Forhandleren Silas

I dag fik jeg en forsmag på Silas som forhandler.

Silas havde hele vejen til min onkels lille fødsesldags-kom-sammen i Randers krammet en muslingeskal. På vej ned til cafeen, hvor vi skulle spise, fik han på vejen over broen i Randers Havn pludselig lyst til at droppe muslingeskallen i havnebassinet. Da jeg så den dale ned mod vandet, vidste jeg bare, at det ville udløse en "krise". Krisen viste sig dog først 300 meter senere, da vi skulle ind på cafeen, og han brast i hjerteskærende gråd. Han ville have sin muslingeskal. Jeg forklarede, at det kunne han altså ikke få, for den var væk i vandet. Der kom ro på ham igen, men i de par timer, vi var på cafeen, blev der både snøftet og grædt lidt fra tid til anden over muslingeskallen.




Vogt dig!!
Der er en dygtig forhandler gemt i denne knægt

 Jeg lovede ham, at vi nok skulle køre forbi stranden, inden vi kørte hjem (vi bor 3 km fra en strand). Det var lige noget, han kunne bruge. Da vi på hjemturen nærmede os stranden forberedte jeg ham lige på, at vi kun skulle hente en muslingeskal - og at han derudover kunne få lov at kaste 3 sten i vandet (ellers ville han have stået dernede endnu og kastet sten i vandet). Da vi var 1 km fra stranden repeterer jeg lige for ham ved at stille et bekræftende/konstaterende spørgsmål (samtalen var nogen lunde som angivet herunder)

Mig: "Når du har fundet muslingeskallen, hvor mange sten var det så, du måtte kaste i vandet?"
Silas: "10"
Mig "Nej det var ikke 10..."
Silas: "11"
Mig: "Nej Silas, så mange sten var det ikke. Hvor mange var det?"
Silas: "9"
Mig: "Heller ikke 9. Hvor mange var det så?"
Silas: "8"
Mig: "Nej heller ikke 8. Hvor mange var det?"
Silas: "7"
Sådan fortsætter samtalen til vi kører ned på P-pladsen og ved at forsøge med alle tallene i nedadgående rækkefølge, er vi endt på tallet 3, som jeg jo havde sagt fra starten. Det hele er fra hans side foregået med et smil på læben og et kækt glimt i øjet. Han var fuldstændig klar over, at det var 3, der var svaret, men hvis man nu lige kunne liste sig til lidt mere.....

Vi går sammen ned til stranden, finder en fin muslingeskal (som vist bare ligger i bilen nu...) og samler de aftalte tre sten op, som han kaster i vandet. Akkurat som aftalt og kører derefter hjem.

Men helt ærligt - jeg er ret imponeret - og måske også lidt skræmt. Han er knap 4 år og forhandler allerede med stort overblik og ro (ingen hysteri). Desuden tæller han baglæns.... ("forlæns" tæller han nemt til 100).

Han er nu en sjov lille fyr, min lille solstråle.