliver fyldt med små brandsår, og jeg bliver rød fremfor brun. Faktisk lykkedes det mig også at være på Kreta en hel uge uden at blive nævneværdig brun (jeg fik langt mere kulør under Fionia Cup i uge 28). Hver dag var jeg pakket ind i solcreme faktor 50 og forsynet med hat.

På med hatten

Denne her ferie var så afgjort bare feriens bedste aktivitet. Jeg var så godt tilpas med ferien, at jeg måtte udtrykke det flere gange dagligt for familien og ellers sad jeg bare flere gange om dagen og frydede mig for mig selv. Det var en ferie for os alle sammen. Ingen skulle gå på kompromis.

Eftermiddagshygge med en enkelt mojito

Skøn ferie for alle.
Ikke altid let at finde noget for både en på 4 og en på 18 år

Jeg blev faktisk ganske forelsket i Kreta, og en anden gang kunne jeg godt finde på, at tage afsted igen - gerne på samme tid af året. Sådan lige inden skolernes sommerferie. Det er billigt og det er til at komme til for gæster på feriestederne. Den græske mad var utrolig lækker, og det var også til at betale sig fra. Vi kom typisk af med 45-55 € for mad og drikke til os alle 4.

Næsten alle aftenmåltider blev indtaget langs vandet

Vi har jo næsten lige været i Tyrkiet, og jeg må sige, at sammenlignet med Kreta, så taber Tyrkiet bare så meget. På Kreta kan man få lov at kigge på varerne uden at blive overfaldet, og man slipper for konstant at skulle prutte om priserne for at nøjes med at betale et nogenlunde rimeligt beløb for tingene. På Kreta er lokalbefolkningen heller ikke så pågående som i Tyrkiet.

Den sidste dag besøgte vi den gamle Hersonissos, 

som ligger oppe i bjergene nogle kilometer fra feriebyen.

Der var anderledes ro på og hygge på en anden måde

Jeg frydede mig også meget over at opleve en stor udvikling med Silas på Kreta. Det er lige som om han ofte rykker en del i udvikling, når vi har ferie og tager væk, om det så er langt væk eller bare et sommerhus 150 km væk betyder ikke så meget for udviklingen.

Fiske-spa.
Ja, jeg måtte have babybløde fødder, inden vi skulle hjem igen

Silas var meget opsat på at prøve at få hænderne ned til de små fisk.
Jeg synes, at han var ret sej

Silas var superglad på hele ferien, og taler meget om vores ferie i "Myggeland", som Silas døbte det, fordi han nærmest blev ædt af myg den første nat.

Myggeland.!!
Tjek lige de mange røde mærker på Silas.... 

Det var også sjovt at observere hans glæde ved poolen. Silas har aldrig været nogen vandhund, og vi har heller ikke gjort så meget i den retning, da pools/svømmebassiner og Cystisk Fibrose i manges optik er en dårlig kombi. Andre er ligeglade. Vi snakkede med dem på hotellet og vurderede så, at Silas ikke skulle frarøves den oplevelse. Der er dumme bakterier alle vegne, og vi satte vores lid til, at de gik op i hygiejnen.

Familiehygge ved poolen

Åh denne ferie var bare SÅ skøn, og nu her knap to måneder efter er jeg klar til at tage afsted igen...

Så meget mere end bare en ekstra hund i flokken

Da jeg i maj måned hentede MicMic hos Kennel Kræmer ved Hobro, var jeg slet ikke klar over den sidegevinst, hun ville bringe med sig.

Det har altid været sådan, at Silas har accepteret mine hunde, men aldrig villet dem eller interesseret sig spor for dem. I det hele taget interesserer han sig utrolig lidt for hunde og tager normalt aldrig kontakt til andres hunde. Faktisk er han nærmere lidt bange for andres hunde, og da han i pinsen oplevede, at en hund til vores stævne i Ribe hoppede op og nappede ham i jakkeærmet, så tænkte jeg, at det nok ville få enormt lange udsigter med hans positivitet overfor hunde efter den kedelige oplevelse. Og eftersom hunden i den kedelig oplevelse var en sheltie, så havde jeg da nok ikke forventet, at det netop var en sheltie, der skulle omvende Silas.

