Når jeg får mine behandlinger, som primært går ud på at løsne nogle kæbespændinger, så får jeg som en lille bonus også to små nåle mellem mine skulderblade. De nåle er super gode til løsne sekret i luftvejene. Og jeg plejer at kunne mærke det prompte, og har oplevet at ligge på briksen og hoste mig igennem en timelang behandling, så nu er jeg opmærksom på, at de små blivende nåle først skal sættes i til sidst, for der er en helt tydelig effekt af dem.
Nu hvor jeg har oplevet den gode virkning på mig selv, så har jeg flere gange tænkt, at det skulle Silas også prøve. For dem som ikke lige er helt med, så kan jeg lidt opsummere, at Silas jo har Cystisk Fibrose og det som kendetegner Cystisk Fibrose er netop sejt slim, som kan være meget svær at hoste fri. Så derfor kan det nogen gange være svært for Silas at hoste slim løs fra luftvejene.
Men selvom Silas nu næsten har været nålepude det meste af hans liv, så er det jo ikke sådan, at Silas elsker nåle, så Camilla og jeg måtte dels liste, lokke og presse lidt. Vi viste ham de små nåle. Desværre fik jeg ikke taget et billede af de bitte små nåle, men de er vel en 0,5 mm og sidder på et lille firkantet plaster. Camilla fik let placeret de små plastre, og Silas bemærkede det stort set ikke.
Her ses plastrene med de små nåle under |
Men det var faktisk ikke kun Silas, der bemærkede at forandring. Et par dage efter skulle Silas hjem og lege hos en klassekammerat, hvor han ofte har leget før. Hver eftermiddag får Silas en dosis Mucolysin, som egentlig er et håndkøbspræparat, som "vi andre" bruger som slimløsnende. Silas får det egentlig primært for at skabe et bedre miljø i hans lunger, og han har fået Mucolysin 3 gange dagligt gennem de sidste ca. 4 år. Men at det havde været daglig rutine i flere år, vidste klassekammeratens mor ikke. Hun havde bare givet ham brusetabletterne to gange på en uge (tilfældigvis efter, at Silas havde været med mig til akupunktur), og tænkte, at det nok var noget nyt.
Klassekammeratens mor havde bemærket, at Silas helt klart fik hostet slimet bedre løs end han plejer. Hun har ofte haft lyst til at sige til ham, at han lige skulle hoste en gang eller to mere, for at løsne det, som man tydeligt kan høre sidder i luftvejene ifm et host. De sidste to gange, hun havde været sammen med Silas, havde hun bemærket en langt bedre effekt, når han hostede.
Så når både Silas selv og en klassekammerats mor (der ikke engang ved, at han har fået akupunktur) bemærker forskellen så tydeligt, så er det da svært at komme udenom virkningen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar