Hvorfor læser du blogs?

Når jeg kigger min liste over de blogs, som jeg følger med i, så er mit eget svar på spørgsmålet ikke entydigt. Jeg læser tre kategorier af blogs.

• Scrapblogs. Her henter jeg lidt inspiration og følger lidt med i scrap-/kortverdenen.
  

• Hundeblogs. Her prøver jeg at hænge i nyhederne om mine hundevenner og om agiltytræning

• Sidste kategori er en blandet landhandel af blogs skrevet af folk, som jeg som regel ikke kender overhovedet, men som bare skriver blogs, som jeg må følge lidt med i. Og egentlig synes jeg, at sidstnævnte kategori er den mest interessante at berøre. Det synes jeg måske mest fordi jeg ved, at mange af mine hundevenner læser de samme hundeblogs og mine scrapvenner stort set også læser de samme scrapblogs. Men i den sidste kategori er der nok kun meget få sammenfald, for det er sådan nogle blogs, som jeg er faldet over mere eller mindre tilfældigt rundt omkring.

I den sidstnævnte kategori får jeg lyst til at fremhæve 3:

• Marens Blog - Maren Uthaug skriver ganske fantastisk og meget humoristisk om sit liv og sine betragtninger. Jeg får mig rigtig mange gode grin. Jeg har lige fundet ud af, at hun faktisk har udgivet nogle bøger, hvoraf jeg igår reserverede to af dem på biblioteket.

• Blogsbjerg - Også en ret underholdende blog, som jeg har fulgt et års tid vil jeg tro. Hoppede vist med, da hun offentliggjorde, at hun var gravid og det var et projekt planlagt singlemor. Sjovt nok at følge med i, hvordan de der små størrelser ændrer alt for en. Der var noget mere humor på bloggen, før Anton blev født, men jeg får mig stadig et godt grin nu og da.

• Frem i lyset - Egentlig startede jeg med at læse denne blog, fordi Marianne, som har bloggen skrev en kommentar på min blog engang vedr. en ankesag, jeg kørte mod Haderslev Kommune. Marianne er mor til Mathias, som blandt andet har Downs og er autist. Jeg kan dårligt nævne nogen personer, der har det så hårdt og kæmper så mange kampe og alligevel formår at holde hovedet højt, selvom det er svært for hende efter, at hendes mand for et år siden pludselig faldt død om. Hvis du klikker ind på bloggen, så husk også at kigge på fanerne øverst på siden og læs "Holland" og "Klumme om frem i lyset"

Det var nogle af mine yndlingsblogs.
Hvad er din yndlingsblog?

Er det der med træning ikke bare noget opreklameret p..?

for det er da gået meget godt uden nogen som helst form for træning. Jeg har været til stævne i Løgumkloster i denne weekend. Og her ses min præmiehøst på mine 11 starter - dejlige økonomiske starter - samlet startgebyr = kr. 345,-



Mine præmier fra weekendens stævne:
1. skoplejesæt fra Ecco
2.  løbetrøje
3.  2xfribilletter til Ribes Vikinger
4.  Lommeradio
5.  bold med reb
6.  25xDVD skiver
7.  Elektronisk Sudoku
8.  2xboldkastearme

 Præmiebordene indholdt mange forskellige typer af præmier. Nogle var lidt anderledes, men alligevel ganske anvendelige. Og i Løgumkloster er der supergode faciliteter, da stævnet holdes på byens skoles græsarealer. Der er gode toiletforhold, opholdsfaciliteter, legeplads og ikke mindst super forplejning til meget billige penge. Jeg vil gå så langt at sige, at man faktisk snyder sig selv, hvis man tager mad med hjemmefra, for det er sgu for dumt.

Echo flottede sig med at rykke op i AG2 og SP3. Jeg løb dog ikke i de nyoprykkede klasser, da jeg syntes, at Echo havde løb nok i forvejen i de 8 ordinære starter, og samtidig havde jeg også Silas med, og det var derfor meget rart, at have lidt pause ind i mellem.

Godt jeg havde min lille hjælper med til at hjælpe med at rejse teltet

Jeg synes faktisk, at Echo løb utrolig pænt i denne weekend og med god gejst. Desværre indkasserede vi også et par nedrivninger og en enkelt slalomfejl. Sidstnævnte var nok en af de ting, som kunne undgås, hvis man fik trænet sammen, men jeg må nok bare erkende, at sådan er det ikke lige, så jeg må være tilfreds med det, som vi kan opnå sammen uden den store træning. Echo elsker agilityen, og jeg synes han er en dygtig hund, der heldigvis ikke glemmer sin grundtræning.

Diva - måske lidt træt, men sikkert på den fede måde...

Gode gamle Diva fik også lov at løbe et par seniorløb, og nej hvor hun elskede det. Hun har ikke fået lov at løbe til et stævne siden tja..... engang sidste år! Hun var bare så glad, og da hun var alene i sine klasse, så vandt hun alle sine tre løb - både med og uden fejl (nedrivninger og en enkelt slalomfejl). Men det var ikke det vigtigste - bare den gamle tøs hyggede sig.

Julegaven er indløst - sikke en forkælelse!

Min julegave fra Henrik var et flot håndlavet kort (lavet af Henrik selv - sikke en kærlighedserklæring i sig selv). De smukke kort var spækket med søde ord og lovning på en gave i form af en weekend med hemmelig forkælelse. Gaven skulle så indløses i den forgangne weekend.

Fredag middag kørte vi op til mine forældre på Djursland og satte Silas og hundene af hos dem. Jeg anede intet om, hvor vi skulle hen, udover at jeg havde fået den sparsomme information, at vi skulle nordpå. Nu er planlægning jo absolut min spidskompetence i vores familie, og Henrik plejer bare at følge den plan, som jeg har lagt. Så for mig var det noget uvant at sidde ved siden af i bilen og være total uvidende om, hvad der skulle ske.

Fredag ved aftensmadstid ankom til et lækkert Bed & Breakfast-sted tæt ved Løkken . Vi indlogerede os i en rigtig lækker ny og velindrettet ferielejlighed. Stedet bar tydeligt præg af, at man helhjertet havde lavet sådan et sted og nød at dele sine omgivelser med gæsterne, uden at man som gæst følte, at man invaderede værternes hjem.


Hyggekrogen i ferielejligheden.
I øvrigt værtindens egne malerier, der pryder værelserne

Henrik havde egentlig planlagt pizza i klitterne ved Løkken, men pludselig var der både vind og overskyet, så vi fandt et tilfældigt sted i Hjørring, hvor vi kunne få stillet den værste sult. Man kan blive overrasket over, så god tid man har til dybe samtaler, når man ikke forstyrres af børn, hunde og pc´ere.

Hvis jeg lige skal runde en sidste ting omkring Cafehaven, som Bed & Breakfaststedet hedder, så var det deres meget lækre morgenkomplet, som blev serveret på værelset. Hjemmelavede eller lokalt lavede specialiteter på tallerkenen. Mums det var lækkert. Og et lille PS til mine hundevenner: I to af lejlighederne må man også have hund med.

Lækker morgenkomplet

Lørdagen brugte vi i hyggelige Løkken, der nu var ved at vågne op til turistsæsonen, og der var mulighed for liv og handel i nogle af byens små og sjove butikker, hvilket altid er lettere uden lille Silas i hånden. Så vi fik shoppet lidt og fik nydt en frokst i dejlig solskin på byens torv.

Dejligt med en kold fadøl, mens vi venter på maden

Turen i Løkken blev afsluttet med en tur på den brede og smukke sandstrand. Der gik vi så og nød det fine vejr, indtil Henrik sagde, at vi skulle videre. Uden at vide noget om, hvad der nu skulle ske, så satte jeg mig igen på passagersædet (den del er også lidt uvant. Det er som regel også mig, der er chauffør - mest fordi jeg er så vant til at køre mange kilometer, at det ikke betyder så meget for mig, om jeg skal køre et par hundrede kilometer).


Ved Løkken Strand

Henrik gjorde holdt på Gl.Vrå Slot ved Tylstrup/Brønderslev. Der var smukt, romantisk og idyllisk. Godt nok var de igang med at restaurere og nogle steder på slottet rodede det lidt, men der hvor de var færdige, var der vildt flot og en helt fantastisk atmosfære.

