Fantastisk påske

Påskeferien bød ikke kun på turen til Hotel Baltic, men også på campingtur i det midtjyske. Vi havde 5 overnatninger på Hesselhus Camping, og vejret var jo ganske fantastisk til at campere i.

Silas som campingmester

Tobias stødte til torsdag formiddag, så vi alle kunne nyde ferien sammen. Der var ikke mange teenageaktiviteter på pladsen, men Tobias nød solen og at være grill-mester. Da vi lørdag hentede hans kæreste herud på et lille besøg, så var han da ganske tilfreds. Hun er også bare en rigtig sød pige, som vi alle holder meget af - Lille Silas er ganske betaget af Edina, som han plejer at kalde Christina.

Travetur i den skønne natur

Dejligt med sådan en daseferie, selvom Henrik og jeg nu er ret enige om, at mange ting bliver lidt mere tidskrævende på en campingplads, fordi man skal bevæge sig ekstra efter det. Det kræver en gåtur at vaske op (og her er kunsten jo at huske alle opvaskerekvisitterne, inden man drager afsted mod fælleskøkkenet), at komme i bad (her er det også surt at komme afsted uden at få det hele med - træls at stå ved servicebygningen uden magnetkort eller uden håndklæde). Heldigvis er der toilet i campingvognen, så morgentissetåren kan da fikses uden større forudgående spadserertur.

Christina og Silas laver sand-elefanter

Vi havde nemlig ikke fået den plads, som lå tættest på servicebygningen. Til gengæld havde vi fået en dejlig plads, som lå for enden af campingpladsen - klods op og ned af et lille legetårn med rutschebane og sandkasse. Det var bare lige sagen for Silas, der elsker at lege i sandkasse og rutsche. Faktisk også ret underholdende at høre børnene lege, når man sad i forteltet. Morede mig meget over at høre en pige på ca. 5 år sige til sin lillesøster : "Hvad i alverden skulle det nu til for?". Mon ikke de ord plejede at komme ud af deres mors mund i stedet for?

Silas nyder solen - iført selvvalgt påklædning

50 meter fra vores plads var der en låge ud til et sommerhuskvarter, hvor der var ganske fine luftemuligheder. Ved siden af pladsen var der også et fritløbsareal, hvor man kunne slippe sine hunde løs mellem alle mulige hunde i en pærevælling (og håbe på det bedste...), men det var nu ikke et tilbud, som jeg fandt særlig fristende, men sådan er vi hundeejere jo så forskellige - og måske netop derfor følte jeg mig ikke fristet!

Diva ligger bag vores hegn og holder øje

Vi sluttede ferien af med en tur i Cirkus Arena. Det var meget interessant at have Silas med i cirkus. Han fik klart alle detaljerne med, og det var ikke altid artisternes optræden i manegen, der gjorde allerstørst indtryk på ham, men så var der så mange andre ting, man kunne bemærke og kommentere.

Cirkusstemning

Dejlig påskeferiestart

Mandag kørte jeg hundene og Silas hjem til mine forældre.

Henrik og jeg havde bestilt et gourmetophold fra tirsdag til onsdag på Hotel Baltic i Hørup Hav. Det var et tilbud, som jeg var faldet over på Sweetdeal. Det er et genialt koncept, hvor man kan i afgrænsede perioder kan få meget fordelagtige rabatter på udvalgte varer, så som weekendophold, massage, 3 retters menuer og meget andet. I dette tilfælde fik vi et gourmetophold for to personer for 1190 og det koster normalt ca.kr. 2300.

Vejret var jo aldeles perfekt, da vi trillede sydpå. Jeg øjnede så lige chancen for at besøge min yndlingstøjbutik i Sønderborg. Jeg har handlet hos "Viller" på Perlegade et par gange før, og jeg synes, at man får en meget udsøgt betjening, og jeg har allerede lagt flere tusinde kroner dernede, men også gjort nogle fantastisk gode køb. Der får man virkelig betjening og ærlighed, og de er supergode til at finde spændende ting frem til en (som man vel at mærke bruger efterfølgende). For mig er det forskellen mellem at jeg lægger kr. 369 i butikken eller måske kr. 3.690.

