Fra tirsdag tilsatte vi enzymer til Silas´kost og fra torsdag har han fået vitamintilskud.
Forandringerne er allerede nu ret store:
Vægt:
Da vi blev indlagt i Kolding for 12 dage siden, var vægten 7.700.
For en uge siden var vægten faldet helt ned på 7.240g
Her til morgen vejede vi Silas igen og nu var vægten lige over 8.000 g - hvilket vægten ikke har været oppe på siden aug 09. Det var bare dejligt at se. Nu får han jo også noget ud af den mad, som vi putter i munden på ham.
Af det mad som vi har givet ham indtil nu, har han faktisk kun kunnet få noget ud af den banan, som han har fået mere eller mindre fast hver dag. Lille Silas har faktisk været kronisk sulten hele sit liv. Tænk at skulle vokse og udvikle sig på kun en banan om dagen.....
Søvn:
Silas plejer at mosle rundt i sengen, og man skal som regel op og give ham sutten mellem 3 og 10 gange pr. nat. Og ofte har jeg også måtte trække ham lidt i benene for at få ham nedad i sengen, fordi han faktisk lå med hovedet vredet helt oppe ved sengens hovedgærde.
De sidste tre nætter har han sovet med dyb og rolig vejrtrækning, og sutten har han ikke manglet. Han har stort set ligget samme sted hele natten.
Hvorfor denne forskel? Ja, tidligere var han sulten og sov derfor ikke ret godt. Og det gjorde også, at han prøvede at lægge sig på mange forskellige måder i løbet af aftenen og natten. Han har spist MEGET store portioner, men har ikke været i stand til at optage næring fra sin mad, før han fik tilsat enzymerne. Det gør rigtig ondt på mig at tænke på, at han har ligget og været sulten hver nat (og hver dag).
Silas har altid været en meget kold dreng, som skal klædes meget på. Han har næsten altid langærmet bodystocking på under sine trøjer og strømpebukser under sine lange bukser. Faktisk har han også altid sovet med strømpebukser under sin natdragt. Hans fødder er næsten altid kolde.
Indenfor det sidste døgn har det forandret sig. Nu sveder han så svedperlerne kan stå på panden af ham - og det er efter, at vi har taget strømpebukserne af ham - og bodyen er kun kortærmet.
Min teori er at han har været sulten, og når man er sulten, har man også en tendens til at fryse. Nu er han jo ikke sulten mere, for nu får han jo næring ud af sin mad. Det er dog lidt min egen teori, som jeg lige skal have opklaret hos lægerne.
Kostmængde:
Silas har spist med en glubende appetit. 4-5 dl yoghurt eller 2 hele rugbrødder eller et helt æble eller en hel banan eller 2-3 dl øllebrød. Bare for at nævne tidliger kvantum. Nu mærker vi, at mængderne daler, men jeg synes stadig, at de er lidt store, men kroppen skal nok vænne sig til forandringerne.
Afføring:
Uden at skulle udpensle dette punkt, men der er også forandringer. Fra en konsistens som fedtet havregrød, som blev leveret 1-4 gange om dagen, så har det nu en mere fast og sammenhængende konsistens, som kommer 1-2 gange i døgnet.
Vejrtrækning:
Under vores indlæggelse i Kolding trak Silas vejret 50-80 gange i minuttet og iltningen var på nogen gange helt nede under 90 (den sagde at den helst ikke måtte komme under 93). Derfor lå han også med ilt, når han sov nede i Kolding. Nu ilter han med over 96 og vejrtrækningen har i dag ligget på 24-28 vejrtrækninger pr. minut.
Jeg synes det er ret mange forandringer på en meget kort periode = 4 dage
Det er godt nok utroligt at der kan ske så mange forandringer på så få dage. Og stakkels Silas at han altid har følt sig sulten - uden at vide at det ikke er normalt at have det sådan. Jeg synes stadig denne nye virkelighed er frygtelig for jer alle - men jeg er glad for at I nu kan se Silas reagere positivt på behandlingerne...
SvarSletWow det er da godt nok helt vildt at der kan ske SÅ store forandringer på så kort tid. Hvor må det være skønt. Jeg kan godt forstå at i er glade :) Og sikke en lækker charmetrold han er hihi.
SvarSletWouuuu....hvor er det altså stort, at der er sket så store fremskridt på 4 dage - dejligt ;-) Nyd ham.
SvarSletHvor er det bare dejligt at høre, at det går godt med ham.
SvarSletVi sender mange tanker og ønsker om fortsat bedring og fremskridt med ham.
Dejligt at høre :o)
SvarSlethvor er det dejligt at høre at der midt i alt det meget alvorlige også er lyspunkter (og at I kan få øje på dem) held og lykke med jer
SvarSlet