Gl. Vrå Slot

Vi fik tildelt et smukt værelse i en af fløjene, men måtte også benytte slottets smukke stuer, som om de var vores egne. Det fik mig til at smide mig på en af de smukke sofaer i "den blå stue" med fødderne på skødet af Henrik og slappe total af til de toner af klassisk musik, som stille flød ud af højttalerne.

Et kig ind i "den blå stue"

Vores værelse

Om aftenen indtog vi en lækker 5-retters menu, som vi næsten ikke havde tid til at opfatte smagen af, fordi vi var så optaget af vores samtale, som spændte over mange emner. Det var næsten lige før det var helt irriterende, når tjeneren kom "rendende". Og han var ellers en rigtig sød tjener, der var helt nede på jorden og havde fin situationsfornemmelse.


Henrik er ved at indtage morgenmaden
i den flotte og stemningsfulde restaurant


Klokken blev også næsten halv to, før vi fandt over på vores værelse. Efter morgenmaden, som ikke var noget særligt at skrive hjem om; pålæg fra pakker, bake-off brød og generelt ikke særlig inspirerende - hvor er det bare synd, at blive spist af med sådan en kedelig morgenmad, når har prøvet lækre morgenborde på f.eks Norsminde Kro og Munkebo Kro, så trillede vi sydpå og sluttede denne fantastiske weekend af med et par timeres gåtur i Rebild Bakker. 


Rebild Bakker

 Det var bare sådan en skøn skøn weekend, som jeg tror, at vi begge kan leve højt på længe. Sikke en dejlig julegave!

Er Silas bare almindelig "særlig" eller.........??

I starten af december fik jeg opringning fra PPR (pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i Haderslev Kommune. De ville gerne tale med Henrik og mig vedr. fremtidigt pasningstilbud for Silas for at sikre, at Silas i fremtiden ville få det, som han havde behov for.

Jeg var noget forundret over, at kommunen selv rettede henvendelse vedr. dette, da man altid hører om forældre, der skal slås for tilbud til deres børn, hvis de har "særlige behov". Men da Silas i forvejen er en "sag" i systemet, så går tingene åbenbart mere eller mindre af sig selv.



Silas er ret kvik til at betjene smartphones - måske mest fordi han får lov


Frem til vinteren haltede Silas meget bagud på sit sprog, samt på det grovmotoriske og hans sociale samspil med andre børn var heller ikke ok.

Der blev sat en observation igang af Silas, hvor vi som forældre samt dagplejen skulle udfylde et ret omfattende observationsskema. Derefter blev der lavet en sprogtest på Silas. Der er dog sket meget siden med ham. Han har knækket koden til at tale, og taler flittigt og er sin egen lille kommentator. Som Henrik plejer at sige, så "speaker Silas for blinde". Hvis man ikke kan se, hvad der foregår og hvad vi hver især i familien foretager os lige nu, så kan man bare lytte efter Silas: "Silas drikker mælk", "Mor laver mad" osv.

Silas i gang med nogle af genstandene fra sprogtesten

På det grovmotoriske er han stadig ikke helt god. Han er meget forsigtig (som nævnt i dette indlæg om bl.a.gymnastikopvisning), og han er generelt ikke interesseret i andre børn. Han opsøger dem ikke, og han bryder sig ikke om, at de flyver lige hen i hovedet af ham, når han ankommer et sted.

Til gengæld er Silas superkvik på andre områder. Han har en fantastisk finmotorik, og skiller sig klart ud ved at kunne over halvdelen af bogstaverne i alfabetet og kan tælle og genkende alle tallene mellem 1 og 12. Han kan de fleste farver. Han samler puslespil - og gerne ved at finde brikkerne liggende med bagsiden opad (se video)

Silas tegner sig første ansigt.
Ikke et kønt ansigt, men en ret god tegning fra en 2-årigs hånd.