Men shopping i Sønderborg var bare en afstikker.....  Hotel Baltic ligger ned til lystbådehavnen i Hørup Hav. Vi fik et skønt værelse i gammel autentisk stil - ikke mindst med en dejlig udsigt ud over lystbådehavnen. Vi fik en dejlig 5 retters menu, hvor mængden var særdeles tilpas. Ganske interessant og velsmagende retter, men mest af alt bare dejligt bare at have tid kun til hinanden og til bare at snakke sammen.

Vores værelse i smuk gammel stil

Dejlig udsigt fra værelset

Onsdag kunne vi så trille nordpå igen og lade os genforene med Silas og hundene og holde resten af påskeferien sammen med dem - og ikke mindst Tobias, som i påsken vil beære os med sit selskab.

De ligner jo alle sammen hinanden.....

 Hvem fanden kan se forskel på to sort/hvide border collier?

Normalt synes jeg ikke, at det er så stort et problem at se forskel på hunde i samme race/farve - og da slet ikke på hunde, der har aftegninger.

Som to dråber vand
Zoya til venstre og Ninja til højre

Igår havde Ninja og jeg besøg af Tina Tøndering. Hun har Zoya, som er datter af Ninjas halvsøster. Så de to piger er jo så i familie, og jeg synes, det er vildt så meget, som de ligner hinanden. Det lykkedes faktisk også for Tina og jeg at forveksle, hvem der var hvem et par gange under deres besøg. Det er da skidt, når ejerne næsten ikke selv kan se forskel. Det fik vi da et par gode grin over.

Her er det noget nemmere at se forskel.
Ninja til venstre og Zoya til højre

Så da Tina skulle køre, måtte jeg lige tjekke en ekstra gang, at det var den rigtige hund, hun tog med sig.

Forårsweekend

Sikke en dejlig weekend vi har haft. Heldigvis havde vi ikke sådan de store planer, men skulle være hjemme det meste af weekenden.

Silas på havetraktoren

Det var rigtig forårsagtigt, og plænetraktoren fik sæsonens første tur. Tobias var også et smut hjemme i weekenden og ville gerne gå til hånde med nogle af de mange småprojekter. Sådan en stakkels efterskoleelev vil altid gerne tjene lidt ekstra lommepenge. Og det er faktisk rigtig hyggeligt at gå og lave små projekter sammen med ham.

Tobias fikser hegnet

Silas "hjælper" med gravearbejdet

Der er jo altid et hav af ting, som man kan lave, når man er husejer, og denne weekend var jo en ren nydelse at gå udenfor i. Og som man kan se i dette lille blogindlæg, så var det også dejligt at lufte kameraet.

Diva i fuld firspring

Ninja vil bare gerne løbe agility

Nu er forårsvejret åbenbart forbi i denne omgang. I dag har jeg trænet mit kørekort til hund-hold i et fælt stormvejr. Skærende kontrast til de lækre vejr, som de foregående tre fridage bød på, men mon ikke det gode vejr vender tilbage?!

Med de gamle hunde ved dyrlægen

I torsdags var jeg til dyrlæge med de to gamle hunde, som jo begge nærmer sig de 13 år med meget hastige skridt. Jeg hader at have mine gamle hunde med til dyrlæge. Jeg frygter altid, at det er sidste gang. Og mine følelser sidder derfor noget yderligt ved disse besøg.

Diva var begyndt at bliver hårløs på snudespidsen, og det så bare lidt mystisk ud, så det ville jeg lige have tjekket. Dyrlægen havde ikke så mange gode bud. Han synes bare, at det lignede, at hun havde skrabt snuden på noget (tremmer eller andet), men det skulle ligne Diva dårligt. Mens han var ude at tjekke for svamp (ingen svamp påvist), så gramsede jeg lidt ekstra rundt på Diva og opdagede pludselig en knude i hendes mave.


