Fuld af hemmeligheder

 Der er nu noget særligt ved hemmelige "missioner". I weekenden oplevede jeg sådan en. For nogle uger siden fik jeg en invitation fra jobbet. Salgsafdelingen var blevet stillet en fest i udsigt, hvis vi nåede et bestemt mål, og på en af årets sidste dage lykkedes det en af mine kolleger at hive en større ordre i land, der gjorde at festen var hjemme.

Invitationen lød bare på, hvor og hvornår vi skulle mødes, og at dress code var inspiration fra James Bond verdenen. Os som boede langt væk havde fået tildelt et hotelværelse i Kbh.

Spændte stod der så flotte mænd i sort/hvid Bond-stil og lækre Bond-piger. Vi blev hentet og fragtet lidt rundt i Kbh og omegn, indtil vi havde fået samlet alle mand. Ingen anede noget om, hvad vi skulle og der blev gættet helt vildt. Sikkert meget underholdende at høre på for chaufføren, der jo nok kendte sin destination.

Klar til Bond-fest

Vi havnede på vores salgskontor (det var der vist ingen, der havde gættet på), der er var omdannet til festlokaler med rød løber og levende lys og hvad der hører sig til, når det skal være festlig og hyggeligt. Vi fik god mad og masser af hygge. Efter middagen fik vi besøg af et par prof. dealere, der skulle lære os om roulette og 21 ved de to opstillede spilleborde. Vi fik udleveret 10.000 plastikpenge, som vi måtte lege med, og den som havde flest plastikpenge, når der var gået to timer ville vinde en præmie. Alle sælgere vil vinde. Det er vel vores natur.

Nogen kunne stå med 80.000 og pludselig med en tom pengepose. Jeg selv var måske oppe på 15.000 på et tidspunkt. Talte dem faktisk ikke, men jeg endte også med en tom pose. Hvis det havde været ægte penge, som jeg kunne putte i lommen og gå derfra med, så havde jeg ikke spillet hele dynen op, men da jeg vidste, at jeg nu skulle stikke et rimelig højt beløb for at vinde konkurrencen, så var det lige som bare "vind eller forsvind", og der var ingen idé med at stå tilbage med kr. 8.000 på lommen.

Til midnat blev vi hentet af tre hvide limousiner og nu skulle den hemmelige tur så fortsætte. På vej ud til limousinerne fik vi stukket en kuvert i hånden, som vi først måtte åbne ved ankomsten til næste destination. Så kørte vi ellers Kbh tyndt i de tre store limousiner. Mon ikke det har vakt lidt opsigt. Da vi ankommer til Radisson Blu står en af mine bekendte helt tilfældigt udenfor, og da hun ser de tre hvide limousiner, fortæller hun efterfølgende, at hun nysgerrigt tænkte. Mon det er nogle kendte ?? - og ud stiger faktisk hele tre personer, som hun kender (det var nu nok ikke det, som hun mente med kendte).

I limousinen - skål!

I vores kuverter lå der kr. 500, som vi kunne fornøje os med på det ægte casino. Nogle puttede pengene i lommen og tænkte, at de hellere ville købe sko (kvinder naturligvis), mens få spillede lidt. En mine kolleger vandt nogle hundrede kroner på 21, og da hun rejste sig, overtog jeg hendes plads. Men jeg havde ikke lige prøvet at spille ved 21-bordet, da vi bare trænede, så det gik ikke så heldigt. Så jeg fortrak til rouletten, hvor jeg fik lidt gang i mine penge igen, men jeg genvandt aldrig mit startbeløb. Da jeg valgte at stoppe og veksle, havde jeg 350 kroner, og havde faktisk hygget mig ganske længe for de 150, jeg havde tabt.

Mine kolleger og jeg var ret overraskede over klientellet på sådan et sted. Vi mødte tilsyneladende ikke op med den dress-coden som den almindelig casinogæst fulgte. Der var godt nok fyldt med underlige typer. Det i sig selv var ret interessant at betragte.

Pludselig var klokken 03.30 og alle mine kolleger var væk......  Jeg havde været så optaget af spillet, at jeg ikke havde opdaget, at de forsvandt. Casino rummer jo heller ikke rigtig noget socialt. Folk er jo dybt koncentreret ved bordene, og at man ikke skal sidde og være ukoncentreret ved 21-bordet kunne jeg da også høre, da en af de andre ved bordet fik bud på at koncentrere sig eller skride, fordi han ikke fulgte med i spillet.

Det var en smadderhyggelig aften og en stor del af det hyggelige var jo det hemmelige. Tænk over det hvis du vil overraske en god ven, veninde eller kæreste. Der er bare noget helt særligt ved, at nogen har forberedt noget specielt til en - og der behøver faktisk ikke at indgå en limousine eller noget fint og forkromet i arrangementet.