Lederen af kommunens pladsanvisning, som også er den person, som skal videresende papirer til visitationen, har jo læst sammenfatningen af de undersøgelser, der er lavet ift Silas for at finde det bedste pasningstilbud til ham, når nu han "vokser ud af dagplejen". Ved gennemlæsning af papirerne og ved samtale med os og dagplejen, så sad hun næsten og trådte sig over tæerne, da hun på en "skånsom måde" ville sige, at PPR og vi også skulle være opmærksom på de punkter, som han udviklingsmæssigt var meget foran sine jævnaldrende på. Da det også kunne være et udtryk for "andre specielle behov". Han kunne jo være et superintelligent barn, hvilket man også skulle have fokus på, men det kunne også være behov på andre måder. Hun kunne ikke få sig selv til at sige "Aspergers Syndrom" eller "diagnose indenfor autismespektret", men det viste sig jo, at både dagplejen og faktisk også Henrik og jeg har tænkt det samme.......

Silas tegner - bemærk E´et, som Silas selv er meget bevidst om

Men inden vi nu klistrer flere diagnoser på ryggen af Silas (jeg synes ikke der er plads til flere), så synes jeg, at der på baggrund af hans forhistorie (kemokur/isolation samt lang tids meget dårlig trivsel pga underernæring indtil de fandt ud af, at han har Cystisk Fibrose), som jo nok må anses for at være en anelse bombastisk for sådan en lille fyr på 2 år og 9 måneder, godt kan findes forklaringer på både hans svagheder og styrker, så Henrik og jeg ser ingen grund til at start en større udredning på Børnepsyk.lige pt.

Det kan jo også være, at Silas bare ligner sin far, der som barn (og voksen) også gerne ville sidde og nørkle med ting og sager og egentlig er en person, der fint kan nøjes med sit eget selskab. Henrik ser også alle mulige detaljer og er meget videbegærlig. Tja vi må se, men dagens samtale gav måske alligevel lidt mere at tænke over.

Lige nu er planen, at Silas skal starte i landsbyens lille børnehave med 35 børn og tildeles en støttepædagog 10 timer om ugen. Det er tanken, at specialpædagogen skal hjælpe Silas med især det sociale ift de andre børn. Jeg føler mig tryg ved denne plan.

Tillykke til Diva

Tænk sig, at den gamle tøs i dag blev 13 år. Tillykke til min søde Diva!


Billedet er taget på vores campingferie i påsken, hvor alle hundene en af dagene fik en dentalstick. Diva ved bare ikke, at det er meningen, at man skal tygge på den, for at opnå den tandrensende effekt. Diva er nemlig ikke en hund, der tygger i/på ting. Hun sutter på dem i stedet for. Faktisk forsøger hun også at fortære rå kødben ved at ligge og sutte på dem. Rimelig håbløs og langtrukken mission. 

Dental-sticken på billedet ovenfor gik Diva nok rundt med i et par timer, stikkende ud af flaben, som om det var en cigar, og jeg tror faktisk, at det endte med, at Ninja narrede den fra hende i et ubemærket øjeblik (det kunne nemlig bedst ligne min "lille" teenage-tøs)

Fantastisk påske

Påskeferien bød ikke kun på turen til Hotel Baltic, men også på campingtur i det midtjyske. Vi havde 5 overnatninger på Hesselhus Camping, og vejret var jo ganske fantastisk til at campere i.

Silas som campingmester

Tobias stødte til torsdag formiddag, så vi alle kunne nyde ferien sammen. Der var ikke mange teenageaktiviteter på pladsen, men Tobias nød solen og at være grill-mester. Da vi lørdag hentede hans kæreste herud på et lille besøg, så var han da ganske tilfreds. Hun er også bare en rigtig sød pige, som vi alle holder meget af - Lille Silas er ganske betaget af Edina, som han plejer at kalde Christina.

Travetur i den skønne natur

Dejligt med sådan en daseferie, selvom Henrik og jeg nu er ret enige om, at mange ting bliver lidt mere tidskrævende på en campingplads, fordi man skal bevæge sig ekstra efter det. Det kræver en gåtur at vaske op (og her er kunsten jo at huske alle opvaskerekvisitterne, inden man drager afsted mod fælleskøkkenet), at komme i bad (her er det også surt at komme afsted uden at få det hele med - træls at stå ved servicebygningen uden magnetkort eller uden håndklæde). Heldigvis er der toilet i campingvognen, så morgentissetåren kan da fikses uden større forudgående spadserertur.

