Godt nok var hun rengående allerede dagen efter sit tunnelstunt i Kolding, men min mavefornemmelse sagde mig, at jeg ikke skulle løbe agility med hende, selvom hun gik fint, og jeg intet kunne se i galop, trav eller skridt.
Jeg meldte hende straks fra de to stævner, som jeg allerede havde meldt hende til (stævnet på Gram Slot og Jysk Mesterskab i Varde) og tænkte, at selvom hun var rengående, så måtte jeg bare tjekke min kedelig mavefornemmelse, inden jeg ville kaste mig over nogen som helst form for aktivitet med MicMic.
Endelig lykkedes det mig at få en tid hos en af de få personer, som jeg stoler på, når det handler om mine hundes bevægeapparat, nemlig Jacob på Nordre Dyrehospital. Jeg kørte op til ham igår. Jeg fortalte ham om forløbet, inden vi gik ud, så Jacob kunne se MicMic gå. Hun var fint rengående, også når han kiggede på hende.
Jacob gik hende grundigt igennem, og kunne så desværre konstatere en ligamentskade på indersiden af skulderen. Der var også lidt trækning om i højre side mellem hals og skulder. Skulderskaden er en skade, der typisk opstår for hunde om vinteren, når de glider på isen, og i MicMics tilfælde er Jacobs bud, at hendes venstre forben har "siddet fast", mens resten af kroppen har bevæget sig videre i tunnellen, så hun har fået vredet skulderen ud, som hvis vi mennesker skal pege til venstre med venstre arm. Det er hundens skulderled ikke konstrueret til.
MicMic elsker at give den gas |
Forløbet er nu små tre uger på smertestillende pga den antiinflammatoriske effekt. Derefter vil han gerne mærke på hende igen, for at se om hævelsen er faldet, og hvordan hun ellers er.
Hvis den ikke er faldet, kan vi så tage stilling til, om der skal foretages en kikkertundersøgelse for at se, hvor beskadiget ligamentet er, og om det evt skal opereres. Jeg er umiddelbart ikke så pjattet med tanken om, at skulle have "fremmedlegemer" ind i leddene på min hund.
Behandlingen synes mest af alt at være ro. Spørgsmålet er nok mest i hvor lang tid?? Hvis det er rigtig grelt og ligamentet er revet helt over, så kan man operere, men eftersom at hun ikke har virket smerteplaget og i øvrigt er rengående, når hun går almindeligt ligeud, så tyder det ikke på det. Så hvis det "bare" handler om ro, så har jeg jo prøvet det før. Jeg tror på, at jeg har den tid og tålmodighed, der skal til. At MicMic så ikke er så begejstret for begrebet "ro" er en helt anden sag.
Der går noget tid, før vi igen skal more os sammen med det her.... |
Nå men nu er jeg bare glad for, at jeg lyttede til min mavefornemmelse. Jeg kunne simpelthen ikke tro på, at det der stunt i Kolding var "gratis", og vi bare kunne løbe videre weekenden efter. Jeg har hverken forsøgt eller overvejet, når der ligner en agilityforhindring med hende de sidste 17 dage. Jeg er så glad for, at jeg fik hende tjekket, selvom alt umiddelbart så fint ud.
Jeg har siden stævnet i Kolding holdt MicMic i ro. Luftet i flexline og ikke lukket hende i haven sammen med de to andre og stoppet leg med de andre. Så der er ingen skade sket ved det eller skaden, der er opstået, er heller ikke blevet forværret. Nu skal vi bare have det til at hele lidt hurtigere op med noget smertestillende - og fortsat ro.
Andre ville sikkert være mere begejstret for at få juleferie nu.... |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar