F.eks i dag, hvor jeg startede med tandlægebesøg fra morgenstunden. I eftermiddags kom sundhedsplejersken på besøg. Vores faste sundhedsplejerske er desværre sygemeldt, så hende, der kom i dag tænkte, at nu hvor Silas var blevet to, så kunne de nok afslutte ham i deres regi. Tidligere i dag var jeg blevet ringet op af talepædagogen (PPR), der gerne ville have et møde med os vedr. Silas og børnehave, da de gerne ville sikre sig, at han får det rigtige tilbud, da han nok er lidt sart ift store institutioner og meget larm. Vi vil i hvert fald gerne have, at han venter med at komme i børnehave til, han er fyldt 3 år (i Haderslev Kommune ryger de i børnehave, når de er 2 år og 10 måneder). For så kan det jo være, at han er lidt mere robust og selvsikker. Jeg er spændt på, hvad PPR har at tilbyde ham, for jeg havde umiddelbart forestillet mig, at han skulle gå i landsbyens lille børnehave med 35 børn. Og for os forældre er det vigtigt, at han lever et normalt liv, som alle andre børn, så han ikke føler sig mere syg eller anderledes end alle mulige andre børn.
Silas samler puslespil |
Men så bliver der da lige skubbet et møde mere ind i programmet, og så er det da heldigt, at jeg har orlov, så det kan klares nu, hvor det ikke griber ind over min arbejdstid.
Imorgen tidlig står den så på rygtræning på kommunens træningscenter, da en MR scanning i sommers viste, at mine rygsmerter ikke bare kom ud af det blå. Efter at have forsøgt at hænge i træningsforløbet til genoptræning, så kan jeg da også mærke, at jeg med fokus på muskulaturet har det meget bedre i ryggen. Jeg glæder mig nu over at kunne deltage fuldt ud på holdet resten af dec, hvorefter jeg regner med at blive overladt til "selvtræning" (Åh, så skal jeg lige finde noget diciplin et sted).
Imorgen eftermiddag skal jeg til fysioterapeut.
Onsdag skal jeg vist bare hygge sammen med MiniMan. Det bliver også dejligt! Der er nok basis for en lille slædetur i dette fantastiske vintervejr.
Fredag henter jeg Tobias på efterskolen. Han har ikke været hjemme siden uge 42, så vi glæder os alle til, at han kommer hjem igen, og han har endda indrømmet, at han savner os lidt (det er teenagere vist ellers ikke meget for at indrømme)
Han er nu sød, den efterhånden store miniman! :) Kan godt forstå, det ikke er rart at mindes om, Silas er anderledes end andre børn, omvendt glæder det mig, at "de" (systemet) er opmærksomme på ham!
SvarSletRigtig god uge, og weekend med teenageren! :)