Christina og Silas laver sand-elefanter

Vi havde nemlig ikke fået den plads, som lå tættest på servicebygningen. Til gengæld havde vi fået en dejlig plads, som lå for enden af campingpladsen - klods op og ned af et lille legetårn med rutschebane og sandkasse. Det var bare lige sagen for Silas, der elsker at lege i sandkasse og rutsche. Faktisk også ret underholdende at høre børnene lege, når man sad i forteltet. Morede mig meget over at høre en pige på ca. 5 år sige til sin lillesøster : "Hvad i alverden skulle det nu til for?". Mon ikke de ord plejede at komme ud af deres mors mund i stedet for?

Silas nyder solen - iført selvvalgt påklædning

50 meter fra vores plads var der en låge ud til et sommerhuskvarter, hvor der var ganske fine luftemuligheder. Ved siden af pladsen var der også et fritløbsareal, hvor man kunne slippe sine hunde løs mellem alle mulige hunde i en pærevælling (og håbe på det bedste...), men det var nu ikke et tilbud, som jeg fandt særlig fristende, men sådan er vi hundeejere jo så forskellige - og måske netop derfor følte jeg mig ikke fristet!

Diva ligger bag vores hegn og holder øje

Vi sluttede ferien af med en tur i Cirkus Arena. Det var meget interessant at have Silas med i cirkus. Han fik klart alle detaljerne med, og det var ikke altid artisternes optræden i manegen, der gjorde allerstørst indtryk på ham, men så var der så mange andre ting, man kunne bemærke og kommentere.

Cirkusstemning

Dejlig påskeferiestart

Mandag kørte jeg hundene og Silas hjem til mine forældre.

Henrik og jeg havde bestilt et gourmetophold fra tirsdag til onsdag på Hotel Baltic i Hørup Hav. Det var et tilbud, som jeg var faldet over på Sweetdeal. Det er et genialt koncept, hvor man kan i afgrænsede perioder kan få meget fordelagtige rabatter på udvalgte varer, så som weekendophold, massage, 3 retters menuer og meget andet. I dette tilfælde fik vi et gourmetophold for to personer for 1190 og det koster normalt ca.kr. 2300.

Vejret var jo aldeles perfekt, da vi trillede sydpå. Jeg øjnede så lige chancen for at besøge min yndlingstøjbutik i Sønderborg. Jeg har handlet hos "Viller" på Perlegade et par gange før, og jeg synes, at man får en meget udsøgt betjening, og jeg har allerede lagt flere tusinde kroner dernede, men også gjort nogle fantastisk gode køb. Der får man virkelig betjening og ærlighed, og de er supergode til at finde spændende ting frem til en (som man vel at mærke bruger efterfølgende). For mig er det forskellen mellem at jeg lægger kr. 369 i butikken eller måske kr. 3.690.

Men shopping i Sønderborg var bare en afstikker.....  Hotel Baltic ligger ned til lystbådehavnen i Hørup Hav. Vi fik et skønt værelse i gammel autentisk stil - ikke mindst med en dejlig udsigt ud over lystbådehavnen. Vi fik en dejlig 5 retters menu, hvor mængden var særdeles tilpas. Ganske interessant og velsmagende retter, men mest af alt bare dejligt bare at have tid kun til hinanden og til bare at snakke sammen.

Vores værelse i smuk gammel stil

Dejlig udsigt fra værelset

Onsdag kunne vi så trille nordpå igen og lade os genforene med Silas og hundene og holde resten af påskeferien sammen med dem - og ikke mindst Tobias, som i påsken vil beære os med sit selskab.

De ligner jo alle sammen hinanden.....

 Hvem fanden kan se forskel på to sort/hvide border collier?

Normalt synes jeg ikke, at det er så stort et problem at se forskel på hunde i samme race/farve - og da slet ikke på hunde, der har aftegninger.