MicMic og Silas

Men pludselig i sommerferien var MicMic det mest fantastiske i Silas´ øjne, og pludselig var det altså hans hund (hvis man spørger Silas vel at mærke). Han elsker den lille hund og går gladeligt med på gåtur, hvis han må gå med MicMic. Gennembruddet kom nok fordi han nu havde været sammen med sin gode ven Oliver, der jo interesserer sit temmelig meget for deres hunde.

Pludselig er det blevet cool at gå tur

Behøver jeg at sige, at jeg er lykkelig for denne nufundne kærlighed. Jeg havde slet ikke set det komme, at MicMic kunne åbne denne dør. Jeg bliver så varm om hjertet hver gang, Silas bukker sig ned over MicMic og giver hende en krammer. Selvom det er helt forkert hundesprog, så lader jeg ham gøre det, for hun bakker ikke for ham og vil ham rigtig gerne. Nu må tiden så vise, om jeg må få lov til at løbe agility med "Silas´ hund"

Pludselig voksen....

Faktisk er det Silas, der har fødselsdag i dag, men men kladden til indlægget om Tobias, der nu er blevet "rigtig" voksen har ligget i "kø" siden uge 27... Manglede bare lige at få rodet i nogle billeder til indlægget.

Min strandløve på forårets Alanya-ferie

Tænk, at der er gået 18 år siden, at min dejlige teenager kom til verden på Randers Centralsygehus.

Ja egentlig var han tæt på at komme til verden på bagsædet af min fars bordeauxrøde Ford Escort. Personalet på fødeafdelingen smed, hvad de havde i hænderne, da jeg kom ind. 45 minutter efter kom Tobias til verden med et kæmpebrøl.

Egentlig underligt, når ens søn bestiller øl til maden....
Her var det dog bare hygge i pool-området

Der er så mange ting at tænke tilbage på, og når man har Silas, som den lille efternøler, så sker det tit, at jeg tænker tilbage på, hvordan Tobias var, da han var på Silas´ alder - måske ikke mindst fordi de to drenge er som dag og nat, men begge dejlige drenge.

Mine skønne drenge i vinterlandskab

Tobias forguder sin lillebror, og jeg elsker at se, når de hygger sig sammen, driller og pjatter.

Hygge i poolen på Kreta

Som forælder er det skønt at se ens barn i medgang og bare føle sig stolt over den person, som ens barn har udviklet sig til.

Efter nogle måneder i kasselinjen i Føtex er Tobias nu startet som elev i butikken. Jeg har efterhånden hørt fra en del, at det slet ikke er det værste, man kan have stående på sit CV, hvis man vil videre ud i erhvervslivet.

Nogen siger, at det er på ens børn (og det at man kan se ens barn blive ældre), der gør en gammel. Sådan har jeg det nu slet ikke. Tværtimod synes jeg, at Tobias giver mig et friskt pust af ungdom, selvom jeg også synes det kan være svært at give slip og lade ham selv tage ansvar, køre bil (kørekortet lurer lige om hjørnet), gå på bytur alene på Kreta osv.

Det er sjældent at få sådan et krammebillede - eller bare et teenagekram

Jeg var kun 22 år, da jeg fødte Tobias, og de år må man næsten ikke kunne se. I hvert fald har vi flere gange på vores nylige rejser til Kreta og Alanya (til min store fryd og Tobias´ store irritation) blevet antastet som kærester eller søskende.

Min helt egen madkasse (Produktanmeldelse)

Dette indlæg er egentlig sponsoreret. Ikke fordi jeg synes, at min blog nødvendigvis skal være en reklamesøjle, men da jeg fik en mail med en forespørgsel på, om jeg ville lave en anmeldelse af et Onlinefotoservice.dks produkter, så vurderede jeg naturligvis på om det ville have værdi for mig selv.

Ud fra de produkter, som jeg kunne vælge imellem, faldt valget på en madkasse. Fælles for alle produkterne var, at man kunne få printet sit eget motiv på.

Hjemmesiden var rigtig nem at anvende

Jeg fandt 3 motiver frem, som Silas kunne vælge imellem til sin nye madkasse, hvor han på forhånd havde valgt, at madkassen skulle være rød, for som han sagde, så havde han jo allerede en blå madkasse, så sådan en skulle det ikke være.

