Savner...

For tiden savner jeg faktisk Diva. Jeg savner at løbe agility med min glade og livlige sheltie. Hun havde ikke været særlig stævneaktiv de sidste par år, og efterhånden som hun blev ældre, glemte jeg næsten hendes meget store personlighed på agilitybanen, for der var faktisk stor forskel på Diva ude og hjemme.

Et af mine sidste billeder af Diva - januar 2012

Efter at være kommet igang med stævner igen sammen med Ninja, så er savnet blevet større.Jeg tror, at det er lugten af "savsmuld", der får det til at blusse op. Jeg har ikke noget at udsætte på Ninja, så det er ikke fordi jeg vil "bytte", hvis  det lod sig gøre, men måske snarere fordi Ninjas glæde og hastighed får mig til at mindes Diva.

Da jeg for et par uger siden så Divas halvbror Dusty, synes jeg virkelig, at jeg kunne se Diva i ham.

Et kærligt øjeblik :-)
Få dage før vi tog afsked

Jeg tænker på de mange skønne år, jeg fik med Diva. Alle de store oplevelser hun har været årsag til. Store stævner og mesterskaber og helt klart nogle uforglemmelige øjeblikke. Jeg mindes med glæde en masse skønne agilitygennemløb med hende og hendes sjove personlighed. Hvordan hun spurtede stranden tynd og hyrdede alle bølgerne. Eller hvordan lykken strålede ud af hendes små øjne, hvis hun fik lov at jage en flok krager eller måger op fra en mark. Hun var så utrættelig. Det er fortid, der er kun minderne tilbage, men det er vel ikke forbudt at drømme om at få lov til at løbe bare en sidste gang med hende?

Diva til Jutlandia Cup 2009
Elsker og savner hendes intense blik