Det er en af de ting, som modgangstider har lært mig. Nogen synes måske, at jeg med de seneste blogindlæg var lidt for personlig/privat, og ja måske, men når jeg valgte at fortælle om det kedelig valg, som jeg/vi måtte træffe for to uger siden, så var der flere grunde til det.
Det kunne forklare for mine omgivelser, hvorfor jeg havde været så træt og mut. Hvorfor jeg ikke lige fik pakket kort og klistermærker til Cancerkort eller fik svaret på mails eller SMS´er. Ja, min modløshed og frustration kom ikke helt ud af det blå.
Jeg har overhovedet ikke noget problem med at være åben om det skete, nu hvor jeg er kommet på "den anden side", men da jeg ventede på biopsi og svar havde jeg meget lidt lyst til at dele det med nogen.
Men vigtigst af alt, så ved jeg, at min blog fra tid til anden læses af et meget blandet "publikum". Jeg kan se på de søgninger, der kalder min side frem, at der dukker folk op på min blog som søger på div ting vedr. sygdomme - derunder indgår cystisk fibrose i en del af søgningerne. Hvis mit indlæg kan være til hjælp for bare een anden kvinde/familie, der står i samme situation, som jeg gjorde for to uger siden, så er jeg glad. Jeg kender alt til følelsen af, at man i svære situationer næsten tror, at man er helt alene om at føle og opleve det, som man gør lige i situationen.
Så jeg sender en venlig tanke til den veninde, der får et års tid siden fortalte mig, at hun for år tilbage havde oplevet at måtte vælge en graviditet fra pga syge gener. Hendes åbenhed gjorde, at jeg vidste, at jeg kunne ringe til hende for to uger siden, og hun præcis vidste, hvor jeg stod, og hvad jeg følte. Hun kunne lige præcis sige det helt "rigtige" og de saglige ting.
Og en venlig tanke til den facebook-veninde, som jeg har chattet med ind imellem gennem de sidste to år. Hun har en lillebror med Cystisk Fibrose. Fordi hun fortalte mig, at hendes forældre valgte et foster med CF fra mellem hendes CF lillebror og hendes raske lillesøster, så vidste jeg, at jeg ikke var den eneste i verden, der valgte et CF foster fra og havde måttet lide i ventetiden. Selvom jeg aldrig har mødt de omtalte forældre, så har jeg følt, at jeg kunne identificere mig med dem.
Nogen gange er en byrde bare nemmere at bære, når man ved, at andre har måttet bære det samme, og aller bedst, hvis man føler, at man kan forholde sig til personerne.
Min erfaring siger mig, at man med åbenhed generelt får så meget igen af sine omgivelser.
torsdag den 29. marts 2012
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg læste din blog og blev bestemt ikke forarget eller stødt over din åbenhed, men er fuld af respekt over din beslutning som du har taget med familien. Det kan ikke være nemt at beslutte, ikke mindst da i, om nogen, kender følgerne. Flot gået og jeg er tilhænger af åbenhed, det gør tingene meget lettere.
SvarSletJeg har så meget respekt for åbenhed også selvom det ikke altid er det rosenrøde der bliver skrives om, men hverdagen på godt og ondt, livet.
SvarSletJeg glæder mig til at se jer på tirsdag.
Puh ha Berit, jeg har lige læst dine sidste indlæg og jeg ved da slet ikke hvad jeg skal skrive! Jeg synes godt nok skæbnen er ret hård ved dig og din familie! Og selvom du er en stærk pige, må der da snart være grænser for, hvor meget du skal bydes af sorger her i livet! Jeg sender lige en masse solskin og tusind gode ønsker din vej!
SvarSletJeg er fuld af respekt for din åbenhed... hvis nogen ikke kan tage det, kan de jo bare lade være med at læse din blog! Stort knus til dig min ven!
Husk at jeg har en pose kort til dig fra convention, når du engang får overskud til at kigge forbi!
Åbenhed er for nogen det sværeste, men på mange måder også den bedste måde, at fortælle folk på, hvad det er, man egentlig er igennem..
SvarSletJeg synes dit indlæg var ærligt og flot - jeg er sikker på du har hjulpet/hjælper en mor og far i fremtiden <3
Jeg ville ønske at det var mig der kunne skrive og være så åben som dig. De 19 år vi har haft med vores dreng med muskelsvind m.m, ville jeg ønske at jeg kunne skrive og få det ud, hvad jeg har gået med, og hvad vi har af problemer, her i vores hus. Jeg tro det ville hjulpet os.
SvarSletJeg synes du har skrevet det rigtigt flot og jeg tro på at det har hjulpet nogle andre også.
Rigtig god påske dig og din familie.