Silas valgte et dejligt søskende-action motiv fra poolen på vores Kreta-ferie (mere om den i et anden indlæg). Det var rigtig nemt at uploade og foretage bestillingen på hjemmesiden. Efter bestilingen gik der forbavsende få dage før der dukkede en fin lille pakke op. Vupti, så var Silas klar til børnehave efter ferien - med ny madkasse.

Frække Silas klar til børnehaven med sin nye flotte madkasse

Han var meget stolt af sin nye madkasse, som han viste til alle i børnehaven, der gad at se den - og sikkert også til dem, som ikke rigtig gad. Motivet på madkassen gav anledning til en snak om ferien og ikke mindst også om hans storebror.

Nu fortryder jeg faktisk, at jeg ikke bestilte en madkasse mere til ham, for den er da bare et langt større hit end hans andre madkasser. På hjemmesiden kan man i øvrigt bestille mange andre foto-produkter. Det kan godt betale sig at bestille flere produkter på en gang, for portoen kostede f.eks næsten det samme som madkassen. Men det kan være, at jeg skulle tage et kig på deres fine fotobøger. Sådan en drømmer jeg om at få taget mig sammen til at lave fra ferie,  konfirmation osv. Men det er en helt anden snak.

Måske har man lært noget......

Under juletræet lå der en pakke til mig fra Henrik. Den skulle jeg/vi indløse i lørdags. Det var to billetter til Aladdin. Musicalen spillede totalt udsolgte forestillinger i det jyske før jul, og fordi den fik så mange roser med, så ville jeg bare så gerne ind og se den. Det kunne blive en mulighed, fordi den skulle opføres i Operaen her til sommer. Så derfor blev jeg da rigtig glad for at finde to billetter til musicalen i gaven fra Henrik.

Henriks kreative kort med billetterne i

Fredag eftermiddag skriver Henrik billetterne ud, og da vi får besøg fredag aften, lægger jeg dem med det samme ud i bilen, så jeg er sikker på, at de kommer med på turen til Kbh, og vi ikke glemmer dem, fordi de nu lige ville blive lagt af vejen.

Lørdag morgen har vi gæster til morgenkaffe, som kører igen sådan ca 11.30. Inde i mit hoved forventer jeg, at Aladdin er kl 19, men jeg har faktisk ikke forholdt mig til det. Vi snakker lidt om, hvornår vi skal køre, og Henrik går ned i bilen og tjekker billetterne. Der står kl 15!! Klokken var nu 11.50.....  Klokken 12.05 letter Toyotaen. Gud ske lov havde Tobias lovet at passe Silas og hunde, så der var ikke noget, der skulle arrangeres og afleveres der. Men det var måske ikke lige den fedeste måde at komme ud af døren.

Ud fra GPS´en burde vi lige kunne nå det, men så skulle der heller ikke dukke nogle forhindringer op på turen. Men lørdag middag i industriferien med sommerhusbyttetid osv. fordrer desværre ikke rigtig den store sandsynlighed for det. Turen gik ellers mægtigt, indtil vi ramte Fyn. Så sad vi i en laanng kigge-kø, og det blev dermed en realitet, at vi ikke kunne nå frem til kl 15.

Vi forsøgte så at sælge billetterne til halv pris via Facebook og SMS, men det var for svært at finde nogen, der kunne rykke ud med så kort varsel. Aladdin ville vi altså se, for nu var vi kommet afsted. Så der blev fluks indkøbt to nye billetter til forestillingen kl 19.

Hver en stjerne var fortjent

Vi ankom til Operaen kl 15.25 og gik ind. Vi talte med nogle nogle søde folk fra Det Kongelige Teater, som faktisk sørgede for, at vi fik pengene tilbage for billetterne til første forestilling. De var forundrede over, at vi bare var så afslappede og ikke hakkede på hinanden for at placere et ansvar for forsinkelsen. Det er åbenbart sådan "man" gør, når man ikke kommer til tiden. De havde heller aldrig oplevet, at folk "bare" havde købt billetter til næste forestilling. Vi var ganske tilfredse med at få pengene retur, for dem havde vi da vinket farvel til, så alle smilede og var glade.