Gøende Diva


Dyrlægen mærkede da han kom tilbage, og han kunne naturligvis ikke sige med sikkerhed, hvad det var. Det kunne være brok i bughulen, men han kunne ikke rigtig trykke noget på "plads". Det kunne også være en fedtknude eller i værste fald en ond tumor. Hun virker ikke generet af den, og vi blev enige om, at jeg skulle holde øje med knuden og se, om den voksede eller begyndte at genere hende. Derfra måtte vi så tage stilling til evt. yderligere tiltag. Øv, så stod jeg der og snøftede. Dyrlægen synes, at jeg tog sorgerne lidt på forskud, og han troede ikke umiddelbart, at det var noget ondartet. Men tro er ikke nok for mig, men viden får jeg jo kun, hvis vi lukker min gamle hund op og kigger efter, og det gør vi ikke lige nu. Men mest af alt blev jeg vel bare bange for, at se tiden rinde ud for min gamle hund.

Charlie skulle bare have et tandtjek, da han har parandentose, som jeg har fået rimelig kontrol over efter, at jeg er begyndt at give ham en tur med tandbørsten. Men sidst da jeg var afsted med ham, stod jeg også og småtudede over paradentose-munden, for har en hund unden tænder et værdigt liv? Det ser dog ud til, at han kan få lov at beholde største delen af de tilbageblivende tænder, så ham er jeg pt ikke særlig nervøs for.



Charlie fremviser sit "flotte" gebis



Det "rummelige" samfund

Her dagen efter den store X-Factor finale, så læser jeg lidt rundt omkring div. reaktioner på finalen. Det bringer så noget mere med sig med de tanker, som jeg undervejs gør mig.

Vi så X-Factor i stuen igår, og jeg syntes ikke ligefrem, at hverken Babou eller Sarah var særlig gode til at ramme tonerne, men Annelouise stemme betager mig. Den er bare så smuk! Når det så er sagt, så vil jeg da sige, at der er noget med run på, når de to teenagere går på scenen. De er supergode til at performe.

Så ja når man sådan ser det i en helhed, så var Sarah da også den rigtige vinder. Hun virker også som en ualmindelig velafbalanceret pige, der hviler vildt meget i sig selv. Jeg synes også, at hun er megasej, at hun i så ung en alder er afklaret om sin seksualitet. Og jeg kan så fornemme, at netop hendes seksualitet er noget, der kan bringe noget debat frem. Vandt hun fordi hun er lesbisk, og hvis hun var blevet nr. 2 ,var det så, fordi hun er lesbisk, at hun kun blev nr. 2. Ja, jeg er sådan set ligeglad med hvem og hvad hun er til, og det bragte mig så videre på nogle andre oplevelser vedr. fordomme.

Når man sidder rundt om frokostbordet med sine kolleger, så dukker ens forskelligheder virkelig tit op til overfladen. Jeg har ikke noget fast tilhørsforhold rent arbejdsmæssigt, da mit job bringer mig rundt i flere af firmaets afdelinger, hvilket kan være meget interessant.

En dag sidder jeg i en af afdelingerne og snakken kommer til at falde på en af de andre kolleger (i samme hus, men hun spiser med et andet hold i afdelingen). Denne kollega havde spurgt nogle af de andre om de ville med i swingerklub, og da snakken faldt på min kollegas gang i swingerklubben, så var det en blanding af fnisen og fordømmende snak. Jeg kan til tider forholde mig ret tavs til disse måltider og bare lytte, for det kan være ret interessant, men pludselig måtte jeg godt nok fortælle mine kolleger, at de da var frygtelig fordømmende, og at jeg da bare syntes, at det var sejt, at min kollega, at hun var åben, og at hun sikkert fik sig nogle sjove oplevelser i swingerklubben - efter at hun i øvrigt havde levet i et lorteforhold med en syg jaloux stodder i mange år.