Som to dråber vand
Zoya til venstre og Ninja til højre

Igår havde Ninja og jeg besøg af Tina Tøndering. Hun har Zoya, som er datter af Ninjas halvsøster. Så de to piger er jo så i familie, og jeg synes, det er vildt så meget, som de ligner hinanden. Det lykkedes faktisk også for Tina og jeg at forveksle, hvem der var hvem et par gange under deres besøg. Det er da skidt, når ejerne næsten ikke selv kan se forskel. Det fik vi da et par gode grin over.

Her er det noget nemmere at se forskel.
Ninja til venstre og Zoya til højre

Så da Tina skulle køre, måtte jeg lige tjekke en ekstra gang, at det var den rigtige hund, hun tog med sig.

Forårsweekend

Sikke en dejlig weekend vi har haft. Heldigvis havde vi ikke sådan de store planer, men skulle være hjemme det meste af weekenden.

Silas på havetraktoren

Det var rigtig forårsagtigt, og plænetraktoren fik sæsonens første tur. Tobias var også et smut hjemme i weekenden og ville gerne gå til hånde med nogle af de mange småprojekter. Sådan en stakkels efterskoleelev vil altid gerne tjene lidt ekstra lommepenge. Og det er faktisk rigtig hyggeligt at gå og lave små projekter sammen med ham.

Tobias fikser hegnet

Silas "hjælper" med gravearbejdet

Der er jo altid et hav af ting, som man kan lave, når man er husejer, og denne weekend var jo en ren nydelse at gå udenfor i. Og som man kan se i dette lille blogindlæg, så var det også dejligt at lufte kameraet.

Diva i fuld firspring

Ninja vil bare gerne løbe agility

Nu er forårsvejret åbenbart forbi i denne omgang. I dag har jeg trænet mit kørekort til hund-hold i et fælt stormvejr. Skærende kontrast til de lækre vejr, som de foregående tre fridage bød på, men mon ikke det gode vejr vender tilbage?!

Med de gamle hunde ved dyrlægen

I torsdags var jeg til dyrlæge med de to gamle hunde, som jo begge nærmer sig de 13 år med meget hastige skridt. Jeg hader at have mine gamle hunde med til dyrlæge. Jeg frygter altid, at det er sidste gang. Og mine følelser sidder derfor noget yderligt ved disse besøg.

Diva var begyndt at bliver hårløs på snudespidsen, og det så bare lidt mystisk ud, så det ville jeg lige have tjekket. Dyrlægen havde ikke så mange gode bud. Han synes bare, at det lignede, at hun havde skrabt snuden på noget (tremmer eller andet), men det skulle ligne Diva dårligt. Mens han var ude at tjekke for svamp (ingen svamp påvist), så gramsede jeg lidt ekstra rundt på Diva og opdagede pludselig en knude i hendes mave.


Gøende Diva


Dyrlægen mærkede da han kom tilbage, og han kunne naturligvis ikke sige med sikkerhed, hvad det var. Det kunne være brok i bughulen, men han kunne ikke rigtig trykke noget på "plads". Det kunne også være en fedtknude eller i værste fald en ond tumor. Hun virker ikke generet af den, og vi blev enige om, at jeg skulle holde øje med knuden og se, om den voksede eller begyndte at genere hende. Derfra måtte vi så tage stilling til evt. yderligere tiltag. Øv, så stod jeg der og snøftede. Dyrlægen synes, at jeg tog sorgerne lidt på forskud, og han troede ikke umiddelbart, at det var noget ondartet. Men tro er ikke nok for mig, men viden får jeg jo kun, hvis vi lukker min gamle hund op og kigger efter, og det gør vi ikke lige nu. Men mest af alt blev jeg vel bare bange for, at se tiden rinde ud for min gamle hund.

Charlie skulle bare have et tandtjek, da han har parandentose, som jeg har fået rimelig kontrol over efter, at jeg er begyndt at give ham en tur med tandbørsten. Men sidst da jeg var afsted med ham, stod jeg også og småtudede over paradentose-munden, for har en hund unden tænder et værdigt liv? Det ser dog ud til, at han kan få lov at beholde største delen af de tilbageblivende tænder, så ham er jeg pt ikke særlig nervøs for.



Charlie fremviser sit "flotte" gebis