Pludselig havde vi så nogle ekstra timer i Kbh. Solen skinnede og det var skønt vejr. Vi travede en tur ned på Christiania. Der har jeg nemlig aldrig været før, så det fik vi da også set. Jeg valgte at lade være med at tage billeder af de mange "fine" boder i staden. At dømme ud fra skiltningen derinde, så var de ikke så tosset med "fotografer"... Vi nøjedes blot med at købe en beskeden aftensmad derinde, selvom de solgte så meget andet....

Tilbage til Operaen igen fik vi også set Aladdin, og ja den levede sandelig også op til alle de roser, som den havde fået. Fantastisk opsætning. Jo længere hen i forestillingen man kom, jo mere fængslende blev den. Den kan jeg godt anbefale andre at se. Den var sjov, flot og til tider meget intens. Får du muligheden, så tag ind og se den. Den kan opleves i Operaen indtil sidst i august.

 

Operaen - set fra "bænken"

Efter forestillingen var der lidt trafikkaos for at komme derfra, og vi gad faktisk ikke at holde i kø, og satte os derfor på en bænk ved vandet og fulgte livet på vandet, hvor folk rigtig nød denne skønne sommeraften. f.eks kom der en "fest" forbi. Det var noget tømmerflådelignende med en lille påhængsmotor og et par sofaer med tilhørende små borde. Musikken spillede lystigt og de ombordværende 10-15 unge mennesker sang og var meget festtemte. Ja, der var helt sikkert andre end os, der nød denne dag/aften.




Mørk og mild aften efter Aladdin
 

 Sikke en dejlig kærestedag. Vi havde alt andet end travlt med at komme hjem.


På vejen til København var vi ret enige om, at vi nok havde lært noget af det her og fremover ville vi helt sikkert have styr på billetter og "mødetidspunkt", men ved nærmere eftertanke, så blev dagen bare vildt positiv af dette lille "hovsa"...... Jeg tror alligevel, at vi har lært noget

Dansk Hundeferie 2013

Dette års hundeferie i uge 27 var min fjerde hundeferie. Som de sidste tre gange, jeg har deltaget, så blev den afholdt i Nørre Nebel og på Nymindegab Familiecamping.

Når Far ikke er med, så er det godt, at Silas kan give en hånd,
når vognen skal stilles op

Det var egentlig en lettere spontan idé på en af årets første dage, der gjorde, at jeg endte på hundeferien igen i år. For første gang fulgtes jeg med min gode veninde Mona, og vi boede dør om dør eller vogn om vogn. Desværre var vi nogen af de eneste, der boede nede i nærheden af servicebygningen. Det øvrige slæng boede på komfortpladserne oppe på bakken. Så det var faktisk lidt som at være på hundeferie uden helt at være med, men det dur bare ikke for mig at bo "oppe på bakken"

Vi var dog gæster på "Bakken" flere gange
- ikke mindst for at se Lailas hundehvalpe.

For mig har det stor betydning at bo tæt på toiletbygningen, når jeg har Silas med på camping. Hvis jeg hver aften skal ud at cykle for at skylle masken til pulmozyme, så ved jeg, at jeg vil synes, at det er mere besværligt, end det måske behøver at være.

Lækker mad, øl, vin og venindesnak i forteltet

Mona og jeg havde det hyggeligt sammen med drengene, selvom vi lå fjernt fra de andre. Det blev til mange sene aftener og nætter med venindesnak, te og øl. Henrik havde jeg efterladt derhjemme, da han var nødt til at arbejde. Drengene havde jo hinanden og legede sammen fra morgen til aften.

Drengene laver "tricks" på bommene

Om formiddagen trænede Mona rally med sin unge hund, og det gik bare så forrygende for dem. Vi så desværre ikke hinandens træning, da træningsarealerne lå 6 km fra campingpladsen. Om eftermiddagen trænede jeg med Ninja hos Sarah og Jannick. Det var nogle rigtig spændende baner. Især på Jannicks baner synes jeg, at der var mange løsningsforslag på, og dem skal jeg helt sikkert lege lidt med derhjemme i haven.