En anden gang handlede en frokostsamtale om en udgave af Bubber iflg Danmark, som handlede om S/M eller escortpiger. Kan ikke huske det præcise tema, men det omhandlede igen sex i en eller anden afskygning. Men pointen var, at en af deltagerne, der fortalte om sin verden i programmet var dagplejemor i sit civile job. Mine kolleger korsede sig - og en af reaktionerne var, at hendes barn i hvert fald ikke skulle være i en sådan en dagpleje. Ja, jeg måtte så bare kommentere, at jeg ikke kunne få øje på, hvad det havde med hendes job at gøre. Jeg var da rimelig overbevist om, at hun næppe blandede børnene ind i sine seksuelle handlinger.

Men for dælen da, hvor er vi danskere bare ualmindelig LIDT rummelige......  Det kan gå an, når man hedder Sarah og vinder X-Factor, men hvis det er naboens datter, der er lesbisk, så må "man" da forarges.....

Gamle fortabte venskaber

For nogle uger siden, da jeg var på vej hjem fra Sjælland, gjorde jeg holdt på en Sunset Boulevard for at indtage mig lidt mad. Mens jeg sad der og fedtede med min Sunset-burger, kom der en familie ind, og jeg syntes bestemt, at jeg kendte kvinden. Det lignede jo min, fra HF-tiden, allerbedste veninde. Vi var supergode allerbedste veninder op gennem 20´erne, og jeg synes, at jeg har delt mange af mine meget store øjeblikke med hende. F.eks Tobias´ fødsel.

Jeg sad lidt og iagttog familien og tænkte på, om jeg skulle give mig selv til kende. Egentlig ville jeg jo ønske, at vi kunne få venskabet tilbage og dele mange gode minder fra ungdomsårene, men vores venskab gik i en periode meget i stykker, og efter at jeg et par gange gennem årene har taget initiativ til at genoplive det, men hvor den gode kemi, lige som bare var væk, så besluttede jeg, at lade den ligge.

Hvis jeg havde givet mig til kende, så er jeg ret sikker på, at det ville være en meget fesen fornemmelse og total overfladiskt, når vi stod der overfor hinanden og skulle sige hej igen. Så jeg valgte i stedet at sluge det sidste af min burger, mens de bestilte deres mad, og liste af i ubemærkethed.

Synes det var en vildt underlig fornemmelse, at et så nært venskab bare dør, selvom evt. strid og bitterhed nu skulle være visket bort. Så selvom det det egentlig ikke var sådan jeg umiddelbart ønskede det. så måtte jeg erkende, at det, jeg dybest set ønskede,var afgået ved døden. Så oplevelsen på Sunset var vel bare min definitive begravelse af det venskab.

Endnu en årsdag

I dag er det nemlig et år siden, at min dejlige Ninja blev født. Jeg husker, at jeg sad i hospitalssengen på Skejby og læste på Facebook, at Simic fødte. Jeg så også de første billeder af Ninja, der blev født som nr. 2 i kuldet, og tænkte, at det da var HENDE!!


Så sød - 5 uger


Men jeg var dog på ingen måde sikker på, at jeg fik lov at købe en tævehvalp fra kuldet, for der var nemlig flere købere til tæver end tævehvalpe.

8 uger - og denne her plads er hun for længst vokset fra

Men hurra for at jeg fik lov at købe Ninja. Det er jeg så glad for. Hun har været det store lyspunkt for mig i 2010, derfor er det en dejlig årsdag i dag.



12 uger og meget "artig"

 Jeg håber, du nød de skønne hvalpebilleder af dejlige Ninja. Sikke tiden flyver afsted.

Så er der gået et år...

Siden en svedtest viste en meget høj koncentration af salt i Silas´ sved. Sammenholdt med hans symptomer og resultatet af denne svedtest, gjorde lægen os det klart, at der vist ikke var nogen som helst tvivl om diagnosen. Endelig en forklaring på Silas´ dårlige trivsel, omend beskeden var knusende.

