En sonde var den rette beslutning

Jeg synes, det var hårdt og forkert at se Silas med sondeslangen ud af næsen, men nu to døgn efter, så tænker jeg da ikke over det. Faktisk er jeg også sonden meget taknemmelig, for hvis den ikke var blevet lagt, så tør jeg slet ikke tænke på, hvor langt ude han ville være havnet.

Silas ser Teletubbies på pc´eren

Igår fik han udelukkende næring gennem sonden ca. hver 3. time og langsomt fik han en lidt bedre kulør, men han var meget meget træt og sov faktisk næsten i et helt døgn. I dag vågnede han så op og jeg var så glad, da han spiste 5 tsk øllebrød og derefter viste interesse for mit franskbrød, som jeg rakte ham. Det ville han meget gerne spise, men han kunne ikke styre det i sin hals, så det var nærmest ved at kaste op.

Det her syn gjorde mig bare så glad - Hurra Silas ville spise

Så det endte faktisk med at han fik en halv guldbarre til morgenmad, men det var faktisk helt fint, for lige nu handler det ikke om at være sund, men om at spise og om at få kalorier indenbords. Faktisk har Silas sørget for selv at indtage størstedelen af sin føde i dag (nøje målt af). Det har ikke været sundt (chokolade, kakaomælk og pandekage - suppleret med beriget drik), men jeg har jublet over, at han har åbnet munden og spist selv.

En lille chokolade-gris

Men allermest har jeg jublet over at se ham med glød i øjnene, smil på læben, høre hans latter og pludrende "ord", være nysgerrig, charmerende og drillende. Selvom han ikke har været lige livlig hele dagen, så ser det ud som om, vi er på rette spor nu.