Vi havde også en enkelt fridag, hvor vi tog til Hvide Sande (som jeg plejer at gøre på hunderferiens fridag). Jeg synes det er sådan en hyggelig by, selvom den naturligvis er meget turist-præget. Man kunne få det indtryk, at indbyggerne i Hvide Sande er meget sporty, da hovedgaden bugner af sports-outlet butikker. Der er langt flere af den slags butikker end der er dagligvarebutikker i byen.

Friskt stjerneskud fra Havnens Røgeri i Hvide Sande
Det er også en tradition!

Hundeferien er en rigtig dejlig måde at kombinere hundetræning med en mere almindelig campingferie på en campingplads med gode tilbud til hele familien. Man behøver ikke at være overdrevent ambitiøs eller komme fra en bestemt klub for at deltage på hundeferien. Det, synes jeg faktisk, er meget fedt.

Mic-Mic og Ninja leger løs i indhegningen foran forteltet

Fionia Cup

Åh Gud, hvor er jeg langt bag ud med at blogge. Det er bare fordi, jeg nu har holdt 5 ugers ferie/orlov, og så har der slet ikke været tid til at blogge, men måske får jeg indhentet lidt af det.

I hvert fald kan jeg starte med sidste uges aktivitet, som var det store internationale agilitystævne på Fyn, Fionia Cup. Der var deltagere fra nær og fjern. De fjerneste kroge var nok Japan og USA. Men der var naturligvis også mange agilityvenner fra DK.

 



Foto: Åsa Eriksson

 Jeg kunne vel skrive et vildt langt indlæg om stævnet, men vil forsøge at fatte mig lidt i korthed, og allervigtigst rose komiteen bag Cuppen (samt alle de flittige hjælpere) for et godt stævne, som virkelig var professionelt organiseret. Selve stævnet klappede perfekt, og jeg kan vist kun komme i tanke om et par skønhedsfejl: Hyppigt strømsvigt på den ene af de tre campingområder (dog ikke, der hvor vi lå), manglede toiletpapir på toiletterne flere aftener og en lidt stemningsforladt finale, som virkelig manglede en speaker med engagement, som også kunne fortælle lidt om de ekvipager, der løb i finalen. Men men det er jo bare små skønhedsfejl, og intet andet.

Et kig ud over stævnearealet

Omvendt vil jeg da også gerne fremhæve nogle rigtig fede ting ved stævnet. Først og fremmest vejret. Det var fantastisk vejr hele ugen!! Godt nok ikke rigtig noget, som man kan rose komiteen for... Jeg synes også, at det var en god idé at udlevere færdigtrykte og -monterede nummerskilte, som jeg antager gjorde det nemmere for hjælperne at identificere den enkelte ekvipage, når skiltene var ens udformet. Skiltene kunne også fungere som en lille souvenir, hvis man er til det. Jeg var også ganske vild med stedet, hvor stævnet blev afholdt. Det var så bynært og alligevel med masser af plads til hundene og vores aktiviteter. De lokale kiggede også nysgerrigt forbi.

Ninja ser agility
(Foto: Tina Hindsgaul)

Jeg startede stævnet med et rigtig dejligt AG2 løb, hvor vi blev nr. 2 ud af 54 hunde, og dermed sikrede vi os også oprykning til AG3, hvilket som sidstegevinst betød, at alle mine løb resten af ugen lå på den anden side af middag, hvilket var meget belejligt for mig, da vi jo havde Silas med, men da Henrik havde meldt sig som hjælper (hvilket jeg bifaldt), så var jeg alene om, at få Silas gjort klar om morgenen.

Foto: Tina Hindsgaul

Ud over de åbne klasser, så havde jeg klasse 3 banerne at prøve kræfter med, og der var mange nye og svære ting for os. Det er også som om, at sværhedsgraden lige får et nyk opad, når der er ugestævner. Men jeg synes, at vi lavede nogle rigtig pæne ting, selvom det måske ikke var så let at se på resultaterne. Vores bedste placering i klasse 3 var en 3. plads i SP3, hvor der var omkring 90 hunde. Hendes tider på de baner, hvor der f.eks bare var en nedrivning, lå også indenfor cert-rækkevidde, så jeg har kun grund til at være tilfreds.