Sådanne årsdage er lidt underlige, for jeg har en tendens til at opleve lidt af den svære dag igen, men samtidig ser jeg også det positive i, hvordan Silas er i dag, og hvilke underværker den rette behandling har gjort for vores lille seje dreng.

Silas elsker at studere sine bøger

Fra at være en udhungret og underernæret lille dreng, der var meget meget lille af sin alder, så skiller han sig i dag ikke så meget ud blandt jævnaldrende. I hvert fald ikke på grund af sin størrelse.

Henrik havde en sjov oplevelse på forældre/barn gymnastikholdet i dag. Silas får øje på en dreng, der har en bluse magen til en af Silas´ bluser. På blusen er der afbilledet et stop-skilt. Silas går hen til drengen og peger på blusen og siger S-T-O-P, Stop. Henrik fortalte, at de andre forældre måbede over dette lille optrin og med vantro i stemmen havde spurgt, hvad det lige var der foregik der. De kunne vel ikke tro, det som de så.

Vi er godt klar over, at det i en alder af 2½ ikke er normalt at kunne genkende over halvdelen af bogstaverne i alfabetet, eller alle tallene for den sags skyld. Men Silas er ganske betaget af tal og bogstaver, så han "læser" nummerplader, skilte, teksten på plastikposer, emballage og hvad vi ellers kommer forbi.

Fra fredagens gymnastikopvisning:
Forsigtige Silas har ikke så meget fart på
 (fordel=han bliver ikke rystet på billedet)

Måske nogle forældre på holdet gennem tiden har tænkt, at Silas måske er et lidt forsigtigt "skvat", for han er ikke vildbassen, der kaster sig over redskaberne eller hopper ned på madrassen. Han trækker sig væk, når de andre bliver for vilde og fyger om ørerne på ham. Han kan f.eks heller ikke hoppe, men han øver sig da. Han er ikke utryg ved redskaberne til gymnastik, men han har aldrig kastet sig ud i ting, som hans motorik ikke har styr på, så når han gør det, så kan han det faktisk også.

Silas kan med sin forsigtighed godt skabe en lang kø ved aktiviteterne

Hvis en forælder eller to gennem sæsonen har set Silas som lidt "skvattet", så blev de nok svært overrasket over dagens episode. Han er måske slet ikke så "skvattet" endda, men har bare sine styrker på andre punkter.

Stævne i Odense

Sidste weekend var Echo og jeg til stævnet, som DCH Odense arrangerede. Stor ros til arrangørerne for at vælge et sted med nemme tilkørselsforhold (lige op ad E20), have lækker hjemmelavet frokost, give en mulighed for at veksle sin pokal til en flaske vin, flotte præmier, en tidsplan der holdt og i øvrigt søde og venlige hjælpere.

Det er jo ikke arrangørerne, der bestemmer, at banetiderne skal være strammere end til et VM, så den må dommerne tage på deres kappe. Echo undgik med nød og næppe at få tidsfejl i spring 2, selvom han løb i et pænt jævnt tempo. Tænker, at det måske ikke er helt fair, og at nogen af landsholdshundene om lørdagen fik flere sekunders tidsfejl hører da ingen steder hjemme.

Trods mindre gode præstationer fra Echos og min side, så fik jeg faktisk præmier i 3 ud af de 4 gennemløb, jeg havde. Det var tydeligt at se, at det var først på sæsonen. Først var jeg faktisk en smule chokeret over så lang tid klasse 1 hundene var om at komme gennem banerne, men for mange var det jo nok stævne-debut, og jeg havde jo nok et øjeblik glemt, at nogen gange er klasse 1 jo både begynderhunde og -førere. Og ikke altid en rutineret hundefører, der har haft sin hvalp og unghund med rundt til stævner og fremmed træningsarealer